Kære læser.

Det er blevet onsdag eftermiddag og tid til endnu en opdatering fra Berlingskes årvågne erhvervsredaktion, hvor vi serverer et håndplukket udvalg af dagens historier.

Vi begynder som sædvanlig hos de andre medier og slutter med tre uundværlige fra os selv.

God læselyst!

#1 – Royal Unibrew satser på kunstig intelligens: Ansætter virtuelle medarbejdere

Den børsnoterede bryggerikoncern Royal Unibrew har »ansat« en ny slags kollegaer, der er udviklet ved hjælp af kunstig intelligens.

Det skriver Børsen.

Konkret tester bryggerigiganten fem forskellige virtuelle medarbejdere, der alle har hvert sit navn og eget særpræg.

En af de nye ansatte har fået navnet Kondi Kai og skal samarbejde med marketingafdelingen om koncernens sodavandsmærke Faxe Kondi.

Den virtuelle assistent kan for eksempel analysere markedet og fungere som sparringspartner for bryggeriets ansatte, ligesom den kan deltage i møder.

»Vi har set, at det har haft en meget bedre effekt, at vi personliggjorde assistenterne med navne og ansigter, i stedet for at de bare var et ikon. Jeg tror, mange virksomheder har forsøgt at stille forskellige it-værktøjer til rådighed, som ender med at samle støv,« lyder det fra Michala Svane, der er direktør for marketing og digitalisering i Royal Unibrew, i et interview med Børsen.

#2 – Nykredit øger rabat for boligejere

Nykredit hæver nu de såkaldte kundekroner, der er en slags rabat til kunder i koncernen, og derfor bliver det endnu billigere at have realkreditlån i Totalkredit, som Nykredit ejer.

Det skriver Finans.

Konkret hæver banken rabatten fra 0,20 til 0,25 procent for deres privatkunder. Samtidig hæver banken rabatten på udvalgte boliglån i Nykredit, og den vil være gyldig til og med 2028. Dermed har banken forlænget rabatten til kunderne med ét år.

Nykredit regner nu med at lande et resultat i 2024 på 11,7 milliarder kroner efter skat.

»Resultatet for 2024 er det bedste nogensinde for den foreningsejede Nykredit-koncern. Det er fjerde år i træk, at vi slår rekord, og det er meget tilfredsstillende. Det gør det muligt fortsat at dele fremgangen med kunderne i form af konkrete fordele,« lyder budskabet fra Nykredits koncernchef, Michael Rasmussen, i en selskabsmeddelelse.

Banken har derudover besluttet ikke at betale udbytte for 2024. Det skal ses i lyset af finansieringsplanen for opkøbet af Spar Nord, der blev meldt ud i december.

#3 – Medie: Goldman Sachs i muligt opkøb af dansk it-virksomhed

En milliardhandel mellem storbanken Goldman Sachs og den nordjyske it-virksomhed Trackunit kan være på vej.

Det skriver Bloomberg.

I 2021 blev TrackUnit solgt til den private kapitalfond HG Capital, men nu er Goldman Sachs tæt på et opkøb af it-virksomheden i en handel til godt 7,3 milliarder kroner.

Den danske it-virksomhed har hovedsæde i Aalborg og leverede i 2023 en omsætning på 1,2 milliarder kroner, skriver Børsen. 

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Novo-konkurrent efter tæt dialog med ny Trump-regering – har »en væsentlig fælles sag«

Topchefen for Novo Nordisks største konkurrent, Eli Lilly, bød sent tirsdag aften USAs kommende præsident, Donald Trump, og den kommende sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., op til dans. Han forventer tættere dialog end under den afgående præsident, Joe Biden.

Læs historien her.

B: Zuckerberg fyrer fem procent af medarbejderne – dårligt præsterende medarbejdere skal hurtigt ud

Den 40-årige mangemilliardærs fyringsvarsel til flere tusinde ansatte er den seneste af en række markante ændringer i den børsnoterede Meta-koncern.

Læs historien her.

C: Kraftigt rentefald: USAs inflation lavere end forventet

Efter en række bomstærke nøgletal fik de finansielle markeder lidt medvind fra USAs inflation i december. Men priserne stiger fortsat for hurtigt. Og om få dage vil Donald Trump sætte en helt ny dagsorden for den økonomiske politik. Det kan give meget mere inflation.

Læs historien her. 

Tak, fordi du læste med! På gensyn i morgen.

Stopuret tikker, og stemningen bliver mere og mere intens blandt de omkring 170 millioner amerikanere, som fra på søndag risikerer ikke længere at kunne bruge videoappen TikTok, hvis den forbydes fra 19. januar.

Når man på denne dato åbner sin app, vil man nemlig blot blive mødt af en besked, som leder én videre til en netside, der forklarer om forbuddet.

Ifølge mediet The Information er det den plan, som TikTok i USA arbejder efter, mens selskabet i USAs højesteret kæmper for at undgå, at det kommer dertil.

Facebook trak også stikket

Afgående præsident Joe Biden har givet ordre om, at TikTok skal forbydes fra 19. januar. USA mener, at appen er en trussel mod den nationale sikkerhed, fordi omfattende oplysninger om brugerne sendes videre til Kina og kan tilgåes af det kinesiske regime.

Biden-regeringen har presset på for at få TikToks kinesiske ejer, ByteDance, til forinden at finde en køber til den amerikanske del af TikTok. Den udgør langt den største brugerskare hos TikTok.

Kravet har været at skille den amerikanske del fra resten af TikTok og sikre, at alle brugerdata befinder sig på amerikansk jord. Det er samme princip som i EU, hvor persondatabeskyttelsen kræver, at data lagres inden for EUs grænser.

ByteDance har ikke været interesseret i at frasælge den nordamerikanske del af TikTok og har gentagne gange slået på, at det teknisk heller ikke kunne lade sig gøre, fordi man ikke vil dele de succesrige algoritmer bag TikToks overvældende succes med andre.

Den amerikanske it-gigant Oracle lægger dog lige nu servere til TikToks amerikanske brugerdata og gennemser appens kildekode, altså programmeringen, samt leverer appen til appbutikkerne.

TikTok går tilsyneladende efter den hårde linje og altså afskære 170 millioner amerikanere fra at bruge appen. Dermed kan TikTok vise, hvor stor afhængigheden af appen reelt er – ganske som da Facebook i 2021 trak stikket for al nyhedsformidling gennem det sociale medie i Australien, efter at australske politikere havde vedtaget en lov om, at Facebook og andre skulle betale for nyheder.

Lukningen betød, at ingen australiere kunne dele eller læse nyheder på Facebook. Facebooks helt uventede aktion gav dog bagslag, fordi den også lykkede større myndigheders Facebook-sider om bekæmpelse af coronavirus og skovbrande.

Mulighed for at hente sine data

Joe Bidens beslutning kræver ingen øjeblikkelig lukning af TikTok. Loven kræver, at TikTok-appen – medmindre højesteretsdommerne forinden beslutter det anderledes – fra 19. januar skal fjernes fra Apples App Store, hvorfra iPhone-mobiltelefoner og iPad-tablets installerer apps, og fra Google Play, som er appbutikken for alle smartphones og tablets med Android som styresystem.

Ingen i USA vil derefter kunne hente og nyinstallere appen, og der vil ikke komme opdateringer.

Eksisterende brugere vil dog stadig kunne benytte appen i nogen tid.

Ifølge The Information vil TikTok-brugerne få muligheden for at hente alle deres brugerdata, inden det måtte være slut.

Hverken TikTok eller ByteDance har villet kommentere forlydenderne.

TikTok har over for domstolen påpeget, at et forbud vil være i strid med ytringsfriheden.

TikTok har 7.000 ansatte i USA.

Analysefirmaet eMarketer anslår, at TikTok omsatte for 12,3 milliarder dollar (89,6 milliarder kroner) i annoncer i USA i 2024.

Kinesiske ansatte har fjernadgang

Hvad der end sker i USA, får det i første omgang ingen indflydelse på TikTok andre steder i verden. EU selv og mange EU-lande har tidligere bedt ansatte om at fjerne TikTok fra deres arbejdstelefon.

For selv om brugerdata også her lagres på servere, der befinder sig inden for EUs grænser, har kinesiske ansatte fjernadgang til at kunne tilgå dem. Det har TikToks dataansvarlige i Europa, Elaine Fox, forklaret i november 2022 og henvist til, at det er deres job at sikre, at brugeroplevelsen på appen forbliver »konsistent, underholdende og sikker«. Hun understregede samtidig, at TikTok anstrenger sig for »at begrænse antallet af ansatte med adgang til europæiske brugerdata, minimere datastrømme ud af regionen og lagre europæiske brugerdata lokalt«.

I USA har den kinesiske app RedNote allerede vundet millioner af nye brugere, som kommer fra TikTok. Den er lige nu en af de allermest hentede apps til både Android- og iOS-telefoner.

Striben af markante ændringer i koncernen, der ejer verdens største sociale medier, fortsætter.

Meta, som står bag Facebook, Instagram, WhatsApp og Threads, vil fyre omkring fem procent af alle sine ansatte, og man går efter at få »dårligt præsterende hurtigere« ud.

Det fremgår af en intern besked, som topchef og storejer Mark Zuckerberg har sendt rundt til de 72.400 ansatte.

Her skriver han, at han har besluttet at skrue op for tempoet for koncernens sædvanlige nedskæringer ud fra effektivitet i forventning om et »intenst år«. Det er almindeligt i USA, at virksomheder skærer ned, og at det rammer de medarbejdere, der yder mindst. Nu skrues tempoet imidlertid op.

»Jeg ønsker at være sikker på, at vi har de bedste folk på vores hold,« lyder beskeden fra Mark Zuckerberg.

Han fastslår samtidig, at stillingerne vil blive besat igen senere i 2025.

Det fremgår ikke, hvor i verden fyringerne af de omkring 3.600 ansatte vil ramme. Alle berørte i USA vil senest 10. februar få besked. Ude i verden må man vente til »senere«.

Mange markante ændringer

Den seneste store fyringsrunde hos Meta fandt sted i 2023. Dengang blev 10.000 stillinger nedlagt, men året forinden, i 2022, havde Meta sagt farvel til 11.000 ansatte.

Den 40-årige Mark Zuckerberg, der ifølge nyhedsbureauet Bloombergs milliardærindeks er verdens tredjerigeste mand med en formue på 210 milliarder dollar (1,53 billioner kroner), ejer 13 procent af aktierne i Meta, men hans aktier har en stemmevægt på 54,4 procent, således at han reelt sidder fuldt på magten i det selskab, som han stiftede tilbage i 2004, og som har været børsnoteret siden 2012.

Han har de seneste to uger været i verdens søgelys med sine markante udmeldinger om ændringer.

Zuckerberg dropper i USA de faktatjekkere, som hidtil har gennemgået alle opslag for hadsk tale og misinformation, og dropper nu også sit mangfoldighedsprogram. Begge dele sker, kort før Donald Trump, som har haft mere end et horn i siden på Mark Zuckerberg, 20. januar overtager præsidentposten i USA igen.

Topchefens udmeldinger har fået bekymringen frem hos adskillige annoncører, der nu overvejer deres fortsatte annoncering. Det er annoncerne, der er Metas indtægtskilde, så det kan blive alvorligt, hvis større annoncører trækker sig.

Metas sociale medier tæller i alt 3,2 milliarder månedlige brugere på verdensplan.

Hvis du ikke køber noget, er det ud.

Den besked vil kaffekæden Starbucks fra 27. januar give kunderne i alle nordamerikanske caféer.

Der er tale om en U-vending, siden verdens største kaffekæde for seks år siden tillod alle at slå sig ned og bruge faciliteterne, selv om de ikke havde købt noget som helst.

Ændringerne vil kun gælde i USA og Canada og er en del af den nye strategi »Tilbage til Starbucks«, som koncernens nye topchef, Brian Niccol, står bag i forsøget på at genrejse det vigende salg.

Heri indgår også, at kunden skal have fået sine bestilte varer efter senest fire minutter.

Nu vil Starbucks prioritere sine betalende kunder, samtidig med at kæden også tager fat på at håndtere chikane og forbyder rygning og medbragt alkohol i forsøget på at gøre caféerne mere indbydende.

De nye regler vil blive hængt op et tydeligt sted i hver café, og personalet, som får tre timers oplæring i koncernens nye politik, får besked på at bortvise besøgende, som ikke overholder dem.

Kunder kan også bruge toiletterne samt logge på Starbucks' trådløse internet – men det kan gratister ikke.

To blev arresteret

I 2018 besluttede Starbucks at åbne dørene for alle. Det skete, efter at to sorte mænd blev arresteret i en Starbucks-café i Philadelphia. Den ene havde bedt om at låne toilettet, og sagde, at han ventede på en ven. Derfor nægtede han at følge cafébestyrerens anvisning om at forlade caféen.

En videooptagelse af hændelsen gik snart viralt på internettet, og Starbucks blev – ogå af Philadelphias borgmester – kritiseret for en række tilfælde med racistiske undertoner. Flere meddelte, at de nu ville boycotte kæden.

Starbucks undskyldte herefter over for de to mænd og indgik et forlig, hvorpå man besluttede, at alle – uanset om de var kunder eller ej – var velkomne.

Brian Niccol, som tiltrådte som topchef i 2024, har også ændret på udvalget af spisetilbud i kæden samt forsøgt at gøre drikkevarer billigere.

Starbucks har 36.000 caféer i 84 lande. De 11.000 af dem ligger i USA og Canada. Det senest offentliggjorte regnskab fra oktober 2024 viste, at både salget og overskuddet faldt globalt i kæden.

Brian Niccol fik ifølge det britiske dagblad The Guardian en af de største velkomstpakker, hvad angår aflønning, da han tiltrådte, nemlig på 113 millioner dollar (823 millioner kroner), efter at han sagde ja til at forlade sit daværende job som topchef for restaurantkæden Chipotle.

Den kontroversielle mangemilliardær Elon Musk er blevet sagsøgt af det amerikanske børstilsyn for uregelmæssigheder i forbindelse med hans køb af det sociale medie Twitter, nu X.

Securities and Exchange Commission (SEC) mener, at Elon Musk med vilje trak de lovbestemte indberetninger til børsmyndighederne, hvilket han tjente mindst 150 millioner dollar eller 1,1 milliarder kroner på.

Elon Musk, der nu er en af den kommende præsident Donald Trumps tætteste allierede, rapporterede ikke, som han skulle, at han ejede mere end fem procent af aktierne i Twitter på det tidspunkt, hvor han købte det sociale medie for 332 milliarder kroner (44 milliarder dollar) i et tumultarisk forløb.

Gav først besked efter 21 dage

Ifølge SEC nåede Elon Musks ejerandel op over de fem procent ved et aktiekøb 14. marts 2022, men han indrapporterede først sin ejerandel 4. april.

Amerikansk lovgivning påbyder, at ejerskab på mere end fem procent skal være meddelt myndighederne efter højst ti dage. Elon Musk gav først besked efter 21 dage.

Samme dag, hvor meldingen indløb, steg Twitter-aktien med mere end 27 procent.

»Musk var i stand til at fortsætte med at købe aktier til kunstigt lave priser, hvilket tillod ham at underbetale for mindst 150 millioner dollar for aktier, som han købte, efter at han burde have indrapporteret sit ejerskab,« skriver børstilsynet i sit anklageskrift, der fastslår, at Elon Musks overtrædelse af reglerne »påførte investorerne betydelig økonomisk skade«.

I den mellemliggende periode købte Musk nemlig aktier for mere end 500 millioner dollar til en lavere kurs, før han endelig afslørede, at han sad på 9,2 procent af aktierne i Twitter.

Elon Musk, der med længder er verdens rigeste mand og lige nu god for en formue på 417 milliarder dollar, overtog Twitter i oktober og har siden omdøbt mediet til X.

Elon Musk, der er berygtet for sin ofte særdeles bramfrie tone, kalder i et opslag SEC for en »totalt havareret organisation« og beskylder SEC for at spilde sin tid, når »der er så megen aktuel kriminalitet, der fortsætter ustraffet«.

Børstilsynet kræver, at domstolen i Washington, D.C. pålægger Elon Musk at betale »uretfærdige« gevinster tilbage og desuden betale en bøde.

Flere andre slagsmål med Musk

Elon Musk er af Donald Trump udpeget som den ene af to, der skal stå i spidsen for en oprydning i det statslige bureaukrati, når Trump 20. januar tiltræder som USAs næste præsident efter fire år med Joe Biden.

Elon Musk bidrog økonomisk med 119 millioner dollar under Donald Trumps valgkampagne og optrådte gentagne gange på scenen sammen med den kommende præsident.

Børstilsynet har tidligere været efter Elon Musk. I 2018 anklagede det Musk for at narre investorerne, da Musk påstod, at han havde sikret investeringer til at afnotere elbilgiganten Tesla, som han er topchef for og storejer i, fra børsen.

Elon Musk indgik da forlig, betalte 20 millioner dollar i bøde, trådte tilbage som bestyrelsesformand og accepterede, at han ikke måtte lægge opslag om Tesla ud på Twitter, før de var blevet forhåndsgodkendt.

SEC krævede også Elon Musk straffet, da han i september 2024 ikke mødte op til en afhøring i Twitter-sagen, fordi han skulle deltage i sit rumselskab SpaceX' opsendelse af en raket fra Cape Canaveral-basen i Florida. En dommer afviste dengang sagen, fordi Elon Musk senere vidnede og indvilligede i at betale SECs rejseomkostninger.

Elon Musk ejer lige over 20 procent af aktierne i Tesla og driver desuden rumselskabet SpaceX, boreselskabet The Boring Company, et selskab, der udvikler kunstig intelligens, og NeuraLink, der arbejder med at indsætte chips i hjernen på mennesker for at kurere sygdomme.

SECs bestyrelsesformand, Gary Gensler, træder tilbage 20. januar, når Donald Trump bliver præsident igen. Den Trump-udpegede afløser, Paul Atkins, ventes at ændre en række af Genslers beslutninger.

En ny sanktionspakke mod Rusland er på vej fra EU.

Den kommer med fokus på at få stoppet salget af flydende, russisk gas samt lægge begrænsninger på aluminium fra det krigsførende land.

Sanktionspakken bliver EUs 16. af slagsen, siden Rusland i februar 2022 invaderede Ukraine, og den vil ifølge nyhedsbureauet Bloomberg tillige sætte endnu flere tankskibe fra Ruslands såkaldte skyggeflåde, som fragter olie og gas rundt i verden, på den sorte liste.

Desuden vil endnu flere banker blive udelukket fra det internationale bankbetalingssystem SWIFT, der gør pengeoverførsler på tværs af grænser mulige.

Et forbud er lettere at håndtere

Det russiske salg af flydende gas, som flere EU-lande længe har talt for at få stoppet helt, har de seneste dage haft særligt fokus, efter at det er kommet frem, at russiske tankskibe med gas er blevet repareret på det tidligere Lindøværft nær Odense samt i Brest i Frankrig.

Det affødte kritik fra statsminister Mette Frederiksen (S), som utvetydigt lod forstå, at »det skal de simpelt hen få stoppet«.

Ifølge Bloombergs kilder lægger EU op til, at et stop for russisk gas enten kan ske som en egentlig sanktion og altså blive forbudt eller indgå i en tidsplan, som Europa-Kommissionen ventes at præsentere i februar. Et egentligt forbud vil gøre det lettere for dem, der har kontrakter med russiske leverandører, at slippe ud af dem.

Begrænsningerne på aluminium vil blive indført gradvis over en periode, når der er enighed om målet. Rusland var storleverandør af aluminium til Europa før invasionen af Ukraine. Stadig kommer omkring seks procent fra Rusland, anslår investeringsbanken Morgan Stanleys analytikere.

Lige nu drøftes sanktionspakken stadig i de 27 medlemslande og kan derfor blive ændret, før den præsenteres. Det kræver nemlig enighed blandt medlemslandene.

Ungarn og Slovakiet er stadig afhængige af gas fra det statslige russiske Gazprom. Derfor ses sanktioner mod gas leveret gennem gasledninger ikke som en farbar vej. Til gengæld ventes de tre lande, der modtager langt den største del af den flydende naturgas, nemlig Spanien, Belgien og Frankrig, ikke at stritte imod et forbud.

Kold vinter presser gaspriser i vejret

Europa importerede i 2024 lige over 16 millioner tons russisk gas, en stigning fra godt 14 millioner tons i 2023 og ny rekord.

Den nye sanktionspakke kommer på et tidspunkt, hvor europæiske regeringer ser nervøst til, at gaspriserne stiger som følge af det kolde vejr. Det rammer forbrugerne og tærer på gaslagrene, efter at gasforsyningerne fra Rusland er gået ned, siden en aftale mellem Rusland og Ukraine om at levere gennem ukrainske rørledninger udløb ved årsskiftet.

Samtidig kæmpes der om at sikre sig gasforsyninger nok. I Europa er der risiko for, at gaslagrene til næste vinter ikke når at blive fyldt tilstrækkeligt op, hvilket kan påvirke priserne yderligere i opadgående retning, indtil ekstra kapacitet til produktion af flydende naturgas ventes at lette spændingerne i 2026.

Analytikere anslår, at Europa bliver nødt til i 2025 at importere helt op til ekstra ti millioner tons gas, altså omkring ti procent mere end i 2024. Det vil bidrage til en global kamp om gasforsyninger.

Lige nu handles gaskontrakter for 2025 til en pris, der er næsten tre gange så høj som før invasionen af Ukraine.

USA ventes i 2025 at øge sin gaseksport med omkring 15 procent.

Rigsfællesskabets fremtid er igen til debat – antændt af nye, kontroversielle udtalelser fra USAs tiltrædende præsident, Donald Trump, der ikke vil afvise brug af militær og økonomisk tvang for at få kontrol over Grønland.

Men i spørgsmålet om Rigsfællesskabets fremtid lurer også en enorm sag om 76 milliarder kroner, der potentielt kan få alvorlige konsekvenser for Grønland og Danmark – og som nu blusser op igen.

For det australske mineselskab Energy Transition Minerals kræver det enorme beløb af Danmark og Grønland i erstatning i en voldgiftssag, fordi der er blevet sat en stopper for et kæmpe mineprojekt, selskabet har arbejdet på i årevis.

Energy Transition Minerals mener, at de har ret til at få godkendt projektet og udvinde mineraler i Grønland. Det vil de nu have voldgiftsrettens ord for.

Samtidig har selskabet mandag meddelt, at ambitionen er at få projektet i gang igen. Og ledelsen er nu på vej til Grønland.

Det sker forud for en grønlandsk valgkamp, hvor den kommende regering tilsyneladende bliver nødt til at tage stilling til, hvorvidt australierne skal have lov til at fortsætte mineplanerne, eller betale en milliarderstatning for det kuldsejlede projekt.

Tre eksperter mener, at Energy Transition Minerals har en god sag. Det beskrev Berlingske i 2023, efter mineselskabet anlagde kravet på 76 milliarder kroner.

Sagen kræver dog lidt forhistorie og begynder i år 2007 otte kilometer uden for byen Narsaq i det sydlige Grønland.

Uranminen, der udløste valg

I Narsaq ligger et bjergplateau. Kuannersuit hedder det på grønlandsk. På dansk Kvanefjeld.

Fjeldet har tiltrukket stor opmærksomhed. Det anslås at rumme en af de allerstørste uudnyttede reserver af kritiske mineraler, der har afgørende betydning i en lang række moderne teknologier.

Det var på den baggrund, at Energy Transition Minerals i 2007 begyndte at undersøge potentialet for en mine ved Kvanefjeld.

Selskabet fandt en lang række mineraler i undergrunden. Blandt andet lanthan, cerium og praseodym, der bruges i alt fra solceller og vindmøller til lasersystemer i kampfly.

Men de fandt også ud af, at der ville følge uran med, hvis man begyndte at hive de værdifulde mineraler op.

Udsigten til udvinding af uran førte til heftig debat om mineprojektet. En debat, der udløste valg i Grønland i 2021, da der blev udtrykt mistillid til Siumut – Socialdemokratiets grønlandske søsterparti.

Også i valgkampen blev det et af de helt store diskussionsemner. Partiet Inuit Ataqatigiit, i daglig tale kaldet IA, var imod projektet og gjorde det til en af sine mærkesager i valgkampen.

Da formanden for IA, Múte B. Egede vandt valget, erklærede han, at projektet var dødt, da »folket havde talt«.

»Det bliver ikke til noget,« sagde han til DR.

Senere samme år vedtog et flertal i Inatsisartut, det grønlandske parlament, et forbud mod udvinding af uran. Ifølge den grønlandske regering er der nemlig sundheds- og miljømæssige problemer ved at hive uranen op.

»Det afgørende ved valget var, at man var bekymret for sundhed og miljø i forhold til det her projekt. For Grønland er ikke som sådan imod minedrift,« siger Lill Rastad Bjørst, der er lektor i arktiske studier ved Aalborg Universitet.

Vil gerne tjene penge på miner

På den anden side mener Energy Transition Minerals, at selskabet har ret til at udvinde mineraler, at kritikken af minens risici er forfejlet, og at Grønland er løbet fra en klar aftale. Og har derfor varslet kravet på 76 milliarder.

Nu har det australske mineselskab imidlertid også stemplet ind i den forestående valgkamp.

Energy Transition Minerals’ ledelse vil besøge Nuuk og Narsaq. Af en børsmeddelelse fremgår det, at selskabet skal tale med medlemmer af den grønlandske regering, lokale erhvervsfolk og lokalbefolkningen i Narsaq. Det skriver Politiken.

Et besøg, der efter australiernes eget udsagn skal »styrke samarbejdet og tilliden til Kuannersuit-projektet«.

For Kvanefjelds-projektet er noget særligt, da forekomsten af uran har vakt bekymring, mens skiftende grønlandske regeringer har arbejdet for, at der skulle komme gang i minedriften andre steder.

Det fortæller Lill Rastad Bjørst, der peger på, at en række projekter kører videre.

Årsagen til et grønlandsk ønske om minedrift skal findes i, at landets økonomi for nuværende mestendels består af fiskeri og turisme. Her kan værdierne i Grønlands undergrund komme til at spille en stor rolle, lyder det.

»Man vil gerne have en mere divers økonomi og en større privat sektor med vækst. Og der ser man det her som et område, hvor man kan skabe det,« siger Lill Rastad Bjørst.

Hun peger dog på, at flere analyser viser, at der kan gå mange år, før den ambition bliver til virkelighed.

»Det handler mere om at få en flerstrenget økonomi, hvor minedriften bidrager, end at det bliver et meget stort erhverv,« siger hun.

For indtil videre er få projekter reelt blevet til noget og har ikke bevist, at Grønland kan tjene penge på minedrift.

Der er dog talrige projekter i gang, som har tiltrukket større fokus efter udmeldingerne fra USAs kommende præsident.

De foreløbige resultater – eller mangel på samme – af mineambitionerne i Grønland afføder dog et centralt spørgsmål, lyder det fra Lill Rastad Bjørst.

»Man skal også stille sig selv spørgsmålet, om det handler om at åbne miner, eller om det handler mere om at holde på ressourcerne, så nogle andre ikke udnytter dem,« siger hun.

En god sag

Da udbygningen af minedrift som nævnt har været en klar ambition, har beslutningen i det grønlandske parlament om at forbyde udvindingen af uran ifølge flere eksperter efterladt Energy Transition Minerals med en god sag.

Det fortalte advokat Poul Hauch Fenger, der har en baggrund i FN og EU og har speciale i international ret, til Berlingske i 2023.

Han vurderede dengang, at parlamentet kan have vedtaget et såkaldt stykke »singulær« lovgivning, hvor selvstyret af politiske grunde har vedtaget forbuddet mod uranudvinding alene for at stoppe mineprojektet i Kvanefjeld.

»Man laver et stykke lovgivning, der skal se ud, som om det regulerer et stort og bredt område, men som i virkeligheden er rettet mod et bestemt projekt,« sagde han.

Også Lone Wandahl Mouyal, lektor ved Københavns Universitets juridiske fakultet og ekspert i erhvervsret, pegede på, at den politiske modvind, regeringsskiftet medførte, ikke betyder, at mineselskabet kan have retten på sin side.

»I sidste ende kan det have afgørende betydning i sagen, om selskabet har haft en berettiget forventning. Det kan bygges op af de rammer og aftaler, der har været, blandt andet vilkårene i selskabets efterforskningstilladelse, men også af andre ting end det rent juridiske, såsom politiske tilkendegivelser,« sagde hun.

Samme vurdering delte Flemming Christiansen, der er tidligere vicedirektør i forskningsinstitutionen hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

»Jeg er ikke jurist, men jeg ved nok om juraen til at sige, at man normalt ikke lovgiver med tilbagevirkende kraft. De har muligvis også en god sag, fordi man ikke må lave lovgivning rettet mod enkeltpersoner eller -firmaer.

Respekterer ikke loven

Den danske regering har imidlertid afvist Energy Transition Minerals krav på 76 milliarder og mener ikke, at sagen hører hjemme i en voldgift.

Det viser en aktindsigt i de to vurderinger, som Ritzau har fået.

Berlingske har spurgt klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) om en kommentar til sagen og udsigten til milliardkravet.

»Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ingen kommentarer til sagen, mens den pågår,« lyder svaret fra ministeriet.

Råstofområdet i Grønland varetages af selvstyret. Her har Naalakkersuisoq – hvilket svarer til minister – for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling Naaja H. Nathanielsen tidligere udtalt, at stævningen var ventet.

Hun mener dog, at det er »til stor ærgrelse«, at Energy Transition Minerals »ikke respekterer uranloven og dens rækkevidde. Naalakkersuisut (regeringen i Grønland, red.) har fulgt loven, som forventes, og som vi er forpligtet til. Naalakkersuisut ser frem til at kunne fremlægge vores sag ved retten«.

Det er ikke hver dag, at en erhvervsmand fra Fyn ender på forsiden af et af verdens største finansmedier.

Men tirsdag morgen udgav britiske Financial Times en historie om den danske virksomhed Fayard med fynboen Thomas Wilkens Andersen i spidsen.

Skibe med russisk gas bliver serviceret og repareret på hans værft på Fyn, så Rusland kan fortsætte med at levere gas til Europa, skrev mediet.

Det fik hurtigt statsminister Mette Frederiksen (S) til at reagere. For ifølge hende er det danske værfts forretning med Rusland helt skæv.

»Først og fremmest kan jeg simpelthen ikke forstå, hvis det er rigtigt. Altså, jeg kan ikke begribe, hvis der er et dansk værft, der bidrager til Ruslands krig ind i Europa, og det skal de simpelthen få stoppet,« sagde Mette Frederiksen tirsdag til Ritzau i forbindelse med et NATO-topmøde i Helsinki.

Ifølge Financial Times har Fayard serviceret ni russiske tankskibe på værftet i Munkebo ved Odense. En historie, som i øvrigt også Ekstra Bladet og Danwatch kunne fortælle en lignende version af i september sidste år.

»Og det er klart, at myndighederne skal selvfølgelig kigge ind i det her, men når du spørger mig – jeg kender ikke de konkrete forhold – men det er mig helt uforståeligt, hvis der er et dansk værft, der bidrager til det her,« lød det videre fra Mette Frederiksen.

Bruger ikke russisk flag

Lige nu er der ikke noget, som tyder på, at Fayard har brudt den europæiske sanktionslovgivning mod Rusland.

Det skyldes, at der er undtagelser for nogle former for energitransport, og fordi skibene på det danske værft ikke har benyttet russisk flag.

»Vi følger de gældende sanktionsregler, man politisk har vedtaget i EU og Danmark, herunder i forhold til hvilke skibe der må arbejdes med. Vi holder os løbende opdateret herom,« hedder det i en udtalelse fra værftet, som ikke ønsker at stille op til interview.

I Fayards seneste regnskab fremgår det, at selskabet har en omfattende »procedure for screening af kundehenvendelser i forhold til de gældende sanktionsbestemmelser«.

Det fremgår videre, at Fayard løbende overvåger, om kunderne overholder de gældende sanktioner.

Det har ikke været muligt at få afklaret, hvor meget viden det danske værft reelt har om sine kunder og om skibenes faktiske tilhørsforhold. Ifølge Financial Times er der tale om russisk-ejede skibe – de såkaldte LNG-gasskibe, der kan sejle i arktiske områder.

Milliardærens uønskede hovedrolle

Men det står klart, at Thomas Wilkens Andersen er ved at have fået hovedrollen i en sag, som han sandsynligvis helst havde været foruden.

Indtil nu har han ellers mest holdt sig fra medierne og uden meget offentligt omtale.

Ifølge Økonomisk Ugebrevs årlige liste over Danmarks rigeste er han og hans familie den 88. mest velhavende i Danmark. I alt er formuen opgjort til 2,4 milliarder kroner.

Det fremgår af hans virksomhed Fayards hjemmeside, at Thomas Wilkens Andersen er tredje generation af skibsbyggerfamilien, der grundlagde Fredericia Skibsværft tilbage i 1916.

Men formuen begyndte tilsyneladende først for alvor at vokse, da han flyttede alle faciliteterne til Munkebo nær Kerteminde. Her overtog man et område, hvor det tidligere Mærsk-ejede Lindø Værft havde befundet sig.

I et af Thomas Wilkins Andersens interview lod han forstå, at flytningen gav værftet helt nye muligheder. Det skete, efter at Fredericia Kommune i 2008 opsagde Fredericia Skibsværfts lejemål og tvang virksomheden til Fyn.

»Flytningen og vores store investeringer i faciliteterne blev faktisk vores overlevelse, for vi fik større dokke og en hel anderledes kapacitet. Det gav os mulighed for udvikling,« sagde Thomas Andersen i 2023 til Børsen.

Det seneste regnskab for Fayard Holding viser et plus på bundlinjen på hele 400 millioner kroner eller næsten en fordobling fra året før. Det tal er skabt ud af en omsætning på godt 1,3 milliarder kroner i et regnskab, som ledelsen overordnet betegner som »meget tilfredsstillende«.

Nordic Waste-ejer i bestyrelsen

I Fayards bestyrelse findes blandt andre rigmanden Torben Østergaard-Nielsen, der er mest kendt for sin rolle i Nordic Waste-skandalen ved Randers. Sagen endte som bekendt med et jordskred og en forurening, som har kostet det offentlige store summer. Torben Østergaard-Nielsen blev kritiseret fra alle sider, fordi han lod Nordic Waste gå konkurs og ikke betalte for oprydningen.

Nu kan Østergaard-Nielsen fra sidelinjen kigge på en anden milliardær, der får kritik.

Thomas Wilkens Andersen ejer Fayard sammen med sine tre børn.

De sidder blandt andet på en del af sejlproducenten Elvström Sails i Aabenraa. Familien Wilkens Andersen ejer også gourmet-fiskerestauranten Rudolf Mathis i Kerteminde.

Thomas Wilkens Andersen, der er selvlært smed, ejer desuden fem ejendomme i Danmark. Boligen på Klintevej i Kerteminde består af to huse på samlet 340 kvm og blev i 2010 købt for 7,9 millioner kroner. Han har for nylig også købt en ejendom på samme vej til fem millioner kroner.

Familien ejer ligeledes et sommerhus på 201 kvm i Skagen. Her var prisen 22 millioner kroner i 2008, men så er der heller ikke langt til det kendte Ruths Hotel. Familien har desuden en ejerlejlighed på 91 kvm i Amaliegade i København. Den blev i 2017 købt for 14,7 millioner kroner.

Senest har familien også et sommerhus i Bovense ved Nyborg.

Thomas Wilkins Andersen selv har ikke meget at sige til sagen. Da Berlingske kontaktede ham tirsdag, blev samtalen ikke lang.

»Kan du have en god dag,« lød det kortfattet, inden han lukkede sin telefon.

Verdens to største mobilproducenter har været hårdt presset til jul, som ellers burde være årets bedstsælgende periode.

Både Samsungs og Apples mobilsalg gik tilbage i oktober-december, og det er kinesiske mobilmærker, der presser de to giganter.

Det viser friske tal fra analysehuset IDC, der følger teknologimarkederne tæt.

Apples smartphonesalg, altså iPhones, faldt med 4,1 procent til 76,9 millioner styk, mens Samsungs mobilsalg med Galaxy S-modellerne i spidsen gik 2,7 procent tilbage og landede på 51,7 millioner styk.

Fremgang igen efter tre år – men usikkerhed lurer

De to sidder fortsat på tilsammen næsten halvdelen af verdens mobilsalg. Apples markedsandel i 4. kvartal var på 23,2 procent, Samsungs på 15,6 procent.

Det er kinesiske mobilmærker som Xiaomi og Vivo, der med salg på henholdsvis 42,7 og 27,1 millioner telefoner har snuppet markedsandele fra de to helt store. Xiaomi, der ofte har været omtalt som Kinas svar på Apple, øgede sin markedsandel med 4,8 procent, mens Vivo gik 12,7 procent frem.

Kinesiske mobilproducenter sad tilsammen på 56 procent af det samlede smartphonemarked i verden i oktober-december. Det er det højeste antal nogensinde og skyldes, at mange af mobilmærkerne har fået bedre fat i Europa og Afrika, hvor de kinesiske mobilproducenter har satset på at få fat i både den billigere del af markedet samt mellemmarkedet.

Smartphonesalget har gennem de seneste tre år været presset og er gået tilbage, men særligt de kinesiske mobilmarkeder har på hjemmemarkedet Kina, som er verdens største mobilmarked, fået godt fat og er gået ud med aggressivt lave priser.

Derfor blev 2024 det første år siden 2021, hvor mobilsalget faktisk voksede, nemlig med 6,4 procent i forhold til 2023.

Lige nu er der dog nogen usikkerhed for fremtiden.

»Selvom vi er optimistiske, hvad angår fortsat vækst i 2025, har truslen om nye og højere tariffer fra den nye amerikanske regering øget usikkerheden på tværs af industrien,« siger Nabila Popal, der er ledende forskningschef hos IDC.

Ser man på hele 2024, indsnævres afstanden mellem Apple og Samsung. Apple stod for 18,7 procent af det samlede, globale smartphonesalg, mens Samsung solgte 18 procent af samtlige nye smartphones med Xiaomi på tredjepladsen med en andel på 13,6 procent.

Interessen for telefoner med foldbare skærme har ikke udviklet sig nævneværdigt. Disse telefoner er ofte betydeligt dyrere end de i forvejen dyre topmodeller med »normal« skærm. De udeblevne stigninger i salget har ifølge IDC fået smartphoneproducenterne til bruge færre penge på forskning og design af foldbare telefoner. I stedet investeres der i at få nye funktioner med kunstig intelligens ind på telefonerne.

Nye toptelefoner klar 22. januar

Samsung præsenterer 22. januar dette års udgave af toptelefonerne i Galaxy S-serien, nemlig S25. Samsung har været førende med at lægge kunstig intelligens i sine toptelefoner, hvor Apple halter betydeligt bagefter.

Netop manglen på kunstig intelligens har ramt Apples salg i Kina, der er iPhone-gigantens tredjestørste marked efter USA og Europa.

Galaxy S-telefonerne kommer altid ved årets begyndelse, mens Samsung sidst på sommeren lancerer foldetelefonerne i Galaxy Z-serien, kort før Apple i typisk september står klar med årets iPhone-modeller.

Med udsigten til, at den kinesiske videoapp TikTok risikerer at blive forbudt i USA om mindre end en uge, strømmer amerikanerne nu til en af TikToks kinesiske konkurrenter:

RedNote.

På rekordtid er RedNote blevet den allermest hentede mobilapp til iPhones og den tredjemest hentede til Android-telefoner i USA.

RedNote har omkring 300 millioner månedlige brugere og ligner en blanding af TikTok og det Meta-ejede Instagram.

Brugerne, hvoraf de 79 procent ifølge RedNote selv er kvinder i byområder, bruger RedNote til at udveksle tips om alt fra dating til mode, skriver britiske BBC.

Helt i top til iPhone og Android

TikTok har i USA omkring 170 millioner brugere, hvilket gør USA til TikToks største marked.

Appen står imidlertid til at blive forbudt fra 19. januar, fordi den anses for en national sikkerhedstrussel på grund af angiveligt tætte bånd til det kinesiske styre.

Lige nu kæmper TikToks ejer, internetgiganten ByteDance, derfor ved den amerikanske højesteret for at få forbuddet ophævet. TikTok mener, at der er tale om en krænkelse af ytringsfriheden for de amerikanske brugere. Donald Trump forsøger også at bremse forbuddet mod TikTok.

Sideløbende foregår der angiveligt forsøg på at sælge den amerikanske del af forretningen fra. TikTok har dog gentagne gange meldt ud, at man ikke ønsker et frasalg.

Skulle højesteretten beslutte at opretholde afgående præsident Joe Bidens forbud mod TikTok, vil Google og Apple i deres appbutikker skulle fjerne selve TikTok-appen. Det forhindrer dog ikke brugerne i at skifte til andre – også kinesiske – platforme.

Ifølge analyseselskabet Sensor Tower, som følger mobilmarkedet tæt, er RedNote, som appen hedder til Android-telefoner, nu den tredjemest hentede app i USA gennem den seneste måned, mens den – under navnet Xingin – er nummer et i Apple-verdenen.

Den blev lanceret i USA til iPhone i 2013 og til Android-telefoner året efter.

I Kina har appen RedNote det kinesiske navn Xiaohongshu. Det betyder den lille, røde bog – men referer ifølge appen selv ikke til den kommunistiske leder Mao Zedongs berømte citatbog af samme navn.

Underlagt kinesisk censur

Appen er underlagt kinesisk censur, som er berygtet for sin effektivitet.

Xiaohongshu har til dato rejst 917 millioner dollar (6,7 milliarder kroner) fra investorer, der tæller to af Kinas internetgiganter, Tencent og Alibaba. Ved et aktiesalg i 2024 blev Xiaohongshu angiveligt vurderet til en markedsværdi på 17 milliarder dollar.

Ifølge den britiske finansavis Financial Times omsatte appen i 2024 for en milliard dollar, fordi den anses for at være særligt god til at kombinere indkøb og sociale medier, og arbejder på en fremtidig børsnotering.

Berlingskes korrespondent i Asien, Alexander Sjöberg, har fulgt udviklingen tæt.

»Nogle af de nye brugere af den kinesiske app kalder sig 'TikTok-flygtninge'. Det synes jeg er meget sigende,« siger han.

»Hvor TikTok er en vestlig udgave af den kinesiske app Douyin, forholder det sig anderledes med Rednote alias Xiaohongshu. Det er én og samme app. Altså er der samme censur, samme brugere og så videre. Sådan er det trods alt ikke på TikTok. Så hvis man er en af dem, der i forvejen var skeptisk over for TikTok, er det her endnu værre,« vurderer Alexander Sjöberg, der er Berlingskes korrespondent i Asien.

Mange TikTok-brugere promoverer selv, at de er gået ombord i RedNote, hvorimod der ikke er nogen, der fremhæver TikToks største konkurrent i USA – Meta-koncernens Facebook, Instagram, Threads og WhatsApp.

Metas bestemmende ejer og topchef, Mark Zuckerberg, har over de seneste to uger meldt store ændringer ud for koncernens sociale medier, der i alt tæller 3,2 milliarder månedlige brugere på verdensplan.

Zuckerberg dropper i USA de faktatjekkere, som hidtil har gennemgået alle opslag for hadsk tale og misinformation, og dropper nu også sit mangfoldighedsprogram. Begge dele sker, kort før Donald Trump, som har haft mere end et horn i siden på Mark Zuckerberg, 20. januar overtager præsidentposten i USA igen.

Zuckerbergs udmeldinger har fået bekymringen frem hos adskillige annoncører, der nu overvejer deres fortsatte annoncering. Det er annoncerne, der er Metas indtægtskilde, så det kan blive alvorligt, hvis større annoncører trækker sig.