København og hovedstadsområdet synker helt til bunds, når det handler om antal bolighandler.

2024 er ellers et år, hvor danskernes lyst til at sælge og købe boliger har været historisk stor.

Men mens priserne i København fortsat ligger helt i toppen, så ligger antallet af især hushandler i hovedstaden i bunden. 

Det viser nye tal fra ejendomsmæglernes fælles portal, Boligsiden.

Generelt har lysten til at handle med huse i Danmark ligget højt i 2024–18 procent over det historiske gennemsnit – mens handler med lejligheder ligger stort set på linje med det historiske gennemsnit for et år. 

»Det er særligt på husmarkedet, at der er kommet flere købere, hvilket blandt andet skyldes boligskattereformen,« konkluderer boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit.

Hun peger på, at reformen overordnet set har gjort det billigere at være husejer, og det gælder især huse i de mindre og mellemstore byer.

»Derfor er det ikke overraskende, at det er uden for hovedstaden, at handelsaktiviteten er steget mest,« siger hun.

Laveste og højeste omsætning

Det betyder, at når årets omsætning af huse sammenlignet med det historiske gennemsnit fordeles ud på landsdele, så ligger både København By og Københavns Omegn lavest af alle de landsdele, boligøkonomerne arbejder med.

Lavest ligger selve København By med kommunerne København, Frederiksberg og Tårnby. Her har der i 2024 været fem procent færre hushandler end i et gennemsnitligt år.

I fire landsdele, Sydjylland, Fyn, Vest- og Sydsjælland og Vestjylland, er handlen med huse omkring 25 procent højere end det historiske gennemsnit.

For sommerhusenes vedkommende er antallet af handler på landsplan steget med ni procent i 2024 i forhold til gennemsnittet af tidligere år i Boligsidens statistik, der går tilbage til 2011.

Isoleret set for december er der også tale om en lille stigning i bolighandlerne, når tallene renses for sæsonudsving. Og decembers handelstal er det højeste siden 2021, påpeger cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank.

Og aktiviteterne har accelereret i løbet af året.

»Der var i de sidste tre måneder af året 23 procent flere handler end i de første tre måneder af året, når vi tager højde for sæsoneffekter. Så boligmarkedet er kørt ind i 2025 i et klart højere gear, end det kørte ind i 2024 med,« siger han.

Fortsatte prisstigninger

Ifølge cheføkonomen er det rentefald og dermed billigere finansiering, et »brølstærkt« arbejdsmarked med rekordhøj beskæftigelse samt pæne lønstigninger og lav inflation, der driver udviklingen med fremgang i omsætningen.

»Det fornyede momentum har også givet udslag i priserne, som steg mærkbart i 2024. Huspriserne steg med fem procent og er millimeter fra at slå ny prisrekord. Lejlighedspriserne steg i 2024 med syv procent og slog ny rekord,« konkluderer han – og slår derefter lidt koldt vand i blodet.

»Ser vi fremad, er der udsigt til, at farten kan tage lidt af. Renterne er den seneste måned steget, hvor renten på et fastforrentet lån i dag lyder på fire procent, efter at have været nede på 3,5 procent for en periode.«

I 2025 forventer Jeppe Juul Borre samlet set prisstigninger, der dog ikke vil blive lige så store som i 2024, mens handelsaktiviteten fortsætter på det nuværende niveau.

Der var fremgang i antallet af bolighandler i 2024 sammenlignet med 2023.

Det viser nye tal fra Boligsiden om bolighandlerne fra det forgangne år.

Stigningen i antallet af solgte boliger gælder både for huse, ejerlejligheder og sommerhuse. Antallet af handler steg med henholdsvis 11 procent, 6 procent og 13 procent.

Ifølge Jeppe Juul Borre, cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, skyldes det stigende boligsalg gunstige forhold på arbejdsmarkedet og faldende renter.

- Det skyldes blandt andet, at renterne er faldet. Det gør sådan noget som boligfinansieringen billigere.

- Der ligger også et bundsolidt fundament fra økonomien, i form af at arbejdsmarkedet står meget stærkt med en rekordhøj beskæftigelse. Det er også med til at give noget medvind til boligmarkedet, siger Juul Borre.

Hvis man står og overvejer et boligkøb, kan de lave renter være med til at få folk til at tage "det sidste skridt frem", forklarer han.

Derudover fremhæver han, at der også er en del danskere, der har oplevet lønstigninger - og kombineret med en "ret lav inflation" begyndte flere danskere at genvinde købekraft.

I 2024 blev der solgt 52.502 villaer og rækkehuse, og det er tredjeflest, siden at Boligsiden begyndte at opgøre det i 2011.

Jeppe Juul Borre kalder også boligåret 2024 et "unormalt år", der begyndte stille og toppede meget sent.

Hvis man tager højde for sæson, blev der solgt 23 procent boliger i det sidste kvartal af 2024 sammenlignet med første kvartal.

- Der havde lige været en overgang til de her nye boligskatter i starten af 2024. Det kan have fået nogle boligkøbere til at fremrykke købet til slutningen af 2023 i stedet for slutningen af 2024.

- Og så har vi ellers set en stigning igennem året, siger han.

Boligmarkedet går ind i 2025 med et momentum præget af øget handel og lidt øgede priser, og det kommer til at vare ved, lyder forventningen fra Jeppe Juul Borre. Han forventer dog ikke, at priserne kommer til at stige helt så kraftigt som i 2024.

/ritzau/

Et kursfald på godt 6,5 procent tirsdag var ikke nok til at ryste Eli Lillys topchef David Ricks, da han sent tirsdag aften dansk tid speedsnakkede sig gennem en såkaldt kaminpassiar på den årlige, toneangivende JP Morgen Health Conference i San Francisco.

Med selvtilliden i top slog han fast, at Eli Lilly som en anden Formel 1-kører befinder sig i pole position i forhold til Novo Nordisk. Lilly-topchefens optimistiske meldinger kommer på et tidspunkt, hvor Novo Nordisk er ramt af skuffelser. 

Tilbage står tre ting, som bør bekymre Novo Nordisk og topchef Lars Fruergaard Jørgensen.

#1: Eli Lilly haler ind på Novo Nordisk

For et år siden var Novo Nordisk her, der og alle vegne i de internationale og danske medier. Salget af vægttabsmedicin voksede eksplosivt. Det samme gjorde aktiekursen.

Topchef Lars Fruergaard Jørgensen blev udråbt til »årets person« af Financial Times for sin indsats for at udvikle et kommercielt fedmemarked og blev placeret i selskabet med nogle af verdens største techmoguler som Steve Jobs, Bill Gates og Elon Musk.

Men meget tyder på, at billedet er ved at ændre sig.

Herhjemme går det ellers meget godt. Ifølge de nyeste tal fra Sundhedsdatastyrelsen, brugte 113.000 danskere Wegovy i november måned og samlet set har knap 200.000 danskere nu stiftet bekendtskab med vægttabssprøjten fra Novo Nordisk, siden den kom på apotekernes hylder i Danmark i december 2022.

Til gengæld har kun 554 danskere fået recept på Eli Lillys konkurrerende produkt, Zepbound – eller Mounjaro, som er det navn medicinen sælges under i Danmark – som først kom på markedet i løbet af 2024.

Men Danmark er ikke repræsentativ for udviklingen i resten af verden, for Eli Lilly er reelt ikke begyndt at markedsføre Mounjaro til vægttab i Danmark endnu. 

Lilly er til gengæld begyndt at markedsføre det på store markeder som USA, Storbritannien, Tyskland og Mellemøsten. Og her gået det strygende.

Ifølge David Ricks er Eli Lilly nu den største i USA på antal udskrevne nye recepter på GLP-1 medicin – eller inkretinbehandling, som Lilly foretrækker at kalde det – altså midler som Ozempic, Wegovy, Mounjaro og Zepbound. 

Eli Lilly lancerede Zepbound til vægttab i april sidste år, få måneder efter at Novo Nordisk var gået i gang med sin kontrollerede relancering af Wegovy i USA. 

Det har fået det samlede antal recepter på inkretinmedicin til at vokse kraftigt. Samtidig har Eli Lilly ædt sig kraftigt ind på Novo Nordisk, når det gælder markedsandele og bider nu Novo Nordisk i haserne i USA, ifølge tal, som David Ricks havde med til kaminpassiaren.

Selskabet har også lanceret i Mellemøsten, Storbritannien og Tyskland, og på alle tre markeder er det ifølge David Ricks gået rigtig godt, uden at han dog afslører specifikke tal.

Men i Storbritannien rapporterede Reuters i december, at de briter, der køber vægttabsmedicin på det private marked ifølge onlineklinikker og -apoteker i stadig stigende grad foretrækker Eli Lillys medicin – også selvom medicinen angivelig i nogle tilfælde er omkring 40 procent dyrere, hvis man ser på prisen på startdoser.

Når Eli Lilly for alvor går ind i et marked, ser det med andre ord ud til, at de hurtigt får patienter ind i folden. I USA sker det tilmed, uden at Lilly for alvor har sat fart i markedsføringskampagner.

Mounjaro giver større vægttab med færre bivirkninger end Wegovy, og det er formentlig forklaringen på Eli Lillys fremdrift. 

Tirsdag offentliggjorde Eli Lilly foreløbige salgstal for hele 2024. Det viste, at Lillys omsætning voksede med 32 procent til knap 330 milliarder kroner. Næste år forventer Eli Lilly også en vækst på 32 procent.

Det skyldes, at selskabet forventer at kunne øge sin produktionskapacitet markant med helt op til 60 procent allerede i første halvår af 2025, hvis udvidelserne bliver godkendt af myndighederne. Det åbner for muligheden for at lancere på nye store markeder som Kina, Brasilien og de dele af Europa, hvor Eli Lilly ikke allerede er i gang. 

David Ricks regner også med, at Zepbound bliver godkendt til nye behandlingsområder som søvnapnø og hjerte-kar-sygdomme i løbet af 2025, og han håber, at der vil komme mere tilskud og større forsikringsdækning af lægemidlerne i løbet af 2025. 

»Vi har været konservative i vores forudsætninger for vores prognose, men vi vil arbejde hårdt, og jeg tror, at der er en upside i tallene,« lød det fra David Ricks. 

Til sammenligning voksede Novo Nordisks salg i 2023 med 31 procent til 215 milliarder kroner. I år venter Novo Nordisk, at omsætningen vokser med 23-27 procent, når der tages højde for udviklingen i valutakurserne, og vil derfor lande et sted mellem 260 og 270 milliarder kroner.

Novo Nordisk var i forbindelse med tredje kvartals regnskab inde på, at væksten i 2025 kunne bliver i the high teens, hvilket vil sige op mod 20 procent. 

Med udmeldingerne fra Eli Lilly tyder alt på, at 2025 bliver året, hvor Novo Nordisk mister sin førerposition til Eli Lilly, selvom Novo Nordisk også har travlt med at udvide kapaciteten og indtage nye markeder og får godkendt Wegovy til nye områder. 

#2: Har Novo Nordisk en stærkt nok pipeline til at genindtage tronen?

Mens kampen om magten på fedmemarkedet lige nu er uafgjort, men med fordel til Eli Lilly, er det pipelinen af nye produkter hos de to selskaber, der afgør, om Novo Nordisk vil kunne generobre tronen igen på sigt.

Her er det interessant at se på, hvad Eli Lilly-topchefen sagde om sine forventninger til, hvordan markedet for fedmemedicin vil udvikle sig de næste fem-seks år, og hvordan Eli Lilly står rustet til det. 

»Som andre store markeder vil fedmemarkedet begynde at blive fragmenteret. Det er helt normalt. Patienter og læger vil søge efter behandlinger, som er mere skræddersyede til deres situation,« sagde David Ricks.

»Vi vil deltage bredt i fragmenteringen,« tilføjede han. 

Ricks forventning er, at salget af vægttabsmedicin vil splitte sig op i medicin, der giver henholdsvis hurtige og langsomme vægttab, og i vægttabsmidler med forskellige bivirkningsprofiler, fordi forskellige patienter reagerer forskelligt på behandlingstyper. 

Der vil også komme medicin, som egner sig bedst til mennesker med meget stor overvægt og behov for at tabe sig meget, mens andet medicin vil rette sig mod at fastholde vægttab eller forebygge fedme.

Sidst med ikke mindst forventer David Ricks også, at der kommer en effektiv tabletbehandling. 

I den udvikling vil Eli Lilly ifølge Ricks stå stærkt med en bred portefølje. 

Allerede i første halvår forventer Eli Lilly at komme med data for en ny vægttabstablet, Orforglipron, der ifølge David Ricks formentlig vil kunne give samme vægttab som Wegovy.

Under forudsætning af, at Orforglipron ikke byder på uventede bivirkninger, har Lilly-topchefen store forventninger til den nye vægttabstablet, fordi der findes en stor gruppe mennesker, som foretrækker at tage en pille, frem for at stikke sig. 

Orforglipron er ikke et biologisk lægemiddel, men en tablet fremstillet ved hjælp af kemi. Det gør den meget lettere at fremstille i store mængder. Derfor forventer David Ricks ikke leveringsproblemer, sådan som Lilly og Novo Nordisk har haft med Wegovy og Zepbound.

»Vi vil kunne lancere det i USA, Europa, Japan osv. uden begrænsninger på leveringen, og gør vi det, vil vi være i stand til at gøre medicinen til en passende førstelinjebehandling,« lød det fra David Ricks.

Lilly har også en ny behandling med tre stoffer, Retatrutide, på vej. Midlet er også i de afsluttende fase 3-forsøg, og endelige data ventes klar i 2026. Ricks forventer, at midlet især vil kunne bruges til behandling af meget svært overvægtige med et bmi på over 40, som har brug for at tabe sig rigtig meget.

Novo Nordisk står på sin side med Cagrisema, som er en kombination af GLP-1 og hormonet amylin, og som skuffede i de første fase 3-data lige før jul med kursfald i 20-procentklassen til følge. Derudover har Novo Nordisk Wegovy i tabletform i de afsluttende fase 3-forsøg og tester også Wegovy som injektion i en højere dosis. 

Derudover forventer Novo Nordisk at afsløre data om et nyt, meget lovende middel, Amycretin, som testes i både en tablet og en injicerbar form i løbet af i år. Men der er tale om de helt tidlige forsøg med en lille gruppe patienter, og det er stadig forbundet med stor usikkerhed.

Eli Lilly står med andre ord i en meget fordelagtig position også på længere sigt, og David Ricks var da heller ikke bleg for at tage de store ord i munden.

Ifølge ham står Eli Lilly med en mulighed, man kun får som medicinalvirksomhed én gang i en generation.

»Vi er nødt til at udnytte det. Jeg mener, at vi er i pole position på alle tænkelige måder. Jeg har slet ikke nævnt, at vi har kørt et én til én-studie (med Zepbound over for Wegovy, red.) og slår dem (Novo Nordisk, red.) med næsten 50 procent mere vægttab,« siger David Ricks.

»Det er vores opgave at drage fordel af det – med at drage fordel, mener jeg at hjælpe mange mennesker rundt om på planeten i stor skala og ændre vores virksomhed langt tid ud i fremtiden,« tilføjede han.

#3: Lilly taler med Trump – hvad gør Novo Nordisk?

Sidst men ikke mindst har David Ricks også indledt en charmeoffensiv over for og en tæt dialog med den nye Trump-regering, som Berlingske har beskrevet. 

Umiddelbart er det positive toner for Novo Nordisk, at David Ricks og den amerikanske medicinalindustri vil prøve at få skabt mere klarhed om betalingen for medicin og sikre, at patienterne får del i de rabatter, som industrien giver til mellemmænd. 

Men David Ricks vil også – til gavn for Eli Lilly, som han sagde tirsdag aften – forsøge at tage USAs kommende sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., på ordet og tilbyde sin hjælp til at »gøre Amerika sund igen«, sådan som Kennedy Jr. og MAHA-bevægelsen har sat sig for. 

MAHA står for Make America Healthy Again. Bevægelsen har erklæret kamp mod kroniske sygdomme, hvilket Eli Lilly og Novo Nordisk også har som formål. Men hvor medicinalgiganterne vil bekæmpe sygdommene med medicin, vil MAHA-bevægelsen først og fremmest fokusere på at stoppe epidemien og forebygge gennem sund kost og motion, og mindre industrielt fremstillet mad.

Repræsentanter for MAHA og Robert F. Kennedy har ved flere lejligheder kritiseret vægttabsmedicin – eller måske mere korrekt vægttabsmedicin fra Novo Nordisk – kraftigt, som regel med henvisning til, at Novo Nordisk tjener milliarder på overvægtige amerikanere og trækker pengene ud af landet. 

»Eli Lilly, der i USA tager en lavere listepris for sin vægttabsmedicin, end Novo Nordisk gør, har ikke på samme måde været udsat for angreb. 

Et af de åbne spørgsmål efter de seneste ugers USA-centrerede signaler fra Trumps lejr er, om David Ricks – hvis han får held med sit forehavende om, at gøre vægttabsmedicin til en spiselig del af MAHA-bevægelsens og Kennedy Jr.s politik – kun taler Eli Lillys sag. 

Eller om vægttabsmedicin af dansk oprindelse også kan komme til at spille en rolle.

Kære læser.

Det er blevet onsdag eftermiddag og tid til endnu en opdatering fra Berlingskes årvågne erhvervsredaktion, hvor vi serverer et håndplukket udvalg af dagens historier.

Vi begynder som sædvanlig hos de andre medier og slutter med tre uundværlige fra os selv.

God læselyst!

#1 – Royal Unibrew satser på kunstig intelligens: Ansætter virtuelle medarbejdere

Den børsnoterede bryggerikoncern Royal Unibrew har »ansat« en ny slags kollegaer, der er udviklet ved hjælp af kunstig intelligens.

Det skriver Børsen.

Konkret tester bryggerigiganten fem forskellige virtuelle medarbejdere, der alle har hvert sit navn og eget særpræg.

En af de nye ansatte har fået navnet Kondi Kai og skal samarbejde med marketingafdelingen om koncernens sodavandsmærke Faxe Kondi.

Den virtuelle assistent kan for eksempel analysere markedet og fungere som sparringspartner for bryggeriets ansatte, ligesom den kan deltage i møder.

»Vi har set, at det har haft en meget bedre effekt, at vi personliggjorde assistenterne med navne og ansigter, i stedet for at de bare var et ikon. Jeg tror, mange virksomheder har forsøgt at stille forskellige it-værktøjer til rådighed, som ender med at samle støv,« lyder det fra Michala Svane, der er direktør for marketing og digitalisering i Royal Unibrew, i et interview med Børsen.

#2 – Nykredit øger rabat for boligejere

Nykredit hæver nu de såkaldte kundekroner, der er en slags rabat til kunder i koncernen, og derfor bliver det endnu billigere at have realkreditlån i Totalkredit, som Nykredit ejer.

Det skriver Finans.

Konkret hæver banken rabatten fra 0,20 til 0,25 procent for deres privatkunder. Samtidig hæver banken rabatten på udvalgte boliglån i Nykredit, og den vil være gyldig til og med 2028. Dermed har banken forlænget rabatten til kunderne med ét år.

Nykredit regner nu med at lande et resultat i 2024 på 11,7 milliarder kroner efter skat.

»Resultatet for 2024 er det bedste nogensinde for den foreningsejede Nykredit-koncern. Det er fjerde år i træk, at vi slår rekord, og det er meget tilfredsstillende. Det gør det muligt fortsat at dele fremgangen med kunderne i form af konkrete fordele,« lyder budskabet fra Nykredits koncernchef, Michael Rasmussen, i en selskabsmeddelelse.

Banken har derudover besluttet ikke at betale udbytte for 2024. Det skal ses i lyset af finansieringsplanen for opkøbet af Spar Nord, der blev meldt ud i december.

#3 – Medie: Goldman Sachs i muligt opkøb af dansk it-virksomhed

En milliardhandel mellem storbanken Goldman Sachs og den nordjyske it-virksomhed Trackunit kan være på vej.

Det skriver Bloomberg.

I 2021 blev TrackUnit solgt til den private kapitalfond HG Capital, men nu er Goldman Sachs tæt på et opkøb af it-virksomheden i en handel til godt 7,3 milliarder kroner.

Den danske it-virksomhed har hovedsæde i Aalborg og leverede i 2023 en omsætning på 1,2 milliarder kroner, skriver Børsen. 

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Novo-konkurrent efter tæt dialog med ny Trump-regering – har »en væsentlig fælles sag«

Topchefen for Novo Nordisks største konkurrent, Eli Lilly, bød sent tirsdag aften USAs kommende præsident, Donald Trump, og den kommende sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., op til dans. Han forventer tættere dialog end under den afgående præsident, Joe Biden.

Læs historien her.

B: Zuckerberg fyrer fem procent af medarbejderne – dårligt præsterende medarbejdere skal hurtigt ud

Den 40-årige mangemilliardærs fyringsvarsel til flere tusinde ansatte er den seneste af en række markante ændringer i den børsnoterede Meta-koncern.

Læs historien her.

C: Kraftigt rentefald: USAs inflation lavere end forventet

Efter en række bomstærke nøgletal fik de finansielle markeder lidt medvind fra USAs inflation i december. Men priserne stiger fortsat for hurtigt. Og om få dage vil Donald Trump sætte en helt ny dagsorden for den økonomiske politik. Det kan give meget mere inflation.

Læs historien her. 

Tak, fordi du læste med! På gensyn i morgen.

Man kunne næsten høre lettelsens suk.

I sidste uge rejste en bomstærk jobrapport store spørgsmål om retningen i den amerikanske rentepolitik. Kan det virkelig være, at den amerikanske centralbank bliver nødt til at sætte renten op i år?

Onsdag eftermiddag fik de finansielle markeder lidt medvind fra inflationstallet for december.

Inflationen steg godt nok fra 2,7 procent i november til 2,9 procent i december. Det er fjerde måned i træk med stigende inflation. 

Men det meste skyldes stigende priserne på energi. For akkurat som i Europa er naturgassen også blevet dyrere i USA. De to markeder hænger sammen gennem den store amerikanske eksport af flydende naturgas. Stiger priserne i Europa, vil amerikanske producenter sende mere vores vej.

Hvis man ser bort fra energi og fødevarer, blev inflationen på 3,2 procent. Det er lidt lavere end forventet – og lavere end i november.

Begge dele er fortsat langt over målsætningen om en inflation på omkring to procent. Men analytikerne var blevet bange for, at inflationen ville blive endnu højere. Derfor et lettelsens suk.

Markedsrenterne faldt efter offentliggørelsen, hvilket også trak de europæiske lange renter ned efter den seneste uges stigninger. Det er dog ikke noget, der isoleret set vil betyde særlig meget for de danske boligrenter.

Dollaren blev også en anelse svækket, mens de amerikanske aktiemarkeder klokken 18 dansk tid var badet i grønt anført af de store teknologiselskaber. Det danske C25-indeks lukkede med en stigning på 0,9 procent med de mest rentefølsomme danske aktier som Vestas og Ørsted i front.

Hvor skal renten hen?

Det hele handler om, hvad Federal Reserve kommer til at gøre med renten i år.

Der er bred enighed om, at der ikke kommer en rentenedsættelse på det næste møde i slutningen af måneden. Siden september har centralbanken sat renten ned med i alt et procentpoint.

Men hvad med resten af året?

Amerikansk økonomi har det bedre end mange analytikere havde forventet efter en svag periode sidste år. Inflationen er dog fortsat langt over målsætningen. Og selvom det hjælper på statistikken at pille fødevarer og energi ud af opgørelsen, så er det jo præcis det modsatte af, hvad folk flest oplever. Her fylder fødevarer og energi mest.

Hvis man ser på stigningen alene i de seneste måneder, er der heller ikke særlig meget hjælp at hente. I modsætning til herhjemme, bliver de amerikanske forbrugerpriser ved med at stige i et tempo, der peger mod en inflation på over tre procent i den kommende tid også.

Læg dertil den enorme usikkerhed, som Donald Trump udgør – også for amerikansk inflation og rentepolitik. Trumps store valgløfter om en lukket grænse, ufinansierede skattelettelser og told på alle varer vil skubbe inflationen opad.

Den første forsmag på den økonomiske politik får vi allerede på mandag, når Trump på indsættelsesdagen vil udstede en byge af dekreter. De finansielle markeder vil så skulle tygge på, hvad konsekvensen bliver. Med i regnestykket skal de også have, at Trump hader renter og vil have en svagere dollar. Præcis det modsatte af, hvordan de finansielle markeder indtil videre har indregnet hans politik. Der er lige nu indpriset en til to rentenedsættelser i år. 

Onsdagens inflationstal giver et lettelsens suk. Men det bliver en kort pause inden orkanen Trump rammer.

Ulrik Harald Bie er Berlingske økonomiske redaktør

Den danske del af teknologivirksomheden Siemens har tredoblet sit årsresultat, på trods af at omsætningen er faldet.

Det viser selskabets regnskab for det skæve regnskabsår 2023/24.

Her fremgår det, at Siemens A/S har tjent 198 millioner kroner efter skat i løbet af regnskabsåret. Det er en stigning på over 200 procent sammenlignet med det forgående regnskabsår.

Det er mere, end ledelsen havde forventet, og væksten kan da også primært tilskrives salget af selskabet Innomotics, som producerer elmotorer.

Samtidig har Siemens A/S, som den danske del hedder, i løbet af året haft fokus på effektivisering. Det fortæller Andrea Waenerlund, som er topchef i Siemens A/S.

- Vi satser på bestemte områder, og så skal vi også skære ned på andre områder for at fokusere vores indsats. Vi fokuserer på digitalisering, software og kunstig intelligens for at hjælpe vores kunder med at blive mere effektive gennem digitalisering, siger hun.

Selskabet tilbyder blandt andet værktøjer, der kan simulere løsninger digitalt for fabrikker, før man indfører løsningerne i den fysiske verden.

Det skal ifølge Andrea Waenerlund hjælpe produktionsvirksomheder med at blive mere digitale og bæredygtige.

I regnskabsåret lyder omsætningen på knap 1,7 milliarder kroner, hvilket er cirka 13,5 procent mindre end året før.

Ifølge Waenerlund skyldes den lavere omsætning dels frasalget af Innomotics. Derudover er salget i forretningsenheden Digital Industries faldet efter at have været på et højt niveau i perioden efter corona.

- Mange kunder har samlet til lager for at sikre sig, at de ville få produkterne. Men nu ser vi, at det er ved at normalisere sig, og vi ser en god udvikling, siger hun.

Siemens AG er en global teknologikoncern med fokus på elektrificering, automatisering og digitalisering.

Koncernen har hovedsæde i München i Tyskland og beskæftiger på verdensplan omkring 312.000 personer.

Siemens A/S har hovedsæde i Ballerup og beskæftiger knap 500 medarbejdere.

Koncernen har desuden en række andre selskaber i Danmark med forskellige forretningsområder. Tilsammen beskæftiger selskaberne 6300 personer i Danmark.

Vestas-konkurrenten Siemens Gamesa er en del af Siemens Energy, som har været et selvstændigt børsnoteret energiselskab siden 2020.

/ritzau/

Nykredit-koncernen har kurs mod det fjerde rekordresultat i træk og hæver rabatsatsen for de såkaldte kundekroner fra 0,20 procent til 0,25 procent.

Det skriver Nykredit i en selskabsmeddelelse.

Nykredit præciserer desuden sine forventninger for 2024 og forventer nu et resultat efter skat på cirka 11,7 milliarder kroner.

Det ligger i den øvre ende af de tidligere udmeldte forventninger, som lød på mellem 11 og 11,75 milliarder kroner.

- Det er fjerde år i træk, at vi slår rekord, og det er meget tilfredsstillende. Det gør det muligt fortsat at dele fremgangen med kunderne i form af konkrete fordele, siger Michael Rasmussen, som er koncernchef i Nykredit, i meddelelsen.

Det er også besluttet at fravige Nykredits udbyttepolitik og undlade at udbetale udbytte for 2024, lyder det.

Det er besluttet at droppe udbetaling af udbytte som en del af finansieringsplanen for købet af Spar Nord.

Nykredit har tilbudt aktionærerne i Spar Nord at betale 210 kroner per aktie. Det svarer til en samlet pris på 24,7 milliarder kroner.

I forbindelse med regnskabet for første halvdel af 2024 kunne Nykredits ejere dog glæde sig over et ekstraordinært udbytte på 2,2 milliarder kroner.

Nykredit ejes for størstedelens vedkommende af kunderne selv i form af Forenet Kredit, ligesom en række pensionsselskaber også sidder på mindre aktieposter i selskabet.

Kundekroner er en årlig rabat til boligejere, der har et realkreditlån hos Totalkredit. Rabatten beregnes af restgælden.

Satsen for kundekroner på 0,25 procent svarer til, at man får 2500 kroner i rabat per million kroner i restgæld.

I 2023 lød Nykredits resultat på 10,9 milliarder kroner, hvilket er koncernens hidtil bedste resultat.

I forbindelse med årsresultatet for 2023 besluttede Nykredit ligeledes at hæve satsen for kundekroner.

Nykredit offentliggør sit årsregnskab for 2024 den 5. februar.

/ritzau/

I begyndelsen af december 2024 rejste topchefen i Novo Nordisks største konkurrent, Eli Lilly, fra Indiana til Donald Trumps residens, Mar-a-Lago, i Florida.

Sammen med topchefen i et andet af USAs store medicinalselskaber, Pfizer, spiste han middag med USAs kommende præsident Donald Trump, Robert J. Kennedy Jr., som er Trumps kandidat til at blive ny sundhedsminister i USA, og Trumps stabschef, Susie Wiles.

Det gik tilsyneladende godt, for tirsdag aften dansk tid inviterede David Ricks Trump og Robert J. Kennedy Jr. op til dans. Den kommende regering og Eli Lilly har nemlig »en væsentlig fælles sag,« forklarede David Ricks.

Det skete under en såkaldt kaminpassiar – en uformel snak ved en stor årlig sundhedskonference, som er arrangeret af investeringsbanken J.P. Morgan og løber af stablen i San Francisco i disse dage.

Her blev David Ricks bedt om at give sin vurdering af den kommende Trump-regerings betydning for medicinalindustrien og Eli Lilly.

Sundhedspolitik og forholdet til medicinalindustrien har været i fokus siden Robert J. Kennedy Jr., der især er kendt som vaccineskeptiker, gik aktivt ind i valgkampen på Trumps side og efterfølgende blev udpeget som Trumps kandidat til at blive USAs nye sundhedsminister. 

Novo-konkurrent vil også gøre USA sund igen

Robert J. Kennedy Jr. og hans bevægelse, Make America Healthy Again (MAHA), har kritiseret udbredelsen af den dyre vægttabsmedicin – ikke mindst fra Novo Nordisk – og mener, at man i stedet skal satse på at gøre Amerika sund igen gennem livsstilsændringer og gå til kamp mod industrielt, ultraforarbejdet mad. 

Men David Ricks er tilsyneladende ikke så bekymret over de ofte lidt krasse udtalelser fra Robert J. Kennedy Jr., og folkene bag MAHA-bevægelsen.

»Vi ønsker at gøre Amerika sund igen. Vi kalder det bare ikke det. Men det er, hvad vi gør hver dag. Og i den forbindelse er fedme et grundlæggende spil,« sagde David Ricks under kaminpassiaren, som blev livestreamet. 

»Der er masser af store videnskabelige beviser for, at mens diæt og motion er meget effektiv til at forebygge fedme, så er det ret ineffektivt til behandling,« tilføjede David Ricks.

Han henviste til Eli Lillys egne forsøg, som viser, at patienter, der kun ændrer livsstil, taber sig to procent af kropsvægten i løbet af et år, mens dem, der får højeste dosis af Lillys vægttabsmedicin, Zepbound, taber sig 22 procent. 

»Det er en ret stor forskel. Så der er en fælles sag her, og vi vil gerne arbejde sammen med regeringen om at udvide adgangen til disse lægemidler meget bredt og finde en måde at betale for dem, selvom jeg tror, at den (regeringens, red.) investering ville være tilbagebetalt i løbet af få måneder. Det ville virkelig ændre udviklingen i sundhed i Amerika,« sagde David Ricks. 

Ønsker opgør med mellemmænd, der tager gevinsten

Derudover vil den amerikanske medicinalindustri ifølge David Ricks have laserfokus rettet mod to opgaver, nemlig at overbevise Trump-regeringen om at sikre, at en større del af rabatterne på medicin i USA kommer patienterne til gode i form af billigere medicin. 

Ifølge David Ricks er forsyningskæderne og dermed prissætningen på medicin i USA svært gennemskuelig med mellemmænd i form af indkøbsorganisationer – de såkaldte PBMer – som sammen med forsikringsselskaber og andre æder den rabat, som medicinalindustrien giver, så den ikke kommer patienterne til gode. 

Samme kritik har Novo Nordisk igen og igen fremført, herunder også da topchef Lars Fruergaard Jørgensen stod skoleret om de høje priser på Wegovy i Senatet i september. 

»Lige nu har vi omvendt forsikring i vores land, hvor mennesker, som er syge og bruger medicin, finansierer dem, som ikke er syge. Vi mener, at det bør ændre sig. Det er en topprioritet,« sagde Ricks. 

Det andet store fokuspunkt for den amerikanske medicinalindustri er at få »fikset« Inflation Reduction Act, som Joe Biden fik gennemført for at bremse inflationen i kølvandet på krigen i Ukraine.

Her er David Ricks og den øvrige medicinalindustri særligt trætte af reglen om, at prisen på de dyreste lægemidler skal op til forhandling, efter at de har været mellem 9 og 13 år på markedet. Det vil blandt andet ramme Novo Nordisk og Eli Lillys diabetes- og vægttabsmedicin inden for de kommende år. 

Derudover håber David Ricks, at Trump-regeringen vil gennemføre det forslag, den afgående præsident Biden har stillet om at give offentligt tilskud til vægttabsmedicin, selvom det kan efterlade regeringen med en milliardregning. 

»De er modtagelige for snak«

David Ricks blev under kaminpassiaren spurgt, om han oplever, at den nye regering er modtagelig over for medicinalindustriens ideer. Her var svaret klart: 

»De er modtagelige for snak. Og jeg oplever, at det er lidt af en ændring i forhold til de seneste fire år. Jeg mener ikke, at alt, hvad Bidens regering gjorde, var forkert, men de manglede bestemt en masse input fra industrien. Og så får du de her fejltagelser, og ingen vinder rigtig på det,« sagde David Ricks.

»Det ligger mere i præsidentens (Trumps, red.) natur at interagere med erhvervslivet og få en masse input, før beslutningerne træffes. Og det synes jeg er ret sundt og brugbart,« tilføjede han.

David Ricks ser dog også udfordringer. Han fortalte, at han generelt oplevede, at der er flere og modsatrettede dagsordner internt i den nye regering, og derfor er det stadig uklart, præcis hvad der kommer til at ske.

»Bagsiden kan være spørgsmålet om, hvad dagsordenen egentlig er, og evnen til at eksekvere den. Når det er sagt, så tror jeg, at nogle af de mennesker, der omgiver den kommende præsident er ret skarpe,« sagde David Ricks. 

Han fremhævede især Trumps stabschef, Susie Wiles, som kan guide Trump i den rigtige retning.

»De kan sige, lad os gøre det godt og få nogle hurtige sejre. Lad os gøre noget, som både vil være populært og godt for den langsigtede sundhed i USA,« sagde David Ricks. 

Her kunne mere gennemsigtige priser og rabatter, der går direkte til forbrugerne, og øget dækning af fedmebehandling være vejen frem, mener David Ricks, der forventer, at Eli Lillys salg vil vokse med mere end 30 procent næste år takket være fedme- og diabetesmedicinen Mounjaro og Zepbound. 

»Det ville være en enorm populær og succesfuld politik,« lod det fra David Ricks.

Efterfølgende lod David Ricks sig også interviewe af det amerikanske biotekmedie, STAT+, under J.P. Morgan-konferencen.

Her blev Ricks spurgt ind til sin beslutning om at besøge Trump og Kennedy Jr. på Mar-a-Lago i december.

Han fortalte, at han ikke har haft et lignende møde med Joe Biden, dels på grund af covid-19-pandemien, dels fordi Bidens folk var svære at få adgang til for alle industrier.

»Jeg synes ikke, der er noget usædvanligt i at engagere sig med en tiltrædende regering,« siger David Ricks til STAT+.

Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, deltog sidste år i en lignende kaminpassiar på J.P. Morgans konference, men det er ikke tilfældet i år. 

Stopuret tikker, og stemningen bliver mere og mere intens blandt de omkring 170 millioner amerikanere, som fra på søndag risikerer ikke længere at kunne bruge videoappen TikTok, hvis den forbydes fra 19. januar.

Når man på denne dato åbner sin app, vil man nemlig blot blive mødt af en besked, som leder én videre til en netside, der forklarer om forbuddet.

Ifølge mediet The Information er det den plan, som TikTok i USA arbejder efter, mens selskabet i USAs højesteret kæmper for at undgå, at det kommer dertil.

Facebook trak også stikket

Afgående præsident Joe Biden har givet ordre om, at TikTok skal forbydes fra 19. januar. USA mener, at appen er en trussel mod den nationale sikkerhed, fordi omfattende oplysninger om brugerne sendes videre til Kina og kan tilgåes af det kinesiske regime.

Biden-regeringen har presset på for at få TikToks kinesiske ejer, ByteDance, til forinden at finde en køber til den amerikanske del af TikTok. Den udgør langt den største brugerskare hos TikTok.

Kravet har været at skille den amerikanske del fra resten af TikTok og sikre, at alle brugerdata befinder sig på amerikansk jord. Det er samme princip som i EU, hvor persondatabeskyttelsen kræver, at data lagres inden for EUs grænser.

ByteDance har ikke været interesseret i at frasælge den nordamerikanske del af TikTok og har gentagne gange slået på, at det teknisk heller ikke kunne lade sig gøre, fordi man ikke vil dele de succesrige algoritmer bag TikToks overvældende succes med andre.

Den amerikanske it-gigant Oracle lægger dog lige nu servere til TikToks amerikanske brugerdata og gennemser appens kildekode, altså programmeringen, samt leverer appen til appbutikkerne.

TikTok går tilsyneladende efter den hårde linje og altså afskære 170 millioner amerikanere fra at bruge appen. Dermed kan TikTok vise, hvor stor afhængigheden af appen reelt er – ganske som da Facebook i 2021 trak stikket for al nyhedsformidling gennem det sociale medie i Australien, efter at australske politikere havde vedtaget en lov om, at Facebook og andre skulle betale for nyheder.

Lukningen betød, at ingen australiere kunne dele eller læse nyheder på Facebook. Facebooks helt uventede aktion gav dog bagslag, fordi den også lykkede større myndigheders Facebook-sider om bekæmpelse af coronavirus og skovbrande.

Mulighed for at hente sine data

Joe Bidens beslutning kræver ingen øjeblikkelig lukning af TikTok. Loven kræver, at TikTok-appen – medmindre højesteretsdommerne forinden beslutter det anderledes – fra 19. januar skal fjernes fra Apples App Store, hvorfra iPhone-mobiltelefoner og iPad-tablets installerer apps, og fra Google Play, som er appbutikken for alle smartphones og tablets med Android som styresystem.

Ingen i USA vil derefter kunne hente og nyinstallere appen, og der vil ikke komme opdateringer.

Eksisterende brugere vil dog stadig kunne benytte appen i nogen tid.

Ifølge The Information vil TikTok-brugerne få muligheden for at hente alle deres brugerdata, inden det måtte være slut.

Hverken TikTok eller ByteDance har villet kommentere forlydenderne.

TikTok har over for domstolen påpeget, at et forbud vil være i strid med ytringsfriheden.

TikTok har 7.000 ansatte i USA.

Analysefirmaet eMarketer anslår, at TikTok omsatte for 12,3 milliarder dollar (89,6 milliarder kroner) i annoncer i USA i 2024.

Kinesiske ansatte har fjernadgang

Hvad der end sker i USA, får det i første omgang ingen indflydelse på TikTok andre steder i verden. EU selv og mange EU-lande har tidligere bedt ansatte om at fjerne TikTok fra deres arbejdstelefon.

For selv om brugerdata også her lagres på servere, der befinder sig inden for EUs grænser, har kinesiske ansatte fjernadgang til at kunne tilgå dem. Det har TikToks dataansvarlige i Europa, Elaine Fox, forklaret i november 2022 og henvist til, at det er deres job at sikre, at brugeroplevelsen på appen forbliver »konsistent, underholdende og sikker«. Hun understregede samtidig, at TikTok anstrenger sig for »at begrænse antallet af ansatte med adgang til europæiske brugerdata, minimere datastrømme ud af regionen og lagre europæiske brugerdata lokalt«.

I USA har den kinesiske app RedNote allerede vundet millioner af nye brugere, som kommer fra TikTok. Den er lige nu en af de allermest hentede apps til både Android- og iOS-telefoner.

Striben af markante ændringer i koncernen, der ejer verdens største sociale medier, fortsætter.

Meta, som står bag Facebook, Instagram, WhatsApp og Threads, vil fyre omkring fem procent af alle sine ansatte, og man går efter at få »dårligt præsterende hurtigere« ud.

Det fremgår af en intern besked, som topchef og storejer Mark Zuckerberg har sendt rundt til de 72.400 ansatte.

Her skriver han, at han har besluttet at skrue op for tempoet for koncernens sædvanlige nedskæringer ud fra effektivitet i forventning om et »intenst år«. Det er almindeligt i USA, at virksomheder skærer ned, og at det rammer de medarbejdere, der yder mindst. Nu skrues tempoet imidlertid op.

»Jeg ønsker at være sikker på, at vi har de bedste folk på vores hold,« lyder beskeden fra Mark Zuckerberg.

Han fastslår samtidig, at stillingerne vil blive besat igen senere i 2025.

Det fremgår ikke, hvor i verden fyringerne af de omkring 3.600 ansatte vil ramme. Alle berørte i USA vil senest 10. februar få besked. Ude i verden må man vente til »senere«.

Mange markante ændringer

Den seneste store fyringsrunde hos Meta fandt sted i 2023. Dengang blev 10.000 stillinger nedlagt, men året forinden, i 2022, havde Meta sagt farvel til 11.000 ansatte.

Den 40-årige Mark Zuckerberg, der ifølge nyhedsbureauet Bloombergs milliardærindeks er verdens tredjerigeste mand med en formue på 210 milliarder dollar (1,53 billioner kroner), ejer 13 procent af aktierne i Meta, men hans aktier har en stemmevægt på 54,4 procent, således at han reelt sidder fuldt på magten i det selskab, som han stiftede tilbage i 2004, og som har været børsnoteret siden 2012.

Han har de seneste to uger været i verdens søgelys med sine markante udmeldinger om ændringer.

Zuckerberg dropper i USA de faktatjekkere, som hidtil har gennemgået alle opslag for hadsk tale og misinformation, og dropper nu også sit mangfoldighedsprogram. Begge dele sker, kort før Donald Trump, som har haft mere end et horn i siden på Mark Zuckerberg, 20. januar overtager præsidentposten i USA igen.

Topchefens udmeldinger har fået bekymringen frem hos adskillige annoncører, der nu overvejer deres fortsatte annoncering. Det er annoncerne, der er Metas indtægtskilde, så det kan blive alvorligt, hvis større annoncører trækker sig.

Metas sociale medier tæller i alt 3,2 milliarder månedlige brugere på verdensplan.