Spørger man H.C. Christensen, kender han alt for godt til konsekvenserne af nølen med betalinger.

For virksomheder som hans bliver brugt som kassekredit af store kunder, der er måneder om at betale regningen.

60, 90 eller helt op til 180 dage er blevet den nye normal, når der anføres betalingsfrister på fakturaer, og det lægger et gigantisk pres på virksomhedernes likviditet.

I yderste konsekvens kan de manglende penge i kassen give dødsstødet.

Og det var tæt på for H.C. Christensens belysningsvirksomhed Brightr Group.

Ud af talrige eksempler på lang betalingstid har han tidligere fortalt Berlingske om en større nordisk virksomhed, der skyldte Brightr Group et »syvcifret beløb«. 

Og trods lang frist faldt pengene ikke den dag, der var anført på fakturaen.

»Vi var en uge fra at gå konkurs,« siger H.C. Christensen, der, foruden at varetage rollen som administrerende direktør, måtte agere inkassator og nu forsøger at holde lange frister stangen.

»Vi er begyndt at blive mere klare i kommunikationen med kunderne, hvor vi oplyser, at vi som udgangspunkt overholder rentelovens paragraf 3a,« siger han med henvisning til, at betalinger som udgangspunkt skal falde efter senest 30 dage.

»Og hvis de vil have længere kredittid, er de nødt til at betale os for det. Så lægger vi omkostningerne oven i prisen,« tilføjer han.

Det er nemlig dyrt for underleverandørerne at finansiere kundernes køb, for underleverandørerne har i forvejen lagt ud for køb af materialer, produktion, transport og administration.

Samtidig betyder ventetiden mellem en afleveret ordre, og at regningen rent faktisk betales, at der er penge, H.C. Christensen ikke kan tjene.

»Det er simpelthen et spørgsmål om risiko, og hvad vi kan tage ind af ordrer for ikke at dø likviditetsmæssigt,« siger han.

Holder sig fra staten

Årsagen til de lange betalingstider er, at der virksomheder imellem hersker aftalefrihed, og betalingsbetingelser kan aftales indbyrdes.

Ifølge en undersøgelse fra den internationale kreditstyrings- og inkassovirksomhed Intrum lyder den reelle betalingstid på 58 dage i gennemsnit. Sidste år var den 66.

Det skyldes, at betalingsfrister – frem for at være et spørgsmål om at have rimelig tid til at bogføre – også er blevet et finansielt instrument.

Underleverandører som H.C. Christensen står med risikoen, mens større virksomheder undgår at trække på deres kreditter og sparer renten. Som sidegevinst kommer virksomhedernes kontantbeholdninger til at fremstå mere solide.

En situation, hvor de små føler sig trynet af de store.

I Intrums undersøgelse svarer 57 procent af de adspurgte virksomheder, at de har accepteret længere betalingstider, end de egentlig er komfortable ved, for ikke at skade kundeforholdet.

Det har fået brancheorganisationen SMVdanmark til at råbe vagt i gevær og advokere for en lovfastsat betalingsfrist på 30 dage.

»Det er ligegyldigt, om det er en offentlig eller privat kunde, der ikke betaler. Man ender i en situation, hvor der kommer et utilsigtet pres på likviditeten i virksomheden,« siger Jakob Brandt, der er administrerende direktør i SMVdanmark og henviser til, at også det offentlige har en betalingsadfærd, der er »dødbringende« for de mindre virksomheder.

Her lyder den reelle betalingstid på 70 dage i gennemsnit – til trods for, at det offentlige ifølge loven skal betale inden 30 dage.

Blandt andet af den grund holder Brightr Group sig »i videst muligt omfang« fra offentlige kunder, hvor også udbudsregler og andre krav besværliggør entreprisen.

»Det er bøvlet rent administrativt, og for det andet betaler de ikke til tiden,« siger H.C. Christensen, og fortæller, at virksomheden i stedet samarbejder med teknikinstallatører, når offentlige kunder efterspørger belysningsløsninger.

»Så er det installatørernes kreditbetingelser, vi er underlagt. Med dem har vi også nogle betalingsbetingelser, som er udfordrende, men til gengæld er de kendte,« siger han.

»Det, et marked går ud på«

Hos SMVdanmark beskrives statens nølen med betalinger som »kritisk«.

Også Dansk Industri, der repræsenterer en række af de store danske koncerner, mener, at myndighederne skal overholde betalingsfrister anført på fakturaerne, og »ser gerne«, at der indføres en kortere betalingsfrist.

En betalingsfrist på 30 dage for virksomheder er dog ikke »den rette vej at gå«.

Det skriver fagchef Sine Linderstrøm, der ikke ønsker at stille op til interview.

Adspurgt, hvorvidt lange betalingsfrister virksomheder imellem er et problem skriver hun:

»Helt grundlæggende har vi i Danmark en sund betalingskultur, hvor virksomhederne i langt de fleste tilfælde dels giver hinanden rimelige vilkår og dels betaler til tiden.«

Hos Dansk Erhverv opfordrer man ligeledes til, at det offentlige betaler til tiden.

»Man skal overholde de aftaler, man indgår. Det giver et likviditetspres i virksomhederne, og i værste fald kan det blive et stort problem,« siger vicedirektør Henrik Hyltoft og tilføjer:

»Staten er en kæmpestor kunde for mange private virksomheder, og det gør i sig selv, at de har en særlig forpligtigelse til at opføre sig pænt og ordentligt, fordi der er et styrkeforhold. Der er ikke nogen, der har lyst til at blive uvenner med en stor og vigtig kunde.«

Dansk Erhverv mener heller dog ikke, at det skal fastsættes ved lov, hvornår virksomheder betaler hinanden.

Lange betalingstider må jo alt andet lige også give et likviditetspres virksomheder imellem, selvom der er aftalefrihed?

»Det er klart. Men der er ikke to handler, der er ens, og virksomhederne er de bedste til at fastslå indbyrdes, hvad det er for nogle vilkår, man vil aftale. Ligesom den endelige pris for produktet er til forhandling, så er betalingsvilkårene også en del af en forhandling.«

Ligesom staten kan være en stor og vigtig kunde, kan virksomheder vel også være det. Kan det presse mindre virksomheder til at imødekomme lange betalingsfrister?

»Det indgår som et forhandlingselement på lige fod med prisen på varen og andre vilkår. Hvis man ikke kan blive enige om den samlede pakke, så har man ikke en aftale.«

Hvad skal man udlede af, at 57 procent af de adspurgte virksomheder føler sig presset til at give lange betalingsfrister?

»Det er sikkert et udtryk for, at de føler, at de er blevet presset i en forhandling. Men hvis du spørger de samme virksomheder, om de har solgt billigere end de egentlig havde lyst til, ville de sikkert også svare ja. Det er jo lige præcis det, et marked går ud på.«

Heller ikke erhvervsminister Morten Bødskov mener, at betalingsfrister virksomheder imellem skal fastsættes ved lov, og har ad flere omgange anført over for Berlingske, at dette vil »bryde« med aftalefriheden.

Det fik i august SF, De Konservative og erhvervsorganisationen SMVdanmark til at lange ud efter ministeren.

»Der er nogle stærke kræfter på spil, og dem lytter regeringen mere til end til de mindre virksomheder, som siger, at det er et problem. Jeg kan kun gætte på, hvorfor regeringen vælger at lytte til nogen og ikke til andre, sagde SFs erhvervsordfører, Lisbeth Bech Nielsen.

Morten Bødskov havde dengang ingen kommentarer til kritikken.

Som svar på statens lange betalingstider udtaler han nu i et skriftligt svar:

»Danske virksomheder skal have deres betalinger til tiden. Det gælder, både når private handler med private, og når private virksomheder handler med det offentlige. Så kort kan det siges. Heldigvis har vi generelt en god og sund betalingskultur i Danmark, men det kan selvfølgelig altid blive bedre.«

Utilfredsheden hos brugerne spreder sig hastigt mod den Facebook-ejede kommunikationstjeneste WhatsApp, som netop har indført en såkaldt valgfri kunstig intelligens, som man imidlertid ikke kan fjerne fra appen.

Meta AI-funktionen fremstår som en blå cirkel med lyserøde og grønne toner i det nederste højre hjørne af skærmen hos mange brugere.

Trykker man på knappen, åbner en chatbot, der kan besvare spørgsmål.

Det er der imidlertid ganske mange, som absolut ikke mener at have brug for eller have lyst til at lukke indenfor.

Nægter at fortsætte med WhatsApp

Utilfredsheden breder sig derimod hastigt. I store, åbne fora på internettet som X, Bluesky og Reddit klager frustrerede brugere over, at de ikke kan fjerne funktionen, selvom den børsnoterede Meta-koncern, som ejer Facebook, Instagram, WhatsApp og Threads, præsenterer nyskabelsen som »et helt igennem valgfri tjeneste, som du kan vælge at bruge«.

»Vi mener, at det er en god ting at give folk disse muligheder, og vi lytter altid til tilbagemeldinger fra vores brugere,« hedder det i en udtalelse fra WhatsApp til britiske BBC.

WhatsApp betragter funktionen som værende på linje med andre permanente tilvalgsmuligheder som »Kanaler« og »Status«.

»Fra nu af vil jeg bede folk kontakte mig gennem Signal og bare nægte at anvende WhatsApp,« lyder det fra en kritisk bruger.

Andre klager over den nye funktion, som de ikke ønsker, men føler sig bundet til WhatsApp, fordi en stor del af deres kommunikation foregår her.

WhatsApp forsøger at berolige kritikerne ved at sige, at »dine personlige beskeder forbliver væg til væg-krypteret, hvilket betyder, at ingen uden for chatten, heller ikke WhatsApp, kan læse, lytte til eller dele dem«.

Den kunstige intelligens bygger på Metas såkaldt store sprogmodel, Llama 4, som ifølge Meta selv »kan besvare dine spørgsmål, lære dig noget eller hjælpe dig med nye ideer«.

Det britiske datatilsyn siger, at det fortsat vil holde tæt øje med, hvordan Meta-koncernen indfører kunstig intelligens, og at man særligt vil se på »brugen af persondata i WhatsApp«.

»Organisationer, som ønsker at bruge folks personlige detaljer til at træne eller anvende generativ kunstig intelligens, skal overholde alle databeskyttelsesbetingelser og tage de fornødne ekstra skridt, når det kommer til brug af data om børn,« siger datatilsynet.

Mere ballade er på vej

WhatsApp er Meta-koncernens største app, hvad angår antallet af daglige brugere, som sammenlagt for koncernen i 4. kvartal 2024 – hvilket er de nyeste offentliggjorte tal – var på 3,35 milliarder dagligt aktive brugere på tværs af Facebook, Instagram, Messenger og/eller WhatsApp. WhatsApp bidrager dog kun med en lille bid af den samlede indtjening i Meta-koncernen.

Facebook købte WhatsApp i februar 2014 for 19 milliarder dollar. Det var Facebooks største opkøb.

Balladen om WhatsApp kommer, kort efter at Meta efter flere måneder igen har er begyndt at bruge europæiske brugeres offentlige opslag og kommentarer på Facebook og Instagram til at træne sin kunstige intelligens med. Hvis man vil undgå, at det sker, skal man gøre indsigelse ved at udfylde en særlig formular, som der henvises til i en informationstekst, hvori brugerne får besked om, at Meta nu vil bruge deres indhold (formularen kan også direkte findes her).

Det var de europæiske databeskyttelseslove og udsigten til betydelige bøder, som fik Meta til at udsætte indsamlingen af europæiske brugeres data.

En anden ikke-Meta-ejet kommunikationstjeneste, Snapchat, indførte for to år siden en chatbot med kunstig intelligens, My AI. Heller ikke den kan fjernes fra appen, selvom den blev voldsomt kritiseret for at være indført uden brugernes ønsker.

Softwaregiganten Microsoft måtte til gengæld i juni 2024 fjerne funktionen »Recall« fra sin kunstige intelligens, Copilot, som uden folks vidende og ønsker løbende tog og gemte skærmbilleder af Windows-brugernes aktivitet. Recall blev kaldt for »et privatlivets mareridt«.

Først var det en række kendte tv-værter som Kaare Quist, Divya Das og Anders Lund Madsen, hvis navne og ansigter blev udnyttet i forsøget på at svindle danskere på sociale medier.

Nu misbruges også økonomiske eksperter.

For gennem falske profiler på blandt andet Facebook lægges opslag op, hvor det foregives, at eksperterne deler investeringsråd.

Eksperter, som ofte bliver brugt af en række medier til at kommentere økonomi og erhvervsliv.

En af dem er privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank Louise Aggerstrøm, der af bekendte blev gjort opmærksom på falske opslag om aktieanbefalinger, hun intet har at gøre med.

»Man lukrerer på den troværdighed, vi har i forhold til at udtale os om økonomi til at misbruge folks tillid. Jeg får helt ondt i maven ved tanken om, at der er nogen, der i god tro har trykket på noget af det her og mistet penge,« siger hun og fortæller, at det er første gang, hendes navn og ansigt er blevet misbrugt af svindlere.

»Det er ikke så sofistikeret og ligner ikke noget, jeg kunne finde på at udtale mig om. Det ved jeg, men det er der jo mange, der ikke ved,« tilføjer hun.

Også Louise Aggerstrøms kollega, Danske Banks cheføkonom Las Olsen, er blevet offer for at blive misbrugt til at sprede falske nyheder.

Gennem en falsk profil med billeder af ham foregives det, at Las Olsen giver råd og udpeger aktier, hvor der kan hentes kolossale afkast.

»Du er magtesløs«

Det samme gør sig gældende for Peter Garnry, der er porteføljeforvalter og administrerende direktør i Gesda Capital og tidligere aktiestrateg i Saxo Bank.

I talrige opslag bliver hans navn og billede brugt til at lokke danskere ind med falske investeringsråd.

»Bare fra i går til i dag er der kommet ti nye kampagner på med mig,« siger han.

Heller ikke Peter Garnry har før fået sit navn og ansigt misbrugt på Facebook eller Instagram, hvis moderselskab er techgiganten Meta.

Han fortæller dog, at han på platformen X, tidligere kendt som Twitter, har oplevet at være blevet brugt til svindel.

Med inspiration fra Xs ejer, Elon Musk, har Meta på det amerikanske marked i januar fyret faktatjekkere på Facebook og Instagram og mener i stedet, at moderationen skal styres af brugerne selv.

Ifølge Facebook-stifter Mark Zuckerberg har der været »for meget censur«. Kort fortalt vil Meta ikke længere »gøre sig til dommere over, hvad der er sandt«.

Både Louise Aggerstrøm og Peter Garnry fortæller, at de har forsøgt at få Facebook til at fjerne de falske profiler ved at rapportere det gennem en formular på det sociale medie.

»Jeg har også fået andre til at rapportere, at der er nogen, der udgiver sig for at være mig,« siger Louise Aggerstrøm.

Da Berlingske taler med hende, er profilen stadig tilgængelig, fortæller hun og påpeger, at man som offer for misbrug ikke har andre muligheder for at stoppe svindlen.

»Det er sindssygt ærgerligt, at man ikke tager det mere alvorligt,« siger Louise Aggerstrøm og bakkes op af Peter Garnry.

»Vi har at gøre med et af verdens største selskaber, som hverken har en telefon eller e-mail, du kan komme i kontakt med. Du er rimelig magtesløs,« siger han og fortæller, at han overvejer at anmelde de falske opslag til Forbrugerstyrelsen.

I alle tre tilfælde af misbrug gør sig gældende, at svindlere har betalt Facebook for at få promoveret de falske profiler og opslag.

Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra Facebook gennem selskabets politiske chef i Norden, Martin Ruby. Han henviser til Metas presseafdeling, som Berlingske efterfølgende har henvendt sig til og afventer svar fra.

»Det er jeres ansvar«

Sidste år fik de falske annoncer DR, TV 2 og B.T. til at skrive og dele et åbent brev til Meta efter store mængder falske artikler, hvoraf en stor del ligeledes var falske investeringsråd.

Her opfordrede medierne Meta til at tage ansvar og fjerne falske indlæg, der udnytter de kendte værter og vildleder danskerne.

»Vi vil ikke lægge ansigt til mere fake news. Det er jeres platform, og det er jeres ansvar,« lød det i en kampagnevideo, hvor en række kendte ansigter – efter eget udsagn – forsøgte at råbe Meta op.

Det skete blandt andet med henvisning til, at man ikke kan komme i kontakt med selskabet på hverken telefon eller mail.

Mens svindlerne bruger de kendte ansigters troværdighed til at snyde danskerne, mener Peter Garnry ikke, at misbruget af hans navn og billede skader hans personlige troværdighed.

Han påpeger dog, at opslagene kan skade investortilliden og vurderer, at manglen på moderation vil føre til, at flere som ham ville få misbrugt deres identitet. 

»Min største frygt er, alle de her platforme bliver oversvømmet med misinformation og ligegyldigt indhold,« siger han.

Opgaven med at begrænse svindlen nu og i fremtiden ligger for nuværende hos Europa-Kommissionen og det irske såkaldte DSA-tilsyn. DSA står for Digital Services Act.

Det skrev Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse i maj.

»Meta, som står bag Facebook og Instagram, har pligt til at begrænse risikoen for, at der udbredes ulovligt indhold på Metas platforme. Vi vurderer på baggrund af vores indledende undersøgelser, at Meta kan have overtrådt reglerne. Vi har derfor oversendt sagen til videre behandling hos Europa-Kommissionen og det irske DSA-tilsyn. Det sidste sker, fordi Meta har sit europæiske hovedsæde i Dublin,« udtalte Jakob Hald, direktør i i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, dengang.

Onsdag sendte Trumps finansminister, Scott Bessent, en stikpille mod Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken under en tale ved et årligt møde i Institute of International Finance, der løber over de kommende dage.

IMF »har lidt af mission creep« (udvidelse af oprindelige mål, red.) og »bruger uforholdsmæssigt meget tid og ressourcer på at arbejde med klimaforandringer, køn og sociale spørgsmål«, lød det fra Bessent.

Og derfor er man nødt til »igen at forbinde« IMF og Verdensbanken med »deres grundlæggende missioner« for at genoprette »retfærdighed i det internationale økonomiske system«, lod han forstå.

Men gårsdagens stikpille fra Bessent handler om mere end blot økonomisk retfærdighed, forklarer cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen.

»Én ting er, at USA er ved at rydde op i de offentlige finanser, og det har Bessent jo en del af ansvaret for. Her har USA igennem nogle år følt, at man bidrager lidt for meget til nogle af de her store Bretton Woods-organisationer som Verdensbanken og Den Internationale Valutafond,« fortæller han.

Bretton Woods-organisationerne er blandt andet Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, der blev stiftet efter Anden Verdenskrig i 1947. Her var formålet at stabilisere den globale økonomi og fremme økonomisk samarbejde, og USA har altid været den største økonomiske bidrager.

Organisationernes støtte har traditionelt bestået meget i økonomisk støtte til infrastrukturprojekter i udviklingslande og i at give lån til lande, der er kommet i økonomisk uføre.

Det er det, Bessent refererer til, når han taler om, at organisationerne skal tilbage til deres »grundlæggende missioner« og bruge mindre tid på spørgsmål om køn og klimaforandring, forklarer Helge J. Pedersen.

Organisationernes arbejde skal nemlig helst stemme overens med den førte politik i USA.

»Det kan blive svært for Bessent at gå ud og forsvare, at USA finansierer eksempelvis ligestillingspolitik i andre lande, når man ikke gør det hjemme i USA,« påpeger han.

I diskussionen om USAs engagement i Verdensbanken og IMF er det ifølge Helge J. Pedersen også en væsentlig pointe, at en del af den økonomiske støtte, der bliver givet, går til Kina, fordi landet stadig kategoriseres som et udviklingsland.

»Det har man i flere år haft svært ved at acceptere i USA, fordi Kina samtidig udfordrer USA som verdens økonomiske supermagt,« forklarer han.

Udtalelsen om retfærdighed skal derfor også ses i lyset af, at USA mener, at organisationerne trænger til en reformation, hvor eksempelvis Kina og andre lande i det globale syd burde bidrage mere økonomisk, lyder analysen fra Helge J. Pedersen.

»America First« – ikke »Amerika alene«

Donald Trump og hans administration har med deres »America First«-politik været skeptiske over for internationale samarbejder og multilaterale institutioner, herunder Verdenshandelsorganisationen, NATO og FN, ligesom man har trukket USA ud af Paris-aftalen og stoppet udviklingsbistanden.

På den konservative tænketank The Heritage Foundations »ønskeseddel« for Trumps præsidentperiode, kendt som »Project 2025«, foreslås det også, at USA skal trække sig fra IMF og Verdensbanken, fordi det er »dyre mellemled«, der bruger amerikanske ressourcer på ting, der ikke kommer USA til gavn.

Men det scenario manede Scott Bessent til jorden i sin tale i går.

En økonomisk politik, der har »America First« som den røde tråd, betyder ikke »Amerika alene«, understregede finansministeren, der sagde, at man vil skabe et mere »bæredygtigt økonomisk system« ved at fremme en række reformer og USAs engagement i organisationerne.

Og det ville da også være en katastrofe, hvis USA trak sit engagement, understreger Helge J. Petersen.

»USA er den klart største økonomiske bidragsyder og har i mange år drevet udviklingen på rigtig mange områder. Det ville betyde, at store dele af det internationale system, som man har bygget op, og som har fungeret som et anker for hele verdensøkonomien i 80 år, ville begynde at smuldre.«

Han understreger, at Trump-administrationen jo er valgt på legal vis, og at deres ønske om at reformere IMF og Verdensbankens opbygning og prioritering er et politisk ønske, som der skal lyttes til, ligesom der skal lyttes til andre bidragsyderes ønsker.

Godeftermiddag og velkommen til ugens sidste update fra Berlingskes Business-redaktion.

Her kommer din overflyvning over fredagens erhvervshistorier, som præges af Elon Musk, tøvende forbrugere og ny debat om atomkraft.

Musk forlader et kaotisk Washington og et knust image

Elon Musk ankom til Washington som den mest magtfulde politiske outsider nogensinde.

Han var fuld af Silicon Valley-selvsikkerhed og havde opbakning fra flere sider til sin ambition om at effektivisere den føderale regering.

Men nu er han på vej væk fra den amerikanske hovedstad med et blakket ry, knuste relationer, en virksomhed i krise og en formue, der er skrumpet.

Og han har ikke ret mange resultater at fremvise fra de omstridte besparelser ud over kaos.

Sådan lyder det i det amerikanske internetmedie Axios.

Elbilproducenten Tesla, hvor Musk er storaktionær, er blevet ramt af boykotter, protester og en indtjening, som i det seneste kvartal er dykket med mere end 70 procent.

Dan Ives, analytiker hos Wedbush Securities og mangeårig Tesla-optimist, siger til mediet, at det nu er næsten umuligt for Musk at komme ud af problemerne.

»Den skade, som Musk har forvoldt på brandet gennem sin rolle i Det Hvide Hus i de seneste måneder, vil ikke forsvinde,« lyder det fra Dan Ives.

Tøvende forbrugere får Boozt til at nedjustere

Forbrugerne er blevet stadig mere påpasselige og tøver med indkøb.

Sådan lyder det fra topchefen hos den dansk-svenske nethandelvirksomhed Boozt, Hermann Haraldsson, som netop har nedjusteret sine forventninger til 2025.

Det skriver Børsen.

Nedjusteringen kom efter, at salget i Boozts kerneforretning gik tilbage med en procent i første kvartal.

»Faktisk er det jo helt logisk. Forbrugertillidstallene fra forleden viser det jo. Vi er usikre og holder på pengene. Vi er blevet bedt om at preppe, vi skal have kontanter klar til brug, hvis de digitale systemer svigter, og så skubbede Trump til det hele. Vi kunne mærke det på vores salg lige med det samme, da han meldte ud om øget told,« siger direktøren.

Novo-fond: På tide at gøre op med forbud mod atomkraft

Det er på tide at gøre op med et 40 år gammelt forbud mod atomkraft, siger to af landets rigeste erhvervsfonde til Finans.

Ejerne bag milliardkoncernerne Novo Nordisk og Bestseller opfordrer til at lukke atomkraft ind i varmen.

»Atomkraft kan være med til at fremskynde vores energiomstilling til vedvarende, ikkefossilbaserede kilder, så at have et lodret forbud mod det i dag giver ingen mening,« siger Novo Nordisk Fondens kommunikationschef, Steffen Lüders.

Fondens formand, Lars Rebien Sørensen, har tidligere sagt, at atomkraft vil kunne sikre en mere stabil energiforsyning end solceller og vindmøller.

Også i Heartland, som er fonden bag Bestseller, sætter administrerende direktør Lise Kaae stor lid til den nye teknologi inden for fjerdegenerationskernekraft. Hun peger på, at energiformen kan sikre en stabil energileverance, som kan bidrage til at løse klimaudfordringer.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: USA slækker på regler for selvkørende biler efter kritik fra Musk

De amerikanske trafiksikkerhedsmyndigheder vil slække på visse regler, så flere selvkørende biler kan komme ud på vejene. Nogle frygter nye dødsulykker, og der er bevisligt stadig problemer med bilerne.

Læs mere her.

B: Vrede kunder kan ikke få skiftet hjul: Halløj på dækhotellet hos Danmarks største bilimportør

Semler Gruppen har store problemer med at finde sine kunders hjul, efter at den har skiftet såkaldt dækhotel.

Læs mere her.

C: I skyggen af Trumps buldrende toldkrig blæser USA til kamp mod kemi og usund mad: Dansk virksomhed står på spring til at score kassen

Danske Oterra, der er verdens største producent af naturlige farvestoffer til fødevarer, forventer at blive en af de store vindere, når USA skal udfase brugen af kemisk fremstillede farvestoffer inden udgangen af 2026. Topchefen Martin Sonntag har brugt det seneste års tid på at forberede sig.

Læs mere her. 

Flere års appelsinkrise har ført til, at den danske juiceproducent Rynkeby Foods har sat turbo på andre produkter, hvor man er mindre afhængig af koncentrat fra den orange frugt.

- Det har måske længe været Rynkebys ønske at prøve lidt andet end appelsinjuice til morgenmaden. Men det er klart, at det bliver en brændende platform, når det man plejer kun at lave, pludselig stiger så meget i pris, siger selskabets administrerende direktør, Mark Hemmingsen, til Ritzau.

Ifølge direktøren steg priserne sidste år til det højeste niveau nogensinde.

Appelsinkrisen bunder i, at den amerikanske delstat Florida har været ramt af sygdommen greening. Greening betyder, at appelsinerne bliver grønne, har mindre saft og til sidst falder af træerne.

I dag står Brasilien for langt størstedelen af appelsinproduktionen.

- Når det kommer til appelsinkoncentrat, er der ikke rigtigt andre udbydere end Brasilien, efter at der har været greening i Florida, siger han.

Rynkeby Foods har fredag offentliggjort en pressemeddelelse om sit årsregnskab. Det viser en stigning i overskud på cirka 15 procent i forhold til året før.

Her lyder det, at selskabet har kunnet modstå presset på grund af væksten på andre produkter.

Det gælder blandt andet "Valsølille"-juicen, som er lavet på friskpresset grønt og frugt i Ringe. Rynkeby Foods har også lanceret sin første læskedrik med brus i 2025.

- Generelt kan man sige, så havde vi planlagt at fokusere på noget andet end appelsinkoncentrat, og det har vi selvfølgelig speedet gevaldigt op i det sidste halvandet år, siger Mark Hemmingsen.

Hvis han skal kigge fremad, forventer han, at priserne vil falde lidt i 2025, men de vil ikke nå ned på niveauet fra 2021-2022.

- Det er drevet af to ting, for det første er efterspørgslen faldet på grund af prisen, og for det andet så var sidste år den dårligste høst i 36 år, lyder det fra direktøren.

Mark Hemmingsen fortæller, at man forventer at få de første indikationer på, hvordan årets appelsinhøst i Brasilien bliver, i slutningen af maj.

Ifølge Trading Economics toppede prisen i september sidste år med 589 dollar per pund - eller mere end 3800 kroner. I april ligger prisen på omkring 250 dollar. Det er dog stadig over prisniveauet fra 2016 til 2022.

/ritzau/

Det er ikke nok med barnets første sygedag, som det typisk er i Danmark, lyder det i et borgerforslag, der fredag nåede over 50.000 støtter efter kun tre dage.

Det mener man tilsyneladende også på nogle arbejdspladser, hvor man af egen drift har indført ret til ubegrænset fri ved barns sygedage for deres ansatte lokalt.

Det gælder nu også for 500 ansatte i GF Huset, der er GF Forsikrings domicil i Odense.

Fra midten af marts i år har de ansatte kunnet blive hjemme med fuld løn i så mange dage, det er nødvendigt, når børnene er syge, fortæller direktør for mennesker og kultur i GF Forsikring Pernille Eshøj.

- Vi tror på, at den fleksibilitet, vi udviser, giver det dobbelte igen hos vores medarbejdere i form af engagement, arbejdsglæde og et mere bæredygtigt arbejdsliv, hvor man ikke brænder ud, fordi man skal have alle ender til at mødes.

Også energikoncernen Norlys og Aalborg Kongres og Kultur Center har tidligere indført retten for deres medarbejdere.

Initiativet hos GF Forsikring er et led i en virksomhedspolitik for livsfaser, der også tager hensyn til eksempelvis ansatte med gamle og syge forældre eller pludseligt opståede livskriser som skilsmisse.

Det er endnu for tidligt at sige noget om den konkrete effekt af den nye rettighed for de ansatte.

- Men vi har jo nogle hypoteser. Vi forventer selvfølgelig, at forældre vil holde lidt flere barns sygedage, siger Pernille Eshøj.

- Men til gengæld tror jeg, at forældrene selv vil have færre sygedage, fordi det at have fuldstændig fri til at holde barns sygedage gør, at man ikke føler sig presset til at melde sig selv syg som forældre for at kunne passe sit syge barn.

Det kan der ifølge en ny undersøgelse måske være noget om.

I undersøgelsen med svar fra flere end 1500 repræsentativt udvalgte forældre, som Norstat har lavet for ingeniørforeningen IDA, svarer 21 procent, at de inden for det seneste år har meldt sig selv syg uden at være det for at passe et sygt barn.

Ser man kun på svar fra 532 forældre til børn på tre år og derunder, svarer 32 procent, at de selv har meldt sig syg uden at være det for at passe et sygt barn.

Pernille Eshøj frygter ikke, at pressede forældre vil udnytte deres ordning til at holde fri, og ansatte, der er hjemme med deres syge barn, vil være i løbende dialog med nærmeste leder om forløbet, fortæller hun.

To ud af tre forældre til små børn svarer i undersøgelsen fra IDA, at de er "enige" eller "meget enige" i, at bedre mulighed for at holde fri med løn vil lette deres hverdag.

Ifølge IDA's formand, Laura Klitgaard, betyder gode muligheder for at passe syge børn meget for medarbejdertilfredshed og loyalitet over for arbejdspladsen.

- Mange forældre kæmper en brav kamp for at få hverdagen til at hænge sammen. Og det er især, når børnene bliver syge, at korthuset falder sammen.

- Jeg kan kun opfordre flere arbejdsgivere til at gå i samme retning og give mere fleksible rammer, siger hun i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

Der skal flere selvkørende biler ud på de amerikanske veje – så hurtigt som muligt.

Den nye amerikanske regering vil derfor slække på de gældende regler og blandt andet neddrosle kravene til indrapportering af mindre uheld med selvkørende biler – begge dele har været kritiseret af mangemilliardæren Elon Musk, der er topchef for og storejer i den amerikanske elbilproducent Tesla.

»Denne regering forstår, at vi er i et kapløb med Kina om at konkurrere på innovation, og indsatsen kunne ikke være højere,« fastslår den amerikanske transportminister, Sean Duffy, ifølge Financial Times og nyhedsbureauet Reuters.

Derfor skal ny lovgivning »fjerne de røde bånd« og sikre fremrykning og innovation, som dog »prioriterer sikkerhed«.

Musk har fyret kontrollanter

Amerikanske bilproducenter vil med ændringerne slippe for visse procedurer for selvkørende biler, så længe de kun anvendes til forskning, demonstrationer og andre ikke-kommercielle formål.

Elon Musk og Tesla har gentagne gange brokket sig over reglerne. Den amerikanske trafiksikkerhedsmyndighed, National Highway Traffic Safety Administration, har holdt bilproducenterne i kort snor og har krævet detaljerede indberetninger, hver gang en selvkørende bil har været involveret i uheld.

Lige nu har myndigheden otte åbne undersøgelser af uheld i gang. Heraf handler fem om Teslas Autopilot og bilernes indbyggede »Fuldt selvkørende«-system (FSD).

Indberetningskravene har gentagne gange sat fokus på fejl og mangler i den software, som Tesla og andre bilmærker er udstyret med, og som blandt andet skal være en hjælp til bilens fører under kørslen.

Elon Musk, der er verdens rigeste mand gennem sin ejerandel i Tesla, har siden indsættelsen af Donald Trump som præsident stået i spidsen for den republikanske regerings særlige nedskæringsdepartement, Department of Government Efficiency (DOGE). Det har fyret en række nyansatte i trafiksikkerhedsmyndigheden i netop den afdeling, som ser på risici ved selvkørende biler.

Trafiksikkerhedsmyndigheden lover nu at »skærpe fokus på kritiske sikkerhedsoplysninger« og samtidig fjerne »unødvendige lovmæssige barrierer, som står i vejen for både sikkerhed og fremdrift«.

Kinesisk forbud mod reklame – og fastlåste passagerer

Bilproducenterne har taget godt imod regeringens udmelding, mens trafiksikkerhedsforkæmpere omvendt har kritiseret den og frygter »dødelige konsekvenser i værste tilfælde«.

Det er kun en uge siden, at Kina forbød bilproducenter at anvende begreberne »smart kørsel« og »selvstændig kørsel« i deres annoncer for de hjælpefunktioner, som bilerne rummer. Det skete efter en dødelig ulykke med mobilgiganten Xiaomis helt nye og godt sælgende SU7-sedan i marts, som brød i brand, efter at den ramte en cementblok langs vejen med 97 kilometer i timen, få sekunder efter at bilens fører overtog kontrollen fra det indbyggede køresystem.

Kina har også forbudt bilproducenter at foretage softwareopdateringer over mobilnettet uden forudgående tilladelse i biler, der allerede er blevet solgt.

Den 20. april i år oplevede en gruppe amerikanere at sidde låst inde i en selvkørende taxi fra Google-selskabet Waymo. Bilen standsede pludselig under en motorvej på et sted, hvor to større veje mødes. Andre biler susede forbi med hornet i bund, mens passagerne stadig mere paniske forsøgte at få kontakt til Waymo og få bilen sat i gang igen.

Efter at være låst inde i fem minutter og 11 sekunder kunne de endelig komme ud. Ifølge en af passagererne skete der først noget, da de truede med at sende direkte gennem det sociale medie TikTok.

I januar i år oplevede en forretningsrejsende tilsvarende at sidde fast i en Waymo-taxi, som blev ved med at køre rundt, uden at han kunne komme ud.

Det er igen tid til at få skiftet til sommerdæk. Men der er store problemer på Semler Gruppen, Danmarks største bilimportørs, såkaldte dækhotel. 

Det vælter med utilfredse kunder, som ikke kan få skiftet dæk, fordi deres aftaler bliver aflyst. Det skriver Jyllands-Posten, og det fremgår af et kig på Semler Mobilitys Trustpilot-side. 

I skrivende stund er Semlers score nede på 1,9 ud af 5, og en række kunder skriver, at de ikke kan få skiftet deres dæk eller hjul. 

»Mine sommerhjul, som Semler Glostrup har haft til opbevaring, er tilsyneladende forsvundet,« skriver en kunde eksempelvis og tilføjer, at han ikke kan få at vide, hvornår hjulene kan findes.

Et dækhotel er et sted, hvor man kan få opbevaret sine sommer- eller vinterdæk, mens man kører på det andet sæt. Semler Gruppen er ved at skifte det dækhotel, hvis service den hidtil har tilbudt sine kunder. 

Semler Gruppen har svaret på flere af de negative anmeldelser på Trustpilot. I svarene står der, at overgangen til det nye dækhotel har været præget af »uforudsete udfordringer«, idet det tidligere dækhotel pludselig opsagde aftalen. 

»Det betød, at vi, midt i hjulskiftesæsonen modtog hele lageret af kundehjul på én gang, hvilket har medført længere ventetider og vanskeligheder,« skriver Semler Mobility på Trustpilot. 

Det var ellers planen, at overgangen fra den tidligere dækhotelleverandør til den nye, Tyreproff, skulle ske på en nøje planlagt måde, således at kunderne ikke blev berørt, udtaler Jacob Bülow Hansen, kommunikationschef i Semler Mobility Retail, til Jyllands-Posten.

Men den plan gik altså ikke på grund af de »uventede udfordringer« hos den nu tidligere leverandør.

Jacob Bülow Hansen oplyser, at Semler har indkaldt ekstra mandskab og nu arbejder i døgndrift for at kunne få ekspederet sine kunder så hurtigt som muligt, hvilket skulle være inden slutningen af maj – dog med forbehold for forsinkelser. 

Internetselskabet Yahoo er klar til at købe verdens mest brugte internetbrowser, Chrome, hvis Google bliver tvunget til at sælge den fra som følge af den monopolsag, som den amerikanske regering netop nu fører mod internetgiganten.

Yahoo, som i dag ejes af kapitalfonden Apollo Global Management, der købte det i 2021, stod bag verdens første store søgemaskine, dengang internettet var ungt, i 1990erne, og Google endnu ikke var blevet opfundet.

Købstilbuddet kom ifølge nyhedsbureauet Bloomberg fra Brian Provost, der er leder af Yahoo Search, da han i denne uge var indkaldt som vidne i netop retssagen mod Google. Han anslog, at Chrome ville få en salgspris på et tocifret milliardbeløb i dollar.

Det svarer godt til, hvad topchefen for den privatlivsbeskyttende søgetjeneste DuckDuckGo, Gabriel Weinberg, vurderede, at Chrome var værd, da han nogle dage før var i vidneskranken.

»Jeg mener, at den er op mod 50 milliarder dollar værd, hvis den bliver sat til salg, og det er uden for DuckDuckGos prisklasse,« fastslog han.

Sidder på to tredjedele af internettet

Chrome er, efter selve søgemaskinen, den vigtigste brik i Googles forretning. 66,11 procent af samtlige viste internetsider i verden er i april 2025 blevet set gennem Chrome, med Apples Safari og Microsofts Edge som nærmeste konkurrenter med markedsandele på henholdsvis 17,29 procent og 5,15 procent. Det viser tal fra analyseselskabet Statcounter.

I Danmark sidder Chrome på 54,48 procent af alle viste internetsider i april, Safari på 28,86 procent og Edge på 7,45 procent.

Domstolen i Washington tog i denne uge hul på spørgsmålet om, hvilken straf Google skal idømmes for at være et monopol. Før årsskiftet blev det slået fast, at Google er altdominerende på internetsøgninger. Det amerikanske justitsministerium, som fører sagen mod Google, kræver, at internetgiganten skal frasælge Chrome, og har desuden luftet muligheden af, at Google også skal skille sig af med mobilsoftwaren Android, som ligger på omkring 85 procent af alle nyproducerede smartphones i verden.

Frasalgene skal sikre konkurrencen, fordi Google dermed fratages væsentlige muligheder for at indsamle værdifulde data om brugerne – data, der udgør kernen i Googles indtjening, nemlig annoncer. På baggrund af særdeles detaljeret kortlægning af brugerne kan Google sælge meget målrettede annoncer, og netop annoncer er Googles altovervejende indtægtskilde.

Skulle Google blive dømt til at sælge Chrome, er der flere mulige købere.

Også ejeren af ChatGPT, OpenAI, har erklæret sig interesseret i at købe Chrome. Det sagde ChatGPTs produktchef, Nick Turley, tirsdag under retssagen i Washington. Softwaregiganten Microsoft ejer omkring halvdelen af OpenAI.