Der ligger en alvorstung mine bag de sorte briller, under den hvide skjorte og det blåmønstrede slips. 

Den tyske kansler, Friedrich Merz, var som sædvanlig klædt i hvid skjorte og blåmønstret slips, da han kom med en indrømmelse, som Donald Trump formentlig vil bifalde.

Præsidenten har i hvert fald længe tordnet mod Europas manglende villighed til at betale for forsvar og truet NATO-landene med konsekvenser, hvis de ikke øger deres bidrag. 

Og nu medgiver Merz, at det er sandt. 

»Vi ved, at vi er nødt til at gøre mere selv, og vi har tidligere snyltet på USA,« siger kansleren i et interview med BBC denne uge.

Han tilføjer dog, at snylteriet hører fortiden til. 

»De beder os om at gøre mere – og det gør vi.« 

Ugentligt i kontakt

Merz fortalte til BBC-journalisten, at han taler i telefon med Trump en gang om ugen, hvor de koordinerer deres indsatser på flere områder. Et af dem er krigen i Ukraine.

Trump har denne uge annonceret, at USA vil sælge amerikanske våben – deriblandt Patriotmissiler – til NATO, som derefter kan donere dem til Ukraine. 

»Jeg tror, at præsident Trump er på samme side (som EU, red.), vi forsøger at gøre en ende på den her krig,« siger Friedrich Merz om krigen i Ukraine. 

Det er tumultariske tider i verdenspolitik i disse dage, og handelskrigen er endnu i gang. 

I seneste kapitel truede Trump Europa med en straftold på 30 procent på alle varer, som vil træde i kraft 1. august. 

EU har forberedt et modsvar, hvor medicinsk udstyr, landbrugsvarer, amerikanske biler samt Boeing-fly vil blive mødt af en toldafgift, der endnu ikke er fastsat. 

Forslaget skal dog først godkendes af samtlige EU-medlemslande, og toldafgifterne vil kun gælde, i tilfælde af at Trump gør virkelighed af truslerne om yderligere told.

Måske havde de alligevel ret. Alle kryptooptimisterne.

Efter et par måneders tæt dans med 100.000 dollar-prisskiltet har den populære kryptovaluta bitcoin de seneste uger været på en sand himmelflugt.

Mandag kostede en bitcoin for første gang nogensinde mere end 120.000 dollar, eller hvad der svarer til 770.000 kroner. Det er kun to måneder siden, at kryptovalutaen krydsede den magiske grænse på 100.000 dollar.

Siden november er en bitcoin blevet 80 procent mere værd – og alene siden starten af sidste uge omkring ti procent.

Investorerne er sprunget hovedkulds ind i kryptovalutaen i forhåbning om positive nyheder i forbindelse med Det Hvide Hus’ såkaldte »kryptouge«, der netop nu løber af stablen.

Her skal Repræsentanternes Hus stemme om en række lovforslag, der skal give mere klarhed og legitimitet til kryptovalutaer og dermed gøre USA til »verdens kryptohovedstad«.

Torsdag fik kryptoinvestorerne en stor sejr, da Kongressen vedtog den første føderale lovgivning af de såkaldte stablecoins – altså digitale valutaer, der er bundet op på en traditionel valuta, som for eksempel dollaren.

Men kryptougen er langtfra den eneste grund til himmelflugten. Så hvad er det egentlig, der har drevet den store optur? Der er flere faktorer på spil.

Kryptopræsidenten

Vi starter alligevel ved Donald Trump og Det Hvide Hus.

For under Trumps første præsidentperiode var han langtfra tilhænger af kryptovalutaer, som han mente var »meget volatile og baseret på tynd luft«.

Men nu kalder han sig selv for »kryptopræsidenten«. Man har en holdning, til man tager en ny.

Siden indsættelsen i januar har Trump blandt andet nedsat en præsidentiel arbejdsgruppe, som skal udvikle en samlet reguleringsramme for digitale aktiver samt oprette en strategisk bitcoin reserve.

Det har ført til, at både det amerikanske finanstilsyn – Securities and Exchange Commission – har oprettet en »krypto taskforce«, og det føderale banktilsyn OCC arbejder på at gøre det nemmere for de amerikanske banker at tilbyde handel med kryptovalutaer.

I denne uge berettede Financial Times, at Trump vil åbne op for, at de amerikanske pensionsselskaber kan investere i kryptovalutaer.

Kryptoinvestorerne har i mange år ventet på klarhed om særligt reguleringen af handlen med de digitale valutaer. Med Trump i Det Hvide Hus er der nu sat turbo på det.

Også i EU er der blevet sat fokus på reguleringen af kryptovalutaer og selv i Kina, hvor handel med kryptovalutaer lige nu er ulovligt, spekuleres der i mildere regulering.

Mere handel og mindre udsving

Men allerede sidste år gav det amerikanske finanstilsyn grønt lys til handel med en række bitcoin-ETFer – altså udenlandske investeringsfonde, der investerer i bitcoin.

Godkendelsen fra SEC legitimerede ikke kun i højere grad bitcoin, men åbnede også døren for bredere investeringer fra private og institutionelle investorer.

Professor i digitalisering ved CBS Michel Avital kaldte det ved årsskiftet for »en af de største ting, der skete i 2024«.

Store udbydere som BlackRock var hurtige til at sende produkterne på gaden – og BlackRocks iShares bitcoin Trust ETF har nu en beholdning på mere end 83 milliarder dollar. Det tog ifølge Deutsche Bank den mest populære guld-ETF, SPDR Gold Shares, mere end 15 år at nå 80 milliarder dollar.

Det har ikke blot presset prisen på bitcoin op. De enorme beholdninger, der ligger i ETFerne, har været med til at holde udsvingene i skak gennem bedre likviditet i markedet. Mere handel sikrer nemlig bedre og mere præcise priser.

Siden januar 2024 er udsvingene – i både op- og nedadgående retning – i bitcoin reduceret markant. Det har gjort det langt mere attraktivt for de institutionelle investorer at hoppe med på bitcoin-bølgen.

Og det har gjort, at flere ser den nuværende optur som mere seriøs end tidligere. For nu er det ikke kun kryptooptimister, der køber bitcoin – det er også de store institutionelle investorer.

For få dage siden blev britiske Standard Chartered den første systematisk vigtige global bank, altså en bank, hvis stabilitet har betydning for hele det globale finansielle system, der tilbyder virksomheder og institutionelle kunder at købe og sælge bitcoin og den næststørste kryptovaluta, ethereum.

Ud med dollar, ind med bitcoin?

Det er dog ikke kun reguleringen, der ser helt anderledes ud end for få år siden.

Den amerikanske dollar er i år blevet svækket markant. I dag koster en dollar 6,4 kroner. Ved starten af året var det 7,2 kroner.

Bekymringer over, om den lovpakke, som Donald Trump selv kalder for »stor og smuk«, står til at øge den amerikanske statsgæld med 3.400 milliarder dollar over de kommende ti år, har nemlig sat sig i både dollaren og de amerikanske statsrenter.

Det har sået tvivl om USAs status som verdens sikre finansielle havn, og investorerne har derfor søgt over i alternative aktiver, som guld og euro – og måske en smule overraskende, bitcoin.

De fleste er dog fortsat enige om, at bitcoin er for usikker til at kunne agere reservevaluta. Her er både guldet og euroen langt mere oplagte. Det ses bedst ved, at ingen centralbanker for nuværende holder bitcoin-reserver.

Den tjekkiske centralbankdirektør Aleš Michl luftede i januar tanken om at tilføje bitcoin til landets centralbankreserver. Men chefen for den europæiske centralbank, ECB, Christine Lagarde, var efterfølgende hurtigt ude og fortælle, at hun havde tillid til, at »bitcoin ikke vil blive en del af nogen centralbankers reserver«.

Spørgsmålet er, om den tillid viser sig at være fornuftig.

Vi ved, at det kan gå hurtigt – særligt på kryptomarkedet. Alene siden 2020 har bitcoin 23 gange på en uge mistet ti procent eller mere af værdien.

Siden 2011 er bitcoin dog steget med mere end én million procent. Og siden præsidentvalget i USA med 80 procent. Men er bitcoin blevet 80 procent mere værd? Eller er investorerne bare villige til at betale 80 procent mere for at eje en del af kryptovalutaen?

Det må tiden vise.

Money talks, lyder et yndet engelsksproget udtryk for, at penge er lig magt og indflydelse.

Og hvis blot man gider lytte efter, kan netop penge fortælle interessante og afslørende ting om deres ejermænd – også når det gælder Jeffrey Epstein, hvis sexskandale igen er i mediernes søgelys i disse uger.

Et årelangt – og milliardstort – pengespor kunne nemlig have givet amerikanske myndigheder et praj om rigmandens ugerninger længe før, det rent faktisk blev opdaget.

Det skriver The New York Times.

Fire af de største amerikanske banker har tilsyneladende spillet en rolle i Jeffrey Epsteins store og suspekte overførsler til både østeuropæiske kvinder og hans magtfulde mandlige venner.

Transaktionerne løber op i mere end 1,5 milliarder dollar, og tusindvis af dem fandt sted i begyndelsen af nullerne. Men bankerne råbte først vagt i gevær, efter Epstein var fængslet og sigtet for menneskehandel og seksuelle overgreb. I dag vil bankerne nødig udtale sig om sagen.

Et potentielt Waterloo

Da Donald Trumps justitsminister, Pam Bondi, i sidste uge lukkede sagen om Jeffrey Epsteins død, var formålet næppe at vække den enorme opmærksomhed omkring sagen til live igen.

Om ikke andet var det netop, hvad der skete, og siden har sexskandalerne, anklagerne og den angivelige »kundeliste« med prominente magtfolk i toppen af den amerikanske elite igen skabt overskrifter.

Fordi Trump i sin valgkampagne ytrede, at hver en sten skulle vendes, og hemmeligholdte dokumenter skulle offentliggøres, har det vakt vrede hos prominente stemmer i MAGA-bevægelsen.

Den kendte MAGA-influencer Laura Loomer er kommet med vedvarende kritik af regeringens linje, ligesom Charlie Kirk på en konservativ konference gik direkte imod Trump-administrationens håndtering af sagen.

Ifølge Berlingskes USA-korrespondent, Jacob Heinel Jensen, har sagen potentiale til at blive »Trumps Waterloo«.

Hvis der er én person, som ikke har sluppet taget i Jeffrey Epstein-sagen, er det den demokratiske senator Ron Wyden.

Han er valgt ind i Oregon og sidder i øvrigt i Senatets indflydelsesrige finansudvalg, som de seneste år har gransket Epsteins økonomiske spor.

»Vi havde fra begyndelsen en fornemmelse af, at dette var en »følg pengene«-sag. Denne forfærdelige operation om sex-trafficking har kostet Epstein mange penge, og han har været nødt til at få pengene et sted fra,« siger Ron Wyden ifølge The New York Times.

Østeuropæiske kvinder og kunstkøb for millioner

Leon Black, en succesfuld investor i private virksomheder, har alene betalt mere end 158 millioner dollar til Epstein mellem 2012 og 2017. Rigmændenes egen forklaring lød, at det var betaling for en række skatteforhold og tjenester i ejendomsplanlægning. 

I 2021 opsagde Leon Black sine ledende stillinger, da hans tætte forbindelse til Epstein blev offentlig, og han har siden indgået et mere end 62 millioner dollar dyrt forlig med Jomfruøerne, som fritager ham i en eventuel retssag.

Epsteins ø, Lille Saint James, er en af Jomfruøerne, og det var her, mange af de berygtede overgreb og orkestrerede sammenkomster fandt sted.

Det var især sagen om Leon Black, der fik Ron Wyden og Senatets finansudvalg til at interessere sig for Epsteins finansielle historik. Og det med god grund, for det har vist sig, at der er blevet foretaget store transaktioner til og fra Jeffrey Epsteins konti i forskellige banker.

JP Morgan, Bank of America, Bank of New York Mellon og Deutsche Bank har alle indgivet rapporteringer om mistænkelig adfærd – såkaldte SARs – til amerikanske myndigheder.

Formålet med dette er at opfange kriminalitet som hvidvask, prostitution og menneskehandel tidligt i forløbet, hvorfor det forventes, at bankerne indrapporterer mistænkelige transaktioner maksimalt 60 dage efter, de har fundet sted.

Men i dette tilfælde har bankerne først reageret, efter Epstein blev fængslet i 2019, og anklagerne mod ham var særdeles offentlige.

Nogle af de transaktioner, der på bagkant har udløst mistanke, er angivelige køb og salg af kunstværker mellem Jeffrey Epstein og hans rige venner. Andre er store pengeoverførsler til russiske pengeinstitutter. Hos JP Morgan, der er USAs største bank, har man fundet mere end 4.700 overførsler til kvinder fra Belarus, Rusland og Turkmenistan omkring 2003.

I 2023 udbetalte JP Morgan i alt 290 millioner dollar til knap 200 af ofrene for Epsteins seksuelle trafficking, fordi banken havde ignoreret advarselssignaler.

Jeffrey Epstein tilstod i øvrigt allerede i 2008 at have betalt en mindreårig for seksuelle ydelser.

Det er 18 år siden, at Nephew sang de ikoniske ord »igen og igen og..«

Torsdag greb de amerikanske aktier mikrofonen og skrålede med.

For 15. gang i år lukkede S&P 500-indekset i rekordhøjt niveau, mens det teknologitunge Nasdaq-indeks tog rekord nummer ti. Rekorder, igen og igen.

Fredag fortsætter opturen på aktiemarkedet, omend behersket, hvor S&P 500-indekset kort efter åbning stiger med 0,2 procent.

Investorerne jubler fortsat over solide tal for detailsalget, der i juni steg med 0,6 procent og dermed beroligede investorerne med, at den amerikanske forbruger fortsat står stærkt. De seneste to måneder er detailsalget ellers faldet, hvilket gjorde tallene torsdag særligt vigtige.

»Den amerikanske forbruger lever i bedste velgående – og det er vigtigt for markederne. Det stærke detailsalg er som ilt for økonomien, og Wall Street ånder lettet op,« skriver Gina Bolvin, der er direktør i Bolvin Wealth Management, i en kommentar til Bloomberg.

Lars Hytting, der er investeringsstrateg hos kapitalforvalteren ArthaScope, hæfter sig dog ved en særlig detalje ved tallene.

»Det er værd at notere, at tallene for detailsalget er i løbende priser, så højere priser giver mere detailsalg,« skriver han i en kommentar.

De løbende priser tager ikke højde for effekterne fra inflationen. En del af stigningen i detailsalget kan derfor skyldes en stigning i priserne på grund af Donald Trumps toldsatser.

Tirsdag bød på amerikanske inflationstal, og de landede på 2,7 procent. Det var den højeste månedlige stigningstakt siden januar, og det er derfor svært at sige, om fremgangen skyldes højere forbrugslyst hos amerikanerne eller bare prisstigninger.

Det stærke detailsalg og den stigende inflation betyder dog også, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, på ingen måde har fået mere travlt med at sætte renten ned.

Uenighed hos centralbanken

Der er dog blandt medlemmerne uenighed om, hvornår renten skal sættes ned.

Christopher Waller, der er en af centralbankens mest vokale fortalere for lavere renter, har siden juni argumenteret for, at en rentenedsættelse allerede bør komme på tale i juli. Det budskab gentog han torsdag aften i New York.

Waller vurderer ikke, at den øgede inflation som følge af Trumps toldsatser vil komme til at blive et problem – i stedet peger han på, at arbejdsmarkedet, særligt i den private sektor – begynder at udvise svaghedstegn.

Men arbejdsmarkedet bliver ved med at udvise større styrke, end mange analytikere havde troet. Det er ikke kun en pæn månedlig jobskabelse, men antallet af ledige stillinger har også holdt sig på et forhøjet niveau, hvilket normalt peger mod flere nye job forude.

Hos Sydbank lagde cheføkonom Søren Kristensen også mærke til Wallers kommentar. Han vurderer dog ikke, at vi skal forvente en rentenedsættelse allerede i denne måned.

»Man kan nok godt finde argumenter for en rentenedsættelse, og det tror jeg også Federal Reserve sidder og leder efter. Argumenterne er bare ikke helt stærke nok endnu,« siger han og fortæller, at han forventer, at en rentenedsættelse tidligst kan komme på tale i september.

Han pointerer samtidig, at kommentaren fra Waller kan ses i sammenhæng med, at han muligvis går efter at overtage posten som formand for Federal Reserve, når Jerome Powells periode udløber i maj.

Nu går Fed i hi

Det bliver dog begrænset med meldinger fra Federal Reserve de kommende uger.

Lørdag går centralbanken nemlig ind i den såkaldte »stilleperiode« inden det næste rentemøde, der løber af stablen den 29. og 30. juli.

Og ifølge Søren Kristensen kommer den både på et godt og skidt tidspunkt.

»I forvejen ville deres taktik nok være at stikke hovedet lidt i busken i forhold til de udmeldinger, der måtte komme fra Trump. Og det bliver de jo så også nødt til nu med stilleperioden,« siger cheføkonomen.

Men kommentarer, som for eksempel dem fra Waller, betyder, at der kan opstå usikkerhed hos investorerne, og der kan være behov for beroligende udmeldinger fra centralbanken.

»Så kan det skabe lidt sikkerhed, hvis Federal Reserve kan gå ud og styre forventningerne. Og det kan man jo så ikke længere,« forklarer Søren Kristensen.

Investorer skal være »på dupperne«

Derfor vurderer han, at der er »ret stor sandsynlighed« for, at det kan blive et par turbulente uger på de finansielle markeder op til centralbankmødet.

For Trump skyder fortsat løs med sine trusler om at fyre Jerome Powell – også selvom han flere gange har trukket dem i land kort tid efter.

Og selvom reaktionerne på Trumps trusler med tiden er blevet mere beherskede, giver det stadig nervøsitet i markedet. For samtidig skal investorerne forholde sig til, at der hvert øjeblik kan komme nye udmeldinger om Trumps toldkrig.

»Og nu er mange gået på sommerferie, og vi ved, at der bliver handlet mindre hen over sommeren. Det betyder også, at selv små overraskelser i nøgletal eller mindre nyheder kan rykke ret markant på markederne. Derfor skal investorerne være på dupperne,« vurderer Søren Kristensen.

Hos Sydbank forventer man, at det kommende år vil byde på aktieafkast, der er en smule under de historiske niveauer.

Vestas-aktien har hele fredag været ombejlet på den københavnske fondsbørs. Aktien lukker med en stigning på 15 procent.

Dermed er selskabets markedsværdi vokset med 15,9 milliarder kroner på en enkelt dag, skriver MarketWire. Nu lyder markedsværdien på knap 122 milliarder kroner.

Investorernes appetit på den danske vindmølleproducent kan ifølge mediet formentlig forklares ved nyheder fra det seneste døgn, der relaterer sig til Vestas.

Den første indløb sent torsdag, hvor Vestas meddelte, at man havde modtaget en ordre på vindmøller med en samlet kapacitet på 527 megawatt fra en unavngiven kunde i USA.

Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, kalder stigningen for "en meget massiv kursreaktion" over for MarketWire.

Vestas-aktien har den seneste tid været under pres blandt andet på grund af valget af Donald Trump som præsident i USA.

Trump er modstander af vindkraft og har erklæret kamp mod støtteordninger, der favoriserer grøn strøm i forhold til olieindustrien.

Det har skabt usikkerhed om, hvorvidt projekter, der allerede har fået godkendelse - og som Vestas har modtaget ordrer på - risikerer at blive annulleret eller miste deres støtte.

- Ordren til USA vidner om, at markedet ikke er dødt trods usikkerhed. Faktisk vil nogen nok tolke den som et forvarsel om, at Vestas-kunderne finder en vej og kan navigere i det sværere tilskudsmiljø, skriver Jacob Pedersen i en kommentar ifølge MarketWire.

Vestas havde inden torsdagens nyhed fra USA amerikanske ordrer for omkring 7,5 gigawatt i ordrebogen i perioden frem til 2028.

Fredag morgen var der endnu en god nyhed til Vestas, da finanshuset JP Morgan ifølge Bloomberg ændrede sin vurdering af aktien. Nu anbefaler finanshuset sine kunder at investere mere i den.

Tidligere vurderede JP Morgan, at Vestas-aktien på sigt havde potentiale til at nå en kurs på 126 kroner inden for det kommende år.

Det nye kursmål hedder i stedet 161 kroner, og det har formentlig været medvirkende til at sparke liv i morgenens handler.

Vestas-aktien har ikke været oppe i kurs 161 siden september sidste år.

Efter fredagens stigning har Vestas-aktien en kurs på 120,55 kroner.

/ritzau/

Danskernes brug af vægttabsmedicin kan have bekostelige konsekvenser for dagligvarehandlen, der frygter, at deres salg vil falde.

Sådan lyder forudsigelsen fra De Samvirkende Købmænd i en ny analyse.

En analyse, der giver et fingerpeg om, hvad det stigende brug af medicinen vil betyde for dagligvarebranchen.

For knap en halv million danskere kvalificerer sig til at bruge vægttabsmedicin – heriblandt Wegowy – og brugere af den type lægemidler vil ændre deres indkøbsvaner markant.

Det fortæller Jannick Nytoft, der er administrerende direktør for brancheorganisationen, der repræsenterer kæder som Meny, Spar og Rema 1000.

Organisationen peger på, at brugere af vægttabsmedicin reducerer deres dagligvarekøb med mellem fem og syv procent, da lægemidlerne bevirker, at appetitten mindskes, og brugerne dermed taber sig.

Beregningerne fra De Samvirkende Købmænd viser, at personer på medicinen derfor vil bruge mellem 1.800 og 2.600 kroner mindre om året på dagligvarer.

Det kan samlet betyde et fald i omsætningen på mellem 0,6 og 1,2 milliarder kroner, hvis hele gruppen, der kvalificerer sig til at bruge lægemidlet, gør det.

For nuværende tager omkring 180.000 danskere vægttabsmedicin.

Nye varer på hylderne

Tallene skal dog også tages med et gran salt, påpeger Jannick Nytoft, da tabet kun er potentielt.

For om der bliver brugt færre penge i dagligvarehandlen, eller om pengene bliver brugt på dyrere produkter, er endnu for tidligt at sige, lyder det.

»Der er ikke noget, der viser, at det, man sparer ét sted, ikke bliver brugt på noget andet i butikken,« siger han og tilføjer:

»Der er en risiko for, at nogle vil bruge færre penge i dagligvarehandlen på at købe fødevarer, men der er samtidig en mulighed for, at der bliver købt andre varer som en god vin eller nogle dyrere tomater i stedet for.«

Spørger man De Samvirkende Købmænd har brugen af vægttabsmedicinen heller ikke endnu ført til målbart ændrede indkøbsvaner.

»Det er noget, der bliver nævnt og talt meget om, men ikke noget, vi ser på et konkret plan,« siger Jannick Nytoft.

Hvem, der kan tilpasse sig udviklingen bedst, vil dog blive et parameter i konkurrencen i dagligvarehandlen, lyder vurderingen.

»Jeg tror, at det er et parameter. Især når vi kigger i et lidt længere perspektiv. Hvis denne her medicin bliver mere tilgængelig. Der er det for alvor interessant,« siger Jannick Nytoft.

For som Berlingske tidligere har beskrevet, forventes det, at flere og flere vil benytte sig af vægttabsmedicin, og at en række nye lægemidler er på vej, som vurderes at øge netop tilgængeligheden.

Og selvom tallene ikke afslører store ændringer i folks dagligvarevaner, påpeger Jannick Nytoft derfor, at brugen af vægttabsmedicin vil få en betydning.

»Det betyder, at man er nødt til at gå ind og se på, hvad det er for nogle varer, man har på hylderne, og om der er produkter, der skal udvikles eller tilpasses i forhold til forbrugere af vægttabsmedicin,« siger han.

Køber færre varer

Særligt i USA har der været fokus på, hvordan vægttabsmedicin betyder ændring i forbrugernes indkøbsvaner. Og det er på den baggrund, De Samvirkende Købmænd foretog analysen.

For på den anden side af Atlanten er en række aktører optagede af, hvad vægttabsmedicinen får af betydning.

Blandt andet har administrerende direktør for den amerikanske supermarkedsgigant Walmart John Furner fortalt til Bloomberg, at han vurderer, at kunder, der bruger præparater som Wegowy, køber »færre varer« med »færre kalorier«.

Netop ændrede forbrugsvaner fik i juni det amerikanske analysehus Redburn Atlantic til at nedjustere sine forventninger til McDonald's aktiekurs.

Det fik dengang kursen til at falde knap to procent, skriver mediet CBS.

Som resultat af brugen af vægttabsmedicin i USA mener analytikerne, at McDonald's kan miste op mod 28 millioner kunder og tabe knap 500 millioner dollar årligt – det svarer til 0,9 procent af kædens samlede salg i USA.

Også Coca-Cola er blevet stillet spørgsmålet og har ad flere omgange manet til ro, med henvisning til at selskabets store udbud af produkter uden kalorier vil afbøde en dalende efterspørgsel på søde drikke.

»Hvis du vil gøre det helt enkelt, så sælger vi en række drikkevarer. I sidste ende kan du spise færre kalorier. Du kan ikke drikke mindre væske,« har selskabets topchef, James Quincey, tidligere udtalt ifølge Bloomberg.

Når det igen bliver almindeligt at gå på kontoret for at arbejde i USA, vil det betyde en skævhed i fordelingen mellem mænd og kvinder.

Under coronapandemien for fem år siden fik hjemmearbejde stor udbredelse. Siden dengang har mange fund tilbage til det sædvanlige skrivebord – men forskellige undersøgelser afslører, at flere mænd end kvinder foretrækker denne mulighed.

Forskellen siger både noget om, hvad kvinder foretrækker, og om den balance mellem arbejde og hjemmeliv, kvinder som regel er nødt til at finde, mener de fleste økonomer. Der er flere udearbejdende kvinder end nogensinde før, men de har alligevel stadig størstedelen af ansvaret for børnene og husarbejdet.

Blandt arbejdende mænd udtaler 29 procent, at de arbejdede hjemme i løbet af 2024, sammenlignet med 34 procent året før, fremgår det af en ny undersøgelse fra Labor Department. For kvindernes vedkommende lå tallet stort set uændret på 36 procent.

Fleksibilitet kan være en stor hjælp for arbejdende forældre, men kan også betyde, at kvinder risikerer at gå glip af karrieremuligheder, hvis de kun arbejder hjemmefra, mener forskerne.

»Det kan betyde, at der skabes en barriere, hvor arbejdsgiveren ikke rigtig ved, hvem man er, og måske savner en begrundelse for, hvorfor man skal blive ved med at være ansat,« siger Katt Guadarrama, der er 31 år og mor til tre børn i Canby, Oregon. 

Hun mistede for nylig sit hjemmearbejde inden for HR. Hendes mand er ansat på en skole og møder op på sin arbejdsplads. 

»Jeg var ikke i stand til at vise, hvor god jeg var til mit arbejde,« forklarer hun.

Men Katt Guadarrama siger også, at hun foretrækker at arbejde hjemmefra, i hvert fald så længe hendes børn – på fire og ni år – stadig er små. 

For nylig afslog hun et jobtilbud og en løn på 100.000 dollar, fordi hun havde regnet ud, at hun ville være nødt til at bruge omkring halvdelen af lønnen på børnepasning. 

»Det var en svær beslutning,« siger hun.

Det kan være en karrierefælde at arbejde hjemmefra

Undersøgelsen fra Labor Department, som blev offentliggjort sidst i juni og bygger på en årlig rundspørge blandt 7.700 personer, giver et godt fingerpeg om, hvor mange udearbejdende medarbejdere, der også arbejder hjemme på en gennemsnitlig arbejdsdag. 

Undersøgelsen påviser de kønsbestemte forskelle og deres skiftende betydning i de senere år, men afslører også en vedvarende tendens: Forskellen er blevet større efter coronapandemien, end den var før.

Den faldende efterspørgsel på kontorbaseret arbejdskraft har gjort det sværere for de fleste medarbejdere at få lov til at arbejde hjemmefra. Virksomheder fra Amazon til Google har givet deres ansatte besked på at vende tilbage til kontoret med den begrundelse, at det gavner samarbejdet og effektiviteten. 

Af en ny undersøgelse fra KPMG fremgår det, at 86 procent af de adspurgte arbejdsgivere har tænkt sig at belønne medarbejdere, der arbejder på kontoret, med fordelagtige arbejdsopgaver, lønforhøjelser eller forfremmelser.

Hjemmearbejde har været en stor succes, især for mødre, som gennem lang tid har haft dårlige betingelser på arbejdspladsen. 

»Den kvinde, der havde tænkt sig at gå på barsel, når hun fik sit første eller andet barn, kunne med sindsro sige til sig selv: Jeg kan jo bare arbejde hjemmefra og stadig tjene penge,« forklarer Claudia Goldin, der er økonom på Harvard og forsker i kvinders forhold på arbejdsmarkedet.

Mange økonomer mener, at fleksibiliteten i hjemmearbejde har fået flere kvinder til at melde sig på arbejdsmarkedet. Men kvinder udsætter sig også for den risiko, at de mister muligheden for forfremmelse og får sværere ved at nyde godt af råd og vejledning fra kollegerne. 

Kvinder, som ikke arbejder side om side med andre på samme niveau, får ikke det samme feedback på deres arbejdsindsats som mænd, forklarer Emma Harrington, der er økonomiprofessor ved University of Virginia.

Hun er medforfatter på en undersøgelse, der analyserer chat-logs, hvor softwareudviklere vurderer hinandens kode i en Fortune 500-virksomhed. Det viser sig, at kvinder er mindre tilbøjelige til at stille spørgsmål, når de arbejder hjemmefra, end deres mandlige kolleger.

»Hvis du er på en arbejdsplads, hvor det er sandsynligt, at mænd møder op på arbejde, mens kvinder arbejder derhjemme, betyder det så, at du kommer bagud karrieremæssigt? Det er da bekymrende,« siger Nichlas Bloom, der er økonom ved Stanford University og beskæftiger sig med hjemmearbejde.

I sin forskning har også Bloom konstateret, at der er en voksende kønsrelateret forskel på hjemmearbejdende mænd og kvinder. Af en undersøgelse af 5.000 voksne i den arbejdsdygtige alder i USA, som han gennemfører hver måned i samarbejde med to andre økonomer – Jose Maria Barrero fra Instituto Tecnológico Autónomo de Mexico og Steven J. Davis fra Hoover Institution ved Stanford University – fremgår det, at forskellen på antallet af hjemmearbejdende mænd og kvinder for tiden ligger på 3,3 procent. Det er en fordobling sammenlignet med 2022.

Undersøgelsen viser også, at kvinder som hovedregel ønsker at arbejde hjemmefra, med en gennemsnitlig margin på fem procent gennem de seneste fem år.

Hjemmearbejde er en balancegang

Christine Chen, der er 37 år, har planer om at arbejde mere hjemmefra, fordi hun for nylig har fået sit første barn. Hun har en hybrid stilling inden for HR i Chicago.

Når hun arbejder på kontoret, føler hun sig mere synlig, og det styrker hendes arbejdsmoral. Hun synes også bedst om at mødes med folk personligt, fordi det giver flere muligheder for at tale med kollegerne umiddelbart bagefter og få klarhed over eventuelle misforståelser. Men hun er taknemmelig for, at hun kan bevare en balance mellem at arbejde hjemme og på kontoret.

»Vi skal jo igennem så mange forandringer i livet, og vi har brug for fleksibilitet,« siger hun.

En hel del mennesker kan have rent fagligt udbytte af hjemmearbejde, men det vil typisk være erfarne medarbejdere, siger Natalia Emanuel, der er økonom og ansat i den amerikanske centralbank Federal Reserve (FED) og studerer kvinder og deres hjemmearbejde. 

I så fald kan hjemmearbejdet simpelthen gøre det nemmere for dem at fokusere på de mest nærliggende arbejdsopgaver til forskel fra eksempelvis arbejdet med at oplære nye arbejdere, som kan være nødvendigt på kontoret, forklarer hun.

»Det kræver tid, arbejde og koncentration,« siger Natalia Emanuel. Men man må ikke være blind for, at det kan være en ulempe for forholdsvis nye medarbejdere, at de ældre og mere erfarne kolleger ikke er til stede på kontoret og derfor ikke kan træde til om nødvendigt.

Der er også mange mænd, som leder efter den rigtige balance. Gabe Marans kører fra sit hjem i en forstad i New Jersey til sit arbejde i New York City de fleste dage om ugen, men forsøger at begrænse den tid, han tilbringer på kontoret, for at få mere tid til at være sammen med sine børn. 

Han er 39 år, underdirektør i ejendomsmæglerfirmaet Savills og tager ekstraarbejde med hjem, som han tager sig af om aftenen eller mellem 4.30 og 5.30 om morgenen, inden børnene er stået op.

Han siger, at han havde stor glæde af den ekstra tid sammen med familien under coronapandemien.

»Den del af min tilværelse var jeg ikke villig til at give afkald på,« siger han.

Oversat fra den originale engelske version af Claus Bech.

Rigtig mange danskere har de seneste måneder måttet spærre øjnene op, når de rækker ned efter oksekødet i kølediskene hos landets supermarkeder.

Og hvis du synes, at din spaghetti bolognese eller hakkebøf er blevet markant dyrere end for blot et år siden, er der ikke noget at sige til det.

For ifølge tal fra Danmarks Statistik er oksekød gennem det seneste år nemlig blevet 20 procent dyrere.

Det er kun kaffe, chokolade og kakaopulver, der er steget mere i pris. Nu melder sig det store spørgsmål om, hvorfor i alverden, oksekødet herhjemme bare bliver dyrere og dyrere.

Svaret består af flere elementer. Men helt overordnet kan det findes på side ét i enhver økonomisk lærebog.

Danskernes efterspørgsel efter oksekød er simpelthen bare større end udbuddet.

Når det er tilfældet, ryger priserne i vejret.

Spørgsmålet er så, hvorfor landmændene ikke udvider deres produktion og på den måde tjene nogle flere penge, når nu der er kunder nok, der gerne vil købe oksekødet.

Et problem verden over

Netop det har Berlingske spurgt direktør i sektor for kvæg i Landbrug & Fødevarer Ida Storm om.

»Det er et internationalt marked med udbud og efterspørgsel. Der er rigtig stor efterspørgsel efter dansk oksekød. Vi har en pæn eksport til Sydeuropa, hvor mange af restauranterne er glade for dansk oksekød,« siger hun.

Men alligevel importerer vi i Danmark mere oksekød, end vi eksporterer. Og ude i verden er priserne også steget markant. I USA er oksekød historisk dyrt.

»Priserne er høje for oksekødet. Det er de i hele verden. Det er udbud og efterspørgsel og en let faldende produktion i hele Europa. Der bliver lidt færre kvæg i hele Europa generelt set. Der er flere landmænd, der lukker ned, og færre vil gerne starte op igen,« forklarer Ida Storm og fortsætter:

»Specielt de unge er i tvivl, om de vil starte op. Vil de leve det samme liv, som deres forældre har haft som landmænd?«

Hun fremhæver, at de danske landmænd primært har køer for at producere mælk – og oksekødet er derfor et biprodukt. Men mælkeproduktionen bliver stadig mere effektiv, og det giver behov for færre køer.

Politisk usikkerhed giver afventende landmænd

Ida Storm fortæller, at der er en række forhold, der trækker i retning af en lavere produktion fremover.

• Herhjemme er der politisk usikkerhed på en række punkter, som kan få landmændene til at holde igen med at udvide deres produktion.
• Der er nye dyreværnsregler på vej. De træder godt nok først i kraft om ti år, men hvis landmændene skal investere flere millioner i nye anlæg, vil de gerne have sikkerhed for, hvordan de nye regler bliver.
• Det er først om et år eller to, at det bliver afgjort, hvordan den grønne trepart kommer til at se ud, og hvilke afgifter den eventuelt vil give på oksekødsproduktionen.

Derudover er der stort fokus på EUs budget. Hvordan vil de fremtidige støtteordninger strækkes sammen? EU vil gerne have nye støtteregler, som hjælper generationsskifter og lokal produktion på den ene side.

På den anden side er det også et spørgsmål om at få den nødvendige forsyningssikkerhed. 

Samlet set giver ovenstående forhold anledning til en stor usikkerhed, der får landmændene til at blive tilbageholdende med at foretage netop de investeringer, der skal være med til at øge produktionen.

»Omvendt bliver produktionen af oksekødet øget andre steder i verden. Blandt andet i Sydamerika, men det er spørgsmålet om, i hvilket omfang vi har lyst til at købe og ikke mindst være afhængige af det,« siger Ida Storm.

Mange led før køledisken

Og så er der langt fra Sydamerika til Danmark.

Den hjemlige produktion er i forvejen igennem en lang række hænder, inden den havner i køledisken, fortæller Ida Storm.

»Der er bare mange led i den kæde. For én ting er den pris, som landmanden får. Så er der den pris, som slagteriet får – og derefter ryger det videre til en mellemhandler. Til sidst lander kødet hos supermarkederne, der så tager den pris, som vi kan se,« siger hun.

Herude – hos supermarkederne – kan man heller ikke komme uden om de stigende oksekødpriser.

Hos landets største dagligvarekoncern, Salling Group, der blandt andet ejer Netto, Føtex og Bilka, er man bevidst om det ansvar, som supermarkederne har for at holde priserne i ro. Det fortæller pressekonsulent i Salling Group Christoffer Roslyng Green.

»Inflationen har de sidste år gjort det dyrt at handle dagligvarer, og som den største aktør på det danske marked vedkender vi os vores ansvar for at bekæmpe prisstigninger,« siger han og sender så bolden videre:

»Inflationen er dog primært drevet af stigende indkøbspriser fra vores leverandører.«

Håber, at leverandørerne følger med

Han fortæller, at Salling Group har forsøgt sig med en række pristiltag for at holde priserne nede.

De fleste har nok også bemærket, at pakkerne er blevet mindre. 500 gram er blevet erstattet af 400 gram, der visse steder endda nu er blevet skiftet ud med 350 gram.

»De mindre pakker blev introduceret for at tilbyde vores kunder et lavere prisprodukt, hvor mængde og pris naturligvis følges af,« fortæller Christoffer Roslyng Green.

»Nu håber vi, at leverandørerne snart følger med, så priserne ikke skal fortsætte med at stige,« lyder det videre.

Som noget helt nyt har Salling Group netop introduceret et blandingsprodukt, der består af hakket okse- og kyllingekød.

»Den nye blanding er kommet i kølerne for at opfylde nogle af de ønsker, som vores kunder har – og her er prisen et vigtigt parameter,« fortæller Christoffer Roslyng Green.

Fredag morgen stormer Vestas frem på Københavns Fondsbørs og stiger omkring 10 procent.

Holder stigningen dagen ud, vil det være det femtestørste daglige stigning de seneste fem år.

Det sker, efter den danske vindmøllegigant torsdag annoncerede en ordre i USA og har fået positiv omtale af en amerikansk storbank.

Finanshuset J.P. Morgan har således revurderet sin syn på selskabet og har løftet sin anbefaling fra »neural« til »overvægt«.

Samtidig er kursmålet hævet fra 126 kroner til 161 kroner pr. aktie. Torsdag eftermiddag lukkede Vestas-aktien i kurs 104,8, og det betyder dermed, at storbanken ser et kurspotentiale på over 50 procent.

Årsagen til JP Morgans reviderede syn på Vestas skyldes, ifølge mediet Bloomberg News, at finanshusets analytiker, Akash Gupta, der dækker aktien, mener, at Vestas er disciplineret i forhold til at passe på omkostningerne, hvilket kan være med til at løfte marginerne.

Det skriver analytikeren i et notat, hvor Akash Gupta, desuden vurderer, at Vestas viser en »flot fremgang« efter at have installeret de første såkaldte V226-turbiner.

JPMorgan henviser desuden til data, som viser, at den årlige vækst frem mod 2030 kan nå op på et tocifret niveau.

Som nævnt annoncerede Vestas desuden torsdag en vindmølleordre 527 megawatt til en unavngiven amerikansk kunde.

Det får fredag klokken 09:30 kursen til at stige 9,7 procent.

Selv om der er tale om friske tal, ligner Danske Banks halvårsregnskab for de første seks måneder af i år på mange måder en genudsendelse af det, der blev sendt ud for et år siden.

Indtægterne løber op i 27,9 milliarder kroner, hvilket er 100 millioner mindre end i samme periode sidste år.

Omkostningerne var med 12,7 milliarder kroner ligeledes tæt på tallet for samme post i første halvår af 2024.

Og også overskuddet er stort set uforandret på 11,2 milliarder kroner mod 11,5 milliarder i sammenligningsperioden.

- I første halvdel af året opnåede vi et solidt finansielt resultat, drevet af god kundetilgang, som førte til robuste indtægter fra kernebankforretningen og en stigning i nettohandelsindtægterne sammenlignet med året før.

- Nettoresultatet forblev stabilt på trods af påvirkningen fra renteudviklingen og markedsvolatiliteten, konstaterer administrerende direktør Carsten Egeriis.

Kigger man på de forskellige kundesegmenter, bidrog privatkunderne lidt mindre til overskudsfesten - blandt andet på grund af lavere konverteringsaktivitet inden for boliglån end i sammenligningsperioden.

Samtidig har Danske Bank sidste år frasolgt sin norske privatkundeforretning til Nordea, og det smitter af på tallene.

Omvendt betød en tilgang af nye erhvervskunder og tilbageførsel af nedskrivninger, at indtægterne steg inden for dette segment.

Nedskrivninger er udlånte penge, banken ikke længere forventer at få tilbage og derfor betragter som tab.

Når kundernes økonomi forbedres, kan nedskrivningerne tilbageføres igen, hvis bankerne vurderer, at lånene alligevel kan blive tilbagebetalt.

Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet konstaterer alt i alt, at der er tale om et "godt regnskab uden svinkeærinder".

- Danske Bank leverer igen som forventet med lille pil opad. Det er den samme medicin, som banken med succes har doseret de seneste år. Ingen større afvigelser, lyder dommen over tallene.

Danske Banks forventninger til det samlede regnskabsår er uforandrede.

/ritzau/