Undersøgelseskommissionen om Skat blev født i vrede og forargelse på Christiansborg. 

Nu skulle vi alle sammen have svar på kort sagt fire spørgsmål: 

Hvorfor Skat var kørt i grøften med inddrivelsessystemet EFI? Hvor klog en beslutning det var at spare Skat i knæ? Hvorfor udbyttesvindlere kunne løbe med 12,7 milliarder kroner ved højlys dag? Og hvem der har ansvaret?

Det er otte år siden. 

Men nu nærmer svarene sig på de store spørgsmål, for undersøgelsen »er nu i en afsluttende fase«, oplyser kommissionen mandag.

Spændingen udløses dog først, når kalenderen viser 2026. Så er der gået ni år. 

Til gengæld bliver der op mod 12.000 siders tekst at muntre sig med.

»Kommissionen forventer på nuværende tidspunkt at færdiggøre sine vurderinger og kapitlerne til beretningen medio 2026. Der vil herefter skulle udarbejdes en trykt beretning med et forventet omfang på 11-12.000 sider, svarende til cirka 22 bind,« skriver kommissionen.

En sjælden borgfred

I de otte år, der er gået, siden Undersøgelseskommissionen om Skat blev nedsat, har politikerne vekslet deres forargelse til forståelse.

De har indgået en sjældent set langvarig og holdbar borgfred på skatteområdet.

Et næsten enigt folketing har sprøjtet milliarder i skatteforvaltningen for at få ryddet op efter alle de ulykker, som er resultatet af dårlige politiske beslutninger og lige så dårlig eksekvering og opfølgning i både Skat og Skatteministeriet – tilsat solide benspænd fra Finansministeriet. 

Sådan ser det groft set ud fra tilhørerrækkerne, hvis man som Berlingske har overværet en god del af de op mod 200 afhøringer i det enorme kompleks.

Nu venter mange formentlig spændt på, hvad kommissionen kommer frem til, og nok så væsentligt, om nogen kan stilles til ansvar for alle ulykkerne – eller om det ender med, at ingen har ansvaret for nogle af de største og dyreste skandaler i staten i nyere tid.

Tab af millioner, tillid og retssikkerhed

Prisen for at få undersøgt skandalerne i Skat løber op i 350 millioner kroner.

Det er nærmest et greb i lommen set i forhold til, hvad skandalerne har kostet det danske samfund: 

En galopperende gæld til det offentlige. Straffesager mod udbyttesvindlere. Erstatningssager mod udbyttesvindlere. Advokatudgifter. Forsvundne udbyttemilliarder, der måske – måske ikke – kommer tilbage i statskassen. Oprydning i Gældsstyrelsen og Skattestyrelsen. Mistet tillid til skattemyndighederne.

Oven i det kommer, hvad det eksempelvis har kostet borgerne, at de i retssikkerhedens navn ikke kunne få lov til at betale deres gæld, fordi der var fejl i millioner af gældsposter.

Som Berlingske har afdækket, blev borgere med fejlbehæftet gæld nægtet muligheden for at blive gældfri, fordi Gældsstyrelsen blot returnerede de indbetalte penge, mens borgerne pænt måtte vente på, at styrelsen fik ryddet op i gældsposterne. 

Oprydningen skete i retssikkerhedens navn for at undgå ulovlig inddrivelse og dermed en ny EFI-skandale, men skabte altså et nyt retssikkerhedsmæssigt problem.

De samme borgere måtte samtidig finde sig i, at Gældsstyrelsen tilskrev renter til gælden, de ikke måtte betale.

Efter Berlingskes fokus på de åbenlyse urimeligheder blev flere regler ændret for at stille borgerne bedre.

Store konsulenthuse og tidligere statsminister

Kommissionen, som landsdommer Michael Ellehauge står i spidsen for, har afhørt flere end 160 personer.

Blandt de afhørte er tidligere skatteministre, tidligere departementschefer, konsulenter fra McKinsey og Boston Consulting Group samt en lang række nuværende og tidligere ansatte i Skat og i Finansministeriet.

De sidste afhøringer fandt sted i sommeren 2023, da to tidligere Venstre-ministre var indkaldt til at afgive forklaring: Tidligere skatteminister Kristian Jensen og tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen. 

Kommissionen har også arbejdet sig igennem et enormt materiale på i alt 56 millioner såkaldte elektroniske items, der hver især kan indeholde flere dokumenter og mange siders tekst.

Før Undersøgelseskommissionen om Skat blev søsat, var den hidtil dyreste kommission PET-kommissionen, som kostede samlet 77 millioner kroner.

Bedre arbejdsmiljø til tusindvis af danskere, flere uddannelsesmuligheder, rådgivning, hjælp, politisk indflydelse og bekæmpelse af social dumping. 

Generelt et ligeværdigt samfund bygget på fred, demokrati og socialisme.

Det skorter ikke på ambitiøse målsætninger hos 3F København, der er en af fagforeningens absolut største afdelinger med næsten 15.000 medlemmer på tværs af både offentlige og private arbejdspladser i hovedstadsområdet.

Men én ting er at mene alt det rigtige, noget andet er at føre det ud i livet. Sidstnævnte er gået knap så godt for 3F København, kan Berlingske nu afsløre.

I midten af februar 2025 var Arbejdstilsynet således på tilsyn hos 3F Københavns hovedkvarter i Nordvest i København.

Her gjorde tilsynet sig en række opsigtsvækkende fund, der nu har fået konsekvenser for fagforeningen. Det viser en aktindsigt i dokumenterne fra besøget, som Berlingske har fået hos Arbejdstilsynet.

Det begyndte med en mistanke om, hvorvidt der foregår »krænkende handlinger på ugentlig og månedlig basis fra nogle kolleger og nogle ledere«, viser dokumenterne.

Mistanken opstod, efter Arbejdstilsynet havde snakket med flere repræsentanter fra ledelsen og en række medarbejdere under besøget.

»Ansatte fra Faglig Afdeling oplyste om krænkende handlinger i form af en hård måde at påtale fejl, nedladende bemærkninger, at få ordrer, rullen med øjnene, bagtalelse, rygtedannelse, ignorering, manglende hjælp, overfusning og forskelsbehandling – og at handlingerne opleves som nedværdigende,« skriver Arbejdstilsynet.

Derfor blev 3F København tilbudt en særlig aftale. Men fagforeningen tog ikke imod tilbuddet uden kamp.

Forløbet endte med, at 3F København takkede ja til en aftale med Arbejdstilsynet. Derudover vil fagforeningen nu iværksætte en række tiltag, der skal rydde op i den ramte afdeling.

Nægtede at erkende udfordringerne

Tilbuddet om aftalen blev sendt til 3F København en lille måned efter besøget, og budskabet var relativt simpelt:

Enten kunne fagforeningen acceptere et såkaldt »aftaleforløb« og forpligte sig til at rette op på de krænkende handlinger. Ellers ville styrelsen igen komme på besøg for at vurdere, om loven blev overtrådt.

Valgte man at acceptere tilbuddet, nikkede man samtidig ja til, at man var enig i Arbejdstilsynets vurderinger af de krænkelser, der var sket i Faglig Afdeling, skrev Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet modtog derfor flere telefonopkald og e-mail fra 3F, fremgår det af dokumenterne. Her »problematiserede« fagforeningen det, som de adspurgte medarbejdere havde fortalt.

Derefter gentog Arbejdstilsynet tilbuddet om et aftaleforløb og tilbød hjælp og vejledning til at løse problemerne.

Den slags aftaler er både normale og effektive til at hjælpe en virksomhed med at rette op. Det siger Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitetscenter.

Senere kan der skrides til et påbud, hvis problemerne ikke er blevet løst.

»Et påbud er lidt mere formelt. Og det er ikke, fordi man ikke bliver holdt øje med, hvis man går med til en sådan slags aftale,« siger Greve.

Bent Greve, hvad mener du om, at den her slags problemer foregår i en fagforening, der i særdeleshed prædiker noget andet, end den selv praktiserer?

»Det er ikke i orden på nogen arbejdsplads. Hvis det konstateres, at det her sker, skal der gøres noget ved det. Det er uanset, om det er i en fagforening eller ej. Det er derfor, at det er godt, at vi har Arbejdstilsynet. De er uafhængige og er gode til at hjælpe med en proces, uagtet hvilken slags virksomhed det handler om.«

Tog de ansattes oplevelser til efterretning

Toppen af 3F København understregede flere gange over for Arbejdstilsynet, at de ikke kunne genkende tilsynets observationer.

Især blev der reageret negativt på, at Arbejdstilsynet et sted i dokumenterne nævnte »seksuel chikane«, selvom ingen medarbejdere havde oplyst om dette. Dette fik fagforeningen senere ret i.

Men en beslutning skulle tages, og efter et møde mellem Arbejdstilsynet og formanden for 3F København, John Ekebjærg-Jakobsen, blev der alligevel takket ja til tilbuddet.

»Ledelsen oplyste, at de ikke kan genkende eller kendte til ansattes oplysninger om krænkende handlinger, men at de tager de ansattes oplysninger til efterretning,« skrev Arbejdstilsynet efterfølgende.

Samtidig blev der sat en lang række tiltag i gang for at forbedre arbejdsforholdene i Faglig Afdeling. Ifølge 3F København er det endnu for tidligt at vurdere, om de har hjulpet.

»Blandt andet er der igangsat jævnlige dialogbaserede trivselsmøder i alle afdelinger; temadage om arbejdsmiljø og samarbejde som udmundede i at afdelingerne udarbejdede fælles og afdelingsvise leveregler; en kommende undersøgelse med feedback til ledere; samt en arbejdsgruppe med medlemmer fra arbejdsmiljøorganisationen der arbejder med generel trivsel,« skriver 3F København.

Fagforeninger på stribe har selv problemer

Det er langtfra første gang, at en fagforening selv ender i søgelyset for at have dårlige arbejdsforhold.

Berlingske kunne i februar 2022 erfare, at en kvindelig leder i den øverste top af 3F øjeblikkeligt blev sendt på orlov og fik frataget sine politiske ansvarsområder efter en anmeldelse om krænkende adfærd mod en mandlig medarbejder.

»Det er dybt alvorligt. En medarbejder har følt sig krænket af en leder. Vi har ingen tolerance for den type misbrug af magt og tillid,« lød det dengang i en pressemeddelelse fra Tina Christensen, konstitueret formand for 3F.

I oktober 2022 nedlagde mellem 300 og 400 medarbejdere arbejdet i HK Privat på grund af stor utilfredshed med en specifik chef.

Samtidig blev der afholdt krisemøde, og ledelsen modtog et dokument med en lang række kritikpunkter af chefen, kunne Frihedsbrevet afsløre.

Det handlede blandt andet om overfusninger, udskamning og forskelsbehandling over for medarbejdere, og at medarbejdere er blevet råbt ad.

»Det her, det er virkelig voldsomt. Vi er netop ved at forhandle med medarbejderne, og jeg kan ikke gå ind i specifikke kritikpunkter,« sagde forbundsformand Anja C. Jensen til Frihedsbrevet.

Der har også været store vanskeligheder i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Lizette Risgaard, der dengang var formand, blev i april 2023 afsløret af Berlingske og Ekstra Bladet i grænseoverskridende og upassende berøringer af unge mænd, som hun havde været i en magtposition over for.

Da i alt ti episoder til officielle og uofficielle arrangementer blev afsløret, beklagede Lizette Risgaard straks »uforbeholdent«. Samtidig viste dokumentation, at fagbevægelsen i flere tilfælde havde været bekendt med problemerne.

»Jeg må erkende, at jeg har udvist en upassende adfærd. Jeg har handlet uprofessionelt som leder. Og jeg har slet ikke været bevidst om min egen position og den magt, som naturligt følger med,« skrev Lizette Risgaard på Facebook og fortsatte:

»Jeg er dybt berørt af historien og meget ked af det, for det har naturligvis aldrig været min intention.«

Efterfølgende trak Lizette Risgaard sin undskyldning tilbage, inden en advokatundersøgelse af Kromann Reumert også konkluderede, at Risgaard havde opført sig upassende.

Usandheder bliver påtalt

Berlingske har forsøgt at få et interview med John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 3F København, men dette har ikke været muligt.

I en skriftlig kommentar oplyser han, at det er svært at være uenig i, hvad ansatte »oplever, føler og fortæller Arbejdstilsynet«.

»Vi havde ikke kendskab til beskrivelserne, men vi tager deres betragtninger alvorligt,« lyder det.

Han fortæller, at hverken ledelsen eller 3F Københavns arbejdsmiljørepræsentant har haft kendskab til de udsagn, som Arbejdstilsynet har baseret deres betragtninger på.

Ifølge John Ekebjærg-Jakobsen har Arbejdstilsynet under besøget talt med tre medarbejdere. Han ved dog ikke, hvor mange af dem, der har udtrykt utilfredshed med arbejdsmiljøet.

Derfor har der været afholdt flere møder, både internt i 3F samt med Arbejdstilsynet for at finde ud af, hvordan man skulle håndtere oplysningerne.

Han afviser dog, at de skulle have problematiseret eller rejst tvivl om de ansattes beretninger til Arbejdstilsynet.

Adspurgt om Arbejdstilsynets besøg har haft konsekvenser for 3F København, eksempelvis personalemæssige konsekvenser, svarer han:

»Vi er opmærksomme på, hvis vi får viden om, at ansatte fortæller usandheder om andre, og det bliver påtalt, når det sker«.

Den ene er verdens rigeste mand – den anden er USAs og verdens leder.

Engang var de »gode venner« – nu slås de for åben skærm, mens milliarder bliver sat over styr.

Men uvenskabet vil formentlig komme med en væsentlig højere pris for den ene.

For selvom Elon Musk ad flere omgange har bedyret, at Trump ikke ville være kommet til magten uden hans hjælp, har Tesla-ejeren ikke fået et synderligt afkast på sin investering. Forventningen var ellers det modsatte.

Det synes hvert fald som en mere fordelagtig position at være USAs præsident end en detroniseret rigmand, der – måske af nød – forsøger at udfordre Donald Trump.

Senest med et nyt parti – America Party – der ifølge Musk skal give amerikanerne friheden tilbage. Trump har kaldt projektet »latterligt«.

Det er dog ikke gratis for Teslas vigtigste aktionær, der har brugt hundredvis af millioner dollar på at hjælpe Trump med sit genvalg, igen at snuse til amerikansk politik.

Mandag falder Tesla-aktien omkring syv procent.

Det er dog ikke investorerne, der de seneste måneder har sendt aktien i dørken, Musk bør frygte mest. Hans tidligere ven kan have langt større indflydelse på, hvordan pengetanken kan rammes.

For Elon Musk er med sin portefølje af virksomheder rent ud sagt fedtet ind i den amerikanske stat.

»Han kan miste meget mere«

I starten bar den hidtil usete kapitalindsprøjtning dog frugt.

Tesla-aktien steg, og verdens rigeste mand blev endnu rigere – og imens havde han statens opbakning og præsidents øre. En på papiret gylden mulighed for at indfri egne ambitioner.

Men efter at have haft gavn af Musk dybe lommer brød konflikten mellem de to mægtige mænd ud i lys lue – som en skyttegravskrig på hvert sit sociale medie.

Her har Musk været den mest udfarende. Et billede på rollefordelingen, og hvem der har mest på spil.

Ifølge Bloomberg har titanernes kamp allerede ført til, at investorerne har sendt Musks personlige formue ned med 34 milliarder dollar.

Og i sidste uge cementerede Donald Trump sin overhånd og truede med at smække kassen i for de milliarder af dollar i statsstøtte, som Elon Musks selskaber begunstiges med.

Ifølge Reuters en klar eskalering af fejden mellem de to tidligere allierede.

En af årsagerne var Elon Musk kritik af Trumps »big beautiful bill«, som blev vedtaget i sidste uge og fjerner en økonomisk gulerod til amerikanere, der køber en elbil.

Det gjorde ifølge Trump Teslas vigtigste aktionær »oprevet«, lød det fra præsidenten i sidste uge, der herefter sendte, hvad der kan ligne et forvarsel afsted.

»Han er meget oprevet over ting, men han kan miste meget mere end det,« sagde Trump.

Selvom Elon Musk – særligt under sin tid i DOGE – ofte har ytret modstand mod statsstøtte, har Tesla draget fordel af føderale tiltag, der har skullet fremme grønne teknologier. Milliarder af dollar er direkte eller indirekte kommet Tesla og Musks andre selskaber til gavn.

Spørger man Donald Trump har Musk »med længder« fået mere statsstøtte »end noget andet menneske i historien«. 

»Ikke flere raketopsendelser, satellitter eller produktion af elbiler, og vores land ville spare en formue,« skrev han videre på sit sociale medie Truth Social.

Ifølge et estimat fra The Washington Post har Musk gennem sine virksomheder modtaget mindst 38 milliarder dollar fra den amerikanske stat i form af lån, støtte og kontrakter med regeringen over årene.

For selskaber som SpaceX, Starlink og Tesla er afhængige af præsidentens gunst. Mens Tesla er børsnoteret, er SpaceX og X privat ejet. 

På sit sociale medie X replicerede Elon Musk dog med en opfordring til at stoppe støtte til alt. 

Har allerede tabt milliarder

Fejden kan dog, som nævnt, få store konsekvenser for forretningsimperiet. Særligt for Tesla, der har skabt en betragtelig del af den kolossale formue.

Virksomhedens seneste regnskab viste at overskuddet under Musk tid i administrationen fald med 71 procent.

Da Elon Musk vendte tilbage for bordenden for at få bilproducenten tilbage på ret køl, understregede han, at Tesla nu satser stort på såkaldte robottaxaer, som testes, udvikles og afprøves i Texas.

Og hvis Teslas fremtid afhænger af succes med de førerløse taxaer, holder Trump bilproducentens skæbne i hånden.

For hele satsningen afhænger af føderal lov og godkendelser fra de amerikanske myndigheder, der i sidste måned sendte virksomheden et brev, der ifølge The Washington Post, illustrerer, at myndigheder gransker Tesla – trods Musk hidtidige involvering i Trump-administrationen.

I tillæg til det har Musk-selskabet Space X kontrakter med den amerikanske stat for 22 milliarder dollar.

 Og Trump har – ifølge Reuters – vist sig som en præsident, der ikke er bange for at blande sig i statens indkøb.

Det amerikanske rumprogram er dog ganske afhængig af Musk teknologi og embedsmænd, der arbejder med offentlige indkøb, vurderer, ifølge The Washington Post, at Trumps trussel ikke bliver ført ud i livet.

For SpaceX leverer den eneste måde, hvorpå NASA kan sende astronauter til Den Internationale Rumstation, lyder det.

Når det kommer til USAs tilstedeværelse i rummet er partnere derfor gensidigt afhængige, da SpaceX har brug for den statslige finansiering for at bibeholde sin kommercielle forretning.

En næsten enslydende historie kan skrives om Musk-selskabet Starlink.

Derfor er spørgsmålet nu, hvor meget smerte Trump ønsker at påføre Musk?

Om sidstnævnte er bevidst om rollefordelingen er imidlertid uvist. For Musk-angrebene på Trump fortsætter – senest med lanceringen af partiet.

Han har dog slettet nogle af de mest fremturende opslag på X rettet mod præsidenten. Blandt andet at Trump, ifølge Musk, skulle figurere i de mørklagte sagsakter mod den pædofilidømte rigmand Jeffery Epstein.

Imens tager præsidenten afstand. Trump har angivelig skilt sig af med sin kirsebærrøde Tesla og har endnu kun truet med at ramme forretningsimperiet.

Præsidentens våben bliver i skuffen, mens Elon Musk taber gigantiske summer og eskalerer konflikten. Lige nu trækker han Teslas aktionærer med ned. 

To vidt forskellige positioner i hanekampen, der illustrerer, at Musk har mest at tabe.

Europas konkurrenceevne er udfordret. 

Det blev slået fast med syvtommersøm, da den tidligere formand for Den Europæiske Centralbank og tidligere italienske premierminister Mario Draghi sidste efterår kom med sin meget omtalte rapport om fremtiden for Europas konkurrencekraft. 

Men Danmark gemmer muligvis på løsningen på Europas udfordringer. 

Sådan lyder det fra Ole Krogh, administrerende direktør i PFA, landets største pensionsselskab, og PensionDanmarks administrerende direktør, Peter Stensgaard Mørch.

»Der står mange milliarder på de europæiske bankkonti til en meget lav rente, som i stedet burde investeres, ligesom vi gør det med danske pensionsmidler, til at understøtte de samfundsudfordringer, vi står over for,« siger Ole Krogh. 

Tilsammen har PFA og PensionDanmark en investeringsmaskine på 1.000 milliarder kroner.

Ole Krogh og Peter Stensgaard Mørch mener, at Danmark bør udnytte sit netop påbegyndte EU-formandskab til at udbrede kendskabet til det danske pensionssystem til resten af Europa. 

Et sandt, dansk kinderæg

Netop Europas konkurrenceevne står højt på Danmarks liste over prioriteringer under dets formandskab.

»Der er brug for mere institutionel kapital i Europa, og i Danmark har vi et reelt kinderæg, som er attraktivt for andre lande,« siger Peter Stensgaard Mørch.

Kinderægget i form af pensionssystemet består ifølge Peter Mørch af tryghed for den enkelte, en samfundsøkonomisk holdbarhed, som mange af EU-landene kunne have glæde af, og en investeringskraft, som kan komme Europa til gavn i den globale konkurrence med USA og Kina. 

Mario Draghi har i sin rapport peget på netop Danmark som et forbillede for resten af Europa.

Her har vi en enorm muskel i form af vores pensionsopsparinger, som er med til at understøtte den europæiske investeringskraft. I USA har man ifølge OECD pensionsopsparinger svarende til 142 procent af BNP, mens der i EU kun er pensionsopsparinger svarende til 32 procent af BNP ifølge Draghi-rapporten. 

I Danmark er tallet næsten 200 procent. 

Ole Krogh fremhæver, at der passivt står 75.000 milliarder kroner på tværs af eksempelvis europæiske bankkonti, som i stedet kunne investeres og bidrage til de udfordringer, vi står over for inden for forsvar, den grønne omstilling, velfærd og digitalisering.

Siden begyndelsen af 2015 er det paneuropæiske STOXX 600-indeks steget med 60 procent, mens afkastet på bankbøgerne har været tæt på nul.

Verdens bedste pensionssystem

I sin rapport fremhæver Draghi, at 62 procent af pensionsopsparingen i hele EU sker i tre små lande: Holland, Sverige og Danmark, som kun huser 7,5 procent af EU-borgerne. 

I de fleste lande er folkepensionen det helt dominerende, mens det i de tre lande mest er arbejdsmarkedspensioner. 

Danmark er kendt i hele verden for sit pensionssystem. Nogle mener endda, at det er verdens bedste.

Ud over at det fungerer som en særskilt effektiv investeringskraft, skyldes det i høj grad den betydning, pensionssystemet har for danskernes velstand.

En tryghed i vores alderdom, som vi muligvis tager for givet, konstaterer Peter Stensgaard Mørch. 

»Men sådan er situationen ikke i resten af Europa. Det ville være fantastisk, hvis Danmark kunne benytte sit formandskab til at sætte skub i at udvikle pensionsmodeller i andre EU-lande,« siger han. 

Den danske model er opbygget af tre søjler. 

Den første består af den offentlige folkepension og danskernes obligatoriske opsparing i ATP. I anden søjle finder vi arbejdsmarkedspensionerne som blandt andre PFA og PensionDanmark, mens tredje sølje er danskernes individuelle pensionsopsparing, som er frivilligt krymmel på toppen.

Netop denne model er med til at sikre danskerne også i deres alderdom. Selvom arbejdsmarkedspensionerne først tog fart i 90erne, er det i dag kun cirka en procent af de danske pensionister, der lever under fattigdomsgrænsen.

Europa kæmper ikke alene med at kunne konkurrere med USA, når det kommer til at udvikle nye teknologier eller komme på niveau forsvarsmæssigt. Europa har også et demografisk problem i form af en voksende ældre befolkning. 

Også her vil den danske model kunne være til gavn for andre EU-lande.

»Demografien kommer til at presse systemet, og derfor er det også afgørende for politikerne at forholde sig til samfundsøkonomien i et bedre pensionssystem på tværs af EU. Men for den enkelte er det også vigtigt at have noget at leve for i sin alderdom,« siger Ole Krogh.

Draghi har skabt momentum

De to pensionsbosser er ikke blinde for, at det kan være udfordrende at kopiere den danske model i andre europæiske lande. 

Men samtidig mener de, at man er nødt til at italesætte nødvendigheden af at bringe nogle af de mange milliarder, der står passivt placeret på europæiske bankkonti, i spil. 

»Det handler om at skabe de rette incitamenter for at få nogle af de 75.000 milliarder kroner til at leve i et system, hvor de både kommer den enkelte til gavn i form af et afkast, men også samfundet til gavn i form af investeringer,« siger Ole Krogh. 

Den diskussion er oplagt at tage politisk netop nu. Europa er presset geopolitisk, og vi står over for massive investeringer i for eksempel forsvar. 

Samtidig vil udviklingen i demografien på tværs af Europa lægge et samfundsøkonomisk pres på EU.

»Vi har en god historie om den danske model, som kan være med til at inspirere. Og det kan være, den historie er kendt for nogle, men jeg tror ikke, den er kendt for mange,« siger Ole Krogh. 

Hverken han eller Peter Mørch forestiller sig, at man kan udbrede den danske model til resten af EU i form af et direktiv eller lignende. Systemet skal tilpasses de lokale arbejdsmarkedsmodeller.

Men Danmark bør under sit EU-formandskab skubbe på denne dagsorden.

»Vi har et momentum i form af Draghi-rapporten, og vi bidrager gerne til et systemeksport eller -fremstød, men med fuld respekt for, at man skal udbrede det på en måde, der passer de enkelte lande,« siger Peter Stensgaard Mørch og peger på, at Danmark også tidligere har inspireret andre EU-lande. 

Her tænker han specifikt på den såkaldte flexicurity frembragt af den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor arbejdsgiver har stor fleksibilitet til at hyre og fyre, og samfundet til gengæld holder et økonomisk sikkerhedsnet under den enkelte. 

Ifølge selskaberne selv har PFA investeret 400 af sine samlet 700 milliarder kroner i Europa, mens PensionDanmark har investeret 200 ud af 350 milliarder kroner i Europa. 

For få måneder siden var meldingen klar. Hver anden dansker bedyrede, at de ville undgå at købe amerikanske varer.

Den kontante udmelding har dog vist sig at være halvtomme trusler – det er hvert fald kun enkelte amerikanske produkter, danskerne undgår.

Det viser en undersøgelse fra analysevirksomheden YouGov.

Særligt fire varemærker er blevet synonym med boykot og afstandtagen til USA.

»Det er tydeligt, at mange danskere (...) tror på værdien af at boykotte varer, og mange gør det også til en realitet. Dog viser tallene, at det i Danmark kun har effekt på nogle amerikanske brands, og at den reelle købsadfærd ikke har ændret sig meget,« skriver Charlotte Alring, der er analytiker hos YouGov, i en meddelelse.

I marts viste en måling, som Megafon foretog for TV 2, ellers, at 47 procent af danskerne har holdt sig væk fra amerikanske varer.

For i kølvandet på Donald Trumps tiltræden som præsident bredte sig en folkestemning, der blandt andet har fået knap 100.000 danskerne til at melde sig ind i Facebook-gruppen »Boykot varer fra USA«.

Her diskuteres blandt andet alternativer til amerikanske varer og de betragtelige tilbud, der de seneste uger har været på amerikanskejede mærker – eksempelvis Coca-Cola.

En søgning i de forskellige dagligvarekæders tilbudsaviser viser, at sodavanden i denne uge er på tilbud i en række forretninger til en literpris på mellem otte og ni kroner.

Det tolkes i Facebook-gruppen som et udtryk for, at producenterne har svært ved at sælge varerne.

Hos Carlsberg, der tapper og sælger Coca-Cola til det danske marked, mærkes et boykot dog ikke.

»Vi ser en lille effekt i Danmark på vores Coca-Cola-salg. Men det er ikke dramatisk,« sagde Carlsbergs administrerende direktør, Jacob Aarup-Andersen, i april

Netop Coca-Cola er øverst på listen over de navngivne produkter, danskerne vil boykotte.

Herefter finder man henholdsvis Tesla, Heinz og Pepsi.

Ifølge YouGov ses danskernes afstandtagen til de fire konkrete produkter sig også i salgstallene.

For undersøgelsen viser, at antallet af månedlige købere af Coca-Cola er faldet 15 procent blandt de 3000 adspurgte husstande siden Trump tiltrådte, sammenlignet med samme periode året før. For Pepsi er faldet 19 procent.

Andre amerikanske produkter boykottes dog ikke af danskerne. Tværtimod.

Ét eksempel er produktet Oreo, der er ejet af det amerikanske selskab Mondelēz International med hovedsæde i Chicago.

Her viser undersøgelsen, at danskerne køber flere Oreos end før.

Ifølge YouGov køber i gennemsnit 74.000 husholdninger månedligt den lille kage, men i april købte 93.000 husholdninger Oreo, lyder det i undersøgelsen.

»Tallene tyder på, at inden for dagligvarekategorien går danskerne selektivt til boykotten. De produkter, der tydeligt forbindes med USA, ser ud til at blive fravalgt i højere grad, mens andre amerikanske varer ikke er nævneværdigt påvirkede,« udtaler Charlotte Alring.

Det store advokatfirma Kromann Reumert er på mange måder det perfekte billede på den udfordring, som i mange år har skabt hovedbrud i hele branchen.

Firmaet har over 550 ansatte, og mere end halvdelen er kvinder.

Men når man bevæger sig op i hierarkiet, falder de stille og roligt fra.

Og helt på toppen – blandt de såkaldte ejerpartnere, der er medejere af firmaet – finder man 44 mænd og blot seks kvinder. 

En af dem er ledende partner Christina Bruun Geertsen, der ærgrer sig over tilstanden.

»Jeg er ikke tilfreds med det tal. For vi har i en række år haft et ønske om at få flere kvindelige partnere, men vi må også erkende, at det er en svær kamp. Og vi er ikke i mål,« siger hun.

Kromann Reumert står dog langtfra alene med udfordringen.

Berlingskes research viser således, at en lignende mangel på kvindelige ejerpartnere findes hos andre store firmaer som DLA Piper, Bech-Bruun og Gorrissen Federspiel.

Enkelte firmaer som Plesner og Accura har end ikke ønsket at svare på, hvordan kønsfordelingen ser ud blandt deres ejerpartnere.

En myte

At mændene sidder så tungt på de lukrative stillinger hos de store advokatkontorer, kan umiddelbart være svært at forstå.

For i mere end 35 år har kvinderne været i overtal på landets jurastudier, viser tal fra Danmarks Statistik.

Og der er tale om markante tal.

I 2024 udgjorde kvinder 73 procent af de optagne på jurastudiet i Aalborg. I Aarhus og København var tallet på 69 og 66 procent.

For 20 år siden var spredningen næsten lige så stor.

Men hvorfor stryger kvinderne så ikke til tops på de store kontorer?

Det har antropolog Pernille Slots Lysgaard brugt de seneste fire år på at undersøge i en erhvervs-ph.d., som skal hjælpe de store aktører i branchen med at »knække koden«.

I løbet af den tid har hun interviewet omkring 60 personer – mænd og kvinder – fra alle led i advokatbranchen og overværet en række møder for at undersøge, hvad der har skabt den nuværende situation.

Her er hun blandt andet stødt på det, hun kalder en myte.

»I branchen er der en stærk tro på, at der hersker et meritokrati, hvor man helt objektivt bliver vurderet på sine evner, og hvor de dygtigste ender i toppen af hierarkiet som ejerpartnere. Men sådan hænger det ikke altid sammen,« siger Pernille Slots Lysgaard.

I sit arbejde har hun mødt en særlig forståelse af jobbet:

»Det forklares sådan, at til syvende og sidst er det her en relation business. Det er simpelthen kernekompetencen for en advokat – ud over fagligheden – at man kan skabe relationer til klienter, så man kan debitere nogle timer og generere indtjening.«

»Indtjening er et helt centralt aspekt,« understreger hun.

Branchens store fokus på at tjene penge er medvirkende til at skabe en skævvridning mellem kønnene, viser Pernille Slots Lysgaards forskning.

For det har betydning for, hvem firmaerne satser på som fremtidige partnere.

»Mænds karrierer opfattes typisk som en uafbrudt progression, hvorimod yngre kvinder ses som nogle, der kommer til at være underdrejede, fordi de bliver gravide og skal have børn. Det betyder, at mænd ofte betragtes som det sikre valg,« siger Pernille Slots Lysgaard.

Vil du – baseret på din forskning – sige, at kvinder har ringere mulighed for at blive ejerpartnere i et stort advokatfirma end mænd?

»Det har de uden tvivl. De underlægges et ekstra lag af granskning.«

»Det er akavet«

Som forklaring peger forskeren blandt andet på, at hun under sit feltarbejde i branchen ofte har set kønnede netværk og ritualer.

»Helt lavpraktisk handler det eksempelvis om, hvem der bliver taget med på jagt, på golfbanen, til fodbold eller i cykelklub med nye klienter – og hvem der gør sig bedst i de arenaer. Det er meget ofte mænd. De mandlige partnere tager de nye mandlige talenter med,« siger hun.

Og det er netop derfor, at Pernille Slots Lysgaard kalder det såkaldte meritokrati for en myte.

»Selvfølgelig er der et meritokrati i et advokatfirma. Men adgangen til det handler i høj grad om, hvilket køn du har.«

Hun fortæller, at mange kvindelige jurister til hende har beskrevet det sådan, at branchen er skabt i en mandlig ramme.

Som et miljø formet af mænd – til en bestemt type mænd.

»Et helt konkret eksempel er, at smalltalken ved klientmøder meget ofte handler om sport. Eller at mandlige advokater deler sportsresultater med klienterne via apps. Her føler kvinderne sig ikke på hjemmebane, og det er akavet, hvis de forsøger,« siger Pernille Slots Lysgaard og tilføjer:

»De udtrykker en følelse af, at lige meget hvor godt de gør det på klientmøderne, så er det ikke dem, der bagefter rækkes ud til. For den mandlige klient har typisk skabt en bedre relation til mændene i advokatfirmaet.«

Samtidig kan kvinder slå sig på branchens traditioner.

Det kan for eksempel være, når man sammen med klienten fejrer en afsluttet virksomhedshandel med det, der kaldes en closing dinner.

»Det er typisk et wine and dine-arrangement på en fin restaurant, hvor der er rigeligt med vin. Og her kommer det igen tilbage til, hvem der trives bedst i situationen. Hvem der joker med klienten og skaber en god stemning,« siger Pernille Slots Lysgaard.

Hendes forskning peger på, at der også her er tale om en arena, som mændene ofte er mest komfortable med.

»Kvinderne kan opleve, at der er flirt i luften til sådan en middag. Og det kan gøre dem tilbageholdende og få dem til at opleve et tab af faglighed,« siger hun.

»Det betyder også, at kvinder kan holde igen med selv at invitere klienter ud, fordi de for alt i verden ikke ønsker at signalere, at det er en date,« tilføjer forskeren.

»Det ved jeg selv som kvinde«

På chefkontoret hos Kromann Reumert peger ledende partner Christina Bruun Geertsen på flere mulige forklaringer på, hvorfor der er så få kvindelige ejerpartnere i branchen.

En af dem handler om kultur.

»Der er totalt lige formelle vilkår for mænd og kvinder i vores land. Men det er der jo alligevel ikke kulturelt. Det ved jeg selv som kvinde. Der er for eksempel en masse forventninger til, hvordan man skal agere som ung mor. Hvor meget man skal hente i institutionen og være til stede i børnenes liv,« siger hun og tilføjer:

»Og man kan meget, meget nemt blive skudt i skoene, at man ikke gør det godt nok, hvis man ikke lige er den, som benhårdt – og hele tiden – er der for børnene.«

Christina Bruun Geertsen peger desuden på, at man som indehaver i et stort advokatfirma ikke kun skal være en superdygtig jurist.

Man skal også have lyst til at dyrke ledelse – og ikke mindst salg.

»Og der er nok en overvægt af mænd, der intuitivt har lyst til at lave det salgsarbejde, der skal til. Kvinderne kan sagtens, men ofte har de brug for nogle tools til at lære det,« vurderer hun.

Kan man overhovedet være ejerpartner i et advokathus, hvis man gerne vil nøjes med at arbejde 40 timer om ugen og hente børn hver anden dag?

»Som partner er du selvstændig erhvervsdrivende, og du har et stort ansvar: Der er ledelse, salg, og så skal du levere produkterne. Og det betyder også, at man ofte kommer til at arbejde mange timer.«

»Jeg siger ikke, at det er umuligt at kombinere med et liv ved siden af, hvor man er meget til stede i familien. Men det kræver nogle ret hårde prioriteringer,« tilføjer hun.

Hos Kromann Reumert er der over årene taget en række initiativer for at rette op på den skæve kønsbalance.

Blandt disse er træning af grundlæggende bias og en dialoggruppe, hvor temaet netop er, hvordan man øger diversiteten og hjælper kvinder med de snubletråde, der måtte være på deres karrierevej.

For Christina Bruun Geertsen har sagen høj prioritet:

»Selvom alle er forskellige, er vi jo helt overordnet ret ens i advokatbranchen. Vi kommer typisk fra nogenlunde samme baggrund og sociale segment. Så jo flere forskellige personligheder, baggrunde og tanker der kan komme ind i lokalet, jo bedre,« siger hun.

Vigtige rollemodeller

Forsker Pernille Slots Lysgaard understreger, at øget diversitet og inklusion i ejerkredsen på advokatkontorerne både har intern og kommerciel værdi.

»Firmaerne står i en situation, hvor diversitet ofte efterspørges blandt klienter – de er eksempelvis meget opmærksomme på, at general counsels (juridiske chefer, red.) i større virksomheder ofte er kvinder,« forklarer hun.

Det risikerer også at gå ud over muligheden for at rekruttere, hvis en partnerkreds i høj grad er domineret af mænd, mener forskeren.

»De unge mennesker på jurastudierne vil gerne købe ind på alt det konservative og prestigefulde, der er i branchen. Men de forventer samtidig, at der er orden i penalhuset på den her dagsorden.«

Pernille Slots Lysgaard fortæller, at unge kvindelige jurister – inden de skal vælge deres vej i branchen – godt kan finde på at kigge på firmaernes hjemmesider for at undersøge, hvor der er flest kvinder.

Simpelthen fordi de har brug for nogen at spejle sig i.

Og samme mekanisme gælder ifølge Pernille Slots Lysgaard, når det kommer til firmaernes mulighed for at holde på de talenter, som allerede er kommet inden for døren.

»Køn spiller en kæmpe rolle, når det handler om tilknytning. For det er nemmere for unge at se en rollemodel i en person, der har det samme køn.«

Og her har antallet af kvindelige partnere virkelig stor betydning.

»Jeg ved, at mange kvinder stopper deres opstigning i branchen, fordi de ikke kan se en rollemodel højere oppe i hierarkiet, der lever det liv, de selv drømmer om,« siger forskeren.

En ledelsesopgave

Det store spørgsmål er naturligvis, hvordan man kommer uligheden i toppen af advokatbranchen til livs.

Og der findes hverken et enkelt svar eller snuptagsløsninger, mener Pernille Slots Lysgaard.

»Lige nu ser firmaerne meget på, hvad hr-afdelingen kan gøre for at løse problemet. Men jeg vil opfordre til, at man i højere grad ser det som et systemisk problem, der findes på mange niveauer,« siger hun.

Ifølge forskeren er branchen nødt til at se indad, hvis tingene skal ændres.

Det handler blandt andet om at erkende, at alt ikke vurderes rationelt, og at ansatte ikke alene bliver forfremmet på baggrund af deres indsats.

Og samtidig efterlyser hun et brud med de antagelser, der hersker.

»Branchen har for eksempel et meget stærkt billede af den ideelle advokat – og dermed også ejerpartner. Og det er en mand, som kommer fra et pænt kvarter. Så branchen er lige nu stærkt kønnet, og det er aktørerne nødt til at erkende, hvis de ønsker mere diversitet,« siger Pernille Slots Lysgaard og tilføjer:

»Ansvaret for det ligger hos ledelserne. De må tage opgaven på sig, hvis det skal lykkes. Og med dette forskningsprojekt har de taget et godt første skridt på vejen.«

For Carsten Egeriis kom frygten i Danske Bank kontant til udtryk i hans mailindbakke. 

»Hvad gør vi i Danske Bank?« lød det altoverskyggende spørgsmål fra medarbejderne til deres øverste chef, den administrerende direktør.

Spørgsmålet opstod i februar, da det stod klart, at den nye amerikanske præsident, Donald Trump, havde i sinde at gøre alvor af sine trusler om et opgør med »woke«. 

Kort tid efter sin indsættelse udstedte præsidenten en række dekreter, som skal gøre op med de såkaldte DEI-programmer, der har været til heftig debat i USA de seneste år.

DEI står for »diversity, equity and inclusion«, og en lang række virksomheder i USA – og i Danmark – har politikker eller programmer, der skal sikre bedre adgang for minoriteter på arbejdsmarkedet.

Og dekreterne har tvunget amerikanske virksomheder til at rulle deres DEI-programmer eller politikker tilbage. Det gælder blandt andre giganterne Meta og Amazon. 

Men Trumps angreb på DEI-dagsordenen har også kunnet mærkes på denne side af Atlanten. 

Danske virksomheder, der opererer i USA, frygter at blive ramt af ny amerikansk lovgivning, og blandt andet har Novo Nordisk i USA droppet sine målsætninger for en mere mangfoldig ledelse. 

»Jeg fik enormt mange spørgsmål internt fra medarbejdere, der ville vide, om Trumps dekreter fik afgørende betydning for, hvordan Danske Bank forholder sig til DEI-dagsordenen,« fortæller Carsten Egeriis.

For få år siden kappedes topcheferne i dansk erhvervsliv om at blive afbildet i regnbuelogo-T-shirts, men de politiske vinde er skiftet. Særligt i USA, hvor Donald Trump har ønsket at afskaffe amerikanske virksomheders diversitetsfremmende politikker og programmer, som han opfatter som diskriminerende. 

På den baggrund har Berlingske interviewet Carsten Egeriis, administrerende direktør i Danske Bank, om at være en politisk topchef. 

Stærke holdninger til diversitet

Dagsordenen har fyldt meget for Danske Bank i de senere år, hvor virksomheden har gjort et stort nummer ud af at brande sig som en inkluderende arbejdsplads med plads til alle. 

Danske Bank har blandt andet et Rainbow Network, som er et netværk for medarbejdere, der definerer sig som lgbt+, og deres venner. 

Få uger efter Trumps anti woke-dekreter fejrede netværket fem-års jubilæum, fortæller Carsten Egeriis. Også til denne fejring dukkede spørgsmålet op. Ændrer vi på noget i Danske Bank?

»Det er en påmindelse til mig om, at det er enormt vigtigt, at jeg som administrerende direktør taler ind i den dagsorden,« siger Carsten Egeriis. 

Han har ingen holdning til den amerikanske administrations agenda, slår han fast. 

»Men jeg har en stærk holdning til, at vi i Danske Bank har fokus på at skabe en arbejdsplads, hvor man kan komme på arbejde og være sig selv,« siger han. 

Alt er kastet op i luften

Verdensudviklingen har ikke ligget på den lade side, efter at Donald Trump indtrådte i Det Hvide Hus endnu en gang. Det er kommet til udtryk både geopolitisk og makroøkonomisk. 

Med Trumps indtrædelse blev det tydeligt, at Europa ikke længere kan læne sig tilbage i troen på, at vores amerikanske storebror klarer ærterne for os i tilfælde af, at Ruslands krig ikke stopper ved den ukrainske grænse. 

Europæiske nationer, herunder Danmark, har allokeret langt flere penge til deres militær, og senest er medlemslandene i NATO blevet enige om at hæve deres forsvarsbudgetter til fem procent af bnp.

Også makroøkonomisk har verden fået Donald Trumps politik at føle. I begyndelsen af april gik han økonomisk i krig med resten af verden, da han indledte en toldkrig på en dag, han døbte Liberation Day – befrielsesdagen – for USA.

»Der er blevet genereret en enorm usikkerhed omkring hele dagsordenen for global handel. Alt blev kastet op i luften, og det skabte en markant nervøsitet,« siger Carsten Egeriis og henviser til, at det gjorde et tydeligt udslag i aktie-, obligations- og valutamarkederne. 

Aktiemarkederne er vendt tilbage på sporet, men dollaren er fortsat svækket. 

»Det fortæller mig, at der fortsat er en enorm usikkerhed omkring USA og den dagsorden, som Trump har i forhold til global handel og geopolitik.«

Spørgsmålet er ifølge Carsten Egeriis, om skaden er sket, og forholdet til USA aldrig bliver det samme igen, eller om Europa og Kina og resten af verden har en kort hukommelse. 

»Det er der ingen, der ved. Jeg ved det bestemt ikke. Men jeg ved, at det er blevet mere udfordrende at være topleder i den usikre verden. Det mærker jeg som administrerende direktør i Danske Bank,« siger han. 

Danske Bank diskriminerer ikke

Det gælder på flere områder, blandt andet dagsordenen for diversitet og inklusion. 

En dagsorden, som Danske Bank holder fast i. Både fordi det er det rigtige at gøre, mener Carsten Egeriis, men også, fordi det er det bedste for virksomheden fra et forretningsperspektiv. 

»Vi mener, det er den måde, vi får adgang til de bedste talenter i Danmark og i Norden, hvilket er helt afgørende for en bank, hvis fundament er mennesker,« siger han.

Det gælder både diverse inkluderende netværk, politikker for lige barselsvilkår uanset køn og bankens målsætning om 40 procent kvinder i ledelsen i 2028. 

»For mig er Danske Banks ageren ikke diskriminerende, den er tværtimod det modsatte,« siger han med henvisning til, at Donald Trump mener, at virksomheders målsætninger om at få mere diversitet i for eksempel deres ledelseslag er diskriminerende. 

De unge ved, hvad de vil have

Særligt den yngre medarbejderskare er meget opmærksom på, hvor bæredygtig virksomheden, de arbejder for, er. Det gælder arbejdet med diversitet, men også virksomhedens arbejde med for eksempel den grønne omstilling. 

I den seneste opgørelse fra Universum over, hvor de studerende gerne vil arbejde, er Danske Bank i år rykket to pladser op til en syvendeplads. Den bedste placering for banken nogensinde, fastslår Egeriis. 

»Jeg ser den fremgang også som et udtryk for, at de unge ser Danske Bank som en moderne arbejdsplads, hvor man kan udvikle sig, og som går op i den grønne omstilling og har fokus på DEI.«

Også den grønne omstilling har fået en hård medfart af den amerikanske præsident. Men Nordens fokus på den dagsorden har ikke ændret sig, mener Carsten Egeriis. 

Investeringer i vedvarende energi og ønsket om at opbygge grøn infrastruktur for at løsrive Europa fra Rusland har aldrig været vigtigere, siger topchefen.

»Det er ikke kun i lyset af klimaudfordringerne, men også på grund af national og europæisk sikkerhed. Det oplever jeg ikke, at der bliver sat spørgsmålstegn ved her i Norden.«

Det politiske topchefs trange kår

Alligevel er det på den store klinge blevet sværere at være topchef, som verden ser ud i dag, vurderer Carsten Egeriis. 

De senere år er det blevet en del af jobbeskrivelsen for en topleder at tage del i samfundsdebatten. Det gælder særligt for en stor bank, der er fuldstændigt flettet ind i det danske samfund. 

»For mig er det vigtigt, at vi har en holdning på de områder, hvor vi kan gøre en forskel. Som for eksempel på den grønne omstilling,« siger han. 

Vi havde vænnet os til at være en globaliseret verden, hvor vi specielt i den vestlige del af verden var enige om de samme sandheder. Men vindene er skiftet. 

Virksomheder i Danmark har umiddelbart langt mere på spil og kan ende i en klemme mellem de moderne medarbejderes ønsker og lovens bogstav.

»Det gør det sværere at agere som topleder,« siger Carsten Egeriis og tilføjer:

»Kommunikation er vigtigere end nogensinde med den usikkerhed, der hersker. Du er nødt til at være ærlig overfor dine medarbejdere om, hvad du kan og ikke kan, og hvorfor du agerer, som du gør.«

Hvad angår diversitetsdagsordenen har han derfor også på mange forskellige platforme forsikret bankens medarbejdere om, at Danske Bank holder fast i sit værdisæt. 

Han påpeger selv, at Danske Bank ikke leverer produkter til amerikanske myndigheder og derfor umiddelbart ikke er omfattet af de udstedte dekreter. 

Men selv hvis banken var, mener han ikke, at Danske Banks arbejde med diversitet er diskriminerende. 

Først fremsendte han truslen tv-transmitteret med en paptavle i hænderne – nu kommer den med posten.

En venlig påmindelse om, at en vigtig deadline er ved at udløbe, og at Donald Trump ikke har glemt, hvilke lande der »udnytter« USA.

For fredag vil præsidentens administration begynde at sende breve ud – adresseret til de nationer, der ikke har accepteret den amerikanske straftold.

Af disse vil det fremgå, hvilken toldsats Donald Trump vil pålægge landet, hvis ikke der bliver givet indrømmelser. Det skriver Bloomberg.

Der vil i første omgang blive sendt »ti eller 12« breve ud. Resten vil blive postet i løbet af de næste par dage, lyder det fra Trump, som fortæller, at administrationen vil have afsendt alle breve inden 9. juli.

Det er den dato, der markerer præsidentens egenfastsatte deadline for den 90-dages pause, han selv proklamerede i kølvandet på den massive markedsuro, hans fremfærd havde forårsaget.

Nu trækker han imidlertid igen toldhammeren op af skuffen og annoncerer, at der i brevene vil blive varslet straftold på mellem ti og 70 procent, der skal træde i kraft 1. august.

Det er satser, der ligger på linje med dem, præsidenten tidligere præsenterede i Rosenhaven foran Det Hvide Hus.

Spørger man Helge Pedersen, der er cheføkonom i Nordea, skal brevene ses som en selviscenesættende manøvre, der på en ukonventionel måde gør en række lande opmærksomme på, at de ikke har indgået en aftale med USA – og at det vil være en god idé set fra præsidentens perspektiv.

Nemmere med et brev

Tolden har indtil videre været en god forretning for USA.

Ifølge Financial Times er de amerikanske toldindtægter firdoblet til 24,2 milliarder dollar i maj, som er den første hele måned siden den amerikanske generelle told på ti procent trådte i kraft.

USA bliver altså nu mærkbart kompenseret for det dundrende underskud på handelsbalancen, som er hele Trumps raison d’etre for handelskrigen.

»Pengene begynder at vælte ind. Det betyder noget. Men selvom toldindtægterne bliver relativt betydelige, er det ikke nok til at dække det hul, der er på de offentlige finanser i USA,« siger Helge Pedersen.

Særligt ikke efter Trumps – efter eget udsagn – »store smukke lov«, der koster tusindvis af milliarder, blev vedtaget natten til fredag.

Ifølge Financial Times dækker toldindtægterne kun omkring 7,7 procent af det føderale underskud, der lød på på 316 milliarder dollar i maj.

Helge Pedersen vurderer derfor ikke, at det tikkende kasseapparat er udslagsgivende eller markerer, at der igen vil blive skruet helt op for toldblusset.

Donald Trump ønsker stadig at underskrive handelsaftaler og dermed kunne udråbe sig selv som sejrherre. Det bliver dog på ingen måde frihandelsaftaler – toldmuren består.

Men muren bliver formentlig lavere end det, præsidenten truer med nu og truede med i Rosenhaven, lyder vurderingen.

Det viser sig blandt andet i onsdagens aftale med Vietnam, der har accepteret en told på 20 procent på varer, der eksporteres til USA. Her lagde Trump ud med 46 procent.

»Toldsatsene bliver en del af hans handelsaftaler. Trump har en minimumstold på ti procent, der kommer til at gælde for stort set alle områder,« siger Helge Pedersen, der forventer, at den sats bliver et minimum, alle lande må affinde sig med.

Der er dog, i eksempelvis handelsaftalen med Kina, varegrupper, som USA gerne vil importere billigt, der er undtaget told, mens der er op mod 55 procent straftold på andre kinesiske varer.

Og der er ligeledes en 25-procent told på blandt andet stål aluminium og biler, som importeres fra Europa.

Donald Trump er dog ikke sikker på, at USA er interesseret i handelsaftaler – må man forstå.

Torsdag blev præsidenten spurgt, om der var andre aftaler på vej. Ifølge Bloomberg svarede han, at administrationen »har et par andre aftaler« på vej.

»Men du ved, jeg tenderer til at sende et brev ud og sige, hvilke toldsatser de skal betale. Det er meget nemmere,« sagde han.

Vil sende flere trusler afsted

Men brevene skal, ifølge Helge Pedersen, foruden en venlig påmindelse om, hvad præsidenten er klar til, ses som et udspil til forhandling og en opfordring til at indgå handelsaftaler.

Selvom de aftaler, der er indgået med blandt andet Storbritannien og Vietnam, snarere har karakter af et forståelsespapir eller en rammeaftale, hvor der på relativt få sider er nedfældet et udgangspunkt for videre forhandlinger.

»Det er ikke voldsomt omfattende eller bindende, og spørgsmålet er, hvor gældende de er juridisk set. Men for Trump er det afgørende at fremvise en sejr,« siger Helge Pedersen.

Derfor vurderer han, at USA er klar til at forlænge perioden, før de højere toldsatser slår igennem, hvis der er fremgang i forhandlingerne.

»Men han vil komme med trusler om relativt høje toldsatser til de lande, hvor han ikke føler, der har være fremskridt,« siger Helge Pedersen, der vurderer, at EU-landene vil ende med en pålagt straftold på mellem ti og 20 procent.

Selvom EU og USA endnu ikke har indgået en handelsaftale, forventes en sådan inden Trumps deadline i næste uge. Det fortalte Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, torsdag.

Det er mindre end et år siden, at SAS blev afnoteret og 250.000 aktionærer endegyldigt tabte deres investeringer. Men konkurs, rekonstruktion og ejerskifte har nu skabt en helt ny situation i det tidligere så permanent kriseramte selskab.

Nu vælter det ud med positive og optimistiske nyheder.

Først nyheden tirsdag om, at SAS investerer 25 milliarder kroner i at udvide flyflåden markant med op til 50 procent. Det er næsten 30 år siden SAS sidste købte fly på denne måde. 

Fredag lød det så, at den fransk-hollandske luftfartskoncern Air France-KLM vil øge sin ejerandel i SAS fra 19,9 til 60,5 procent og dermed blive majoritetsaktionær.

Nogle ifølge iagttagere er det klokkeklare tegn på, at SAS er i markant bedring.

Air France-KLM var udover den danske stat én af tre aktører, der i oktober 2023 gik sammen om at skyde 1,2 milliarder dollar – godt otte milliarder kroner – ind i SAS og redde selskabet i forbindelse med en konkursproces.

De andre var Århus-milliardær Henrik Lind og investeringsselskabet Castlelake, der nu har tænkt sig at sælge deres andele til Air France-KLM.

Og selvom det hele tiden har været forventningen, sker det langt forud for det, som dengang var tænkt.

Skuden vendt på »rekordtid«

Det påpeger blandt andet Ole Kirchert Christensen, der i årevis har fulgt SAS og industrien tæt som chefredaktør på luftfartsmediet Check-In.

»Siden oktober 2023 har det ligget i kortene, at Air France-KLM ville overtage majoriteten i SAS. Det var en del af den oprindelige aftale, når nogle bestemte mål blev opfyldt,« siger han.

Redaktøren fremhæver, at SAS sidste sommer skiftede flyalliance (hvor selskaber blandt andet samarbejder om at sælge hinanden billetter) og blev en del af SkyTeam, som Air France-KLM også er en del af. SAS var før medlem og stifter i den konkurrerende Star Alliance. 

»Det har været en stor succes, og SAS forventes i indeværende regnskabsår at få et positivt driftsoverskud for første gang siden 2019. Det vidner om, at det på rekordtid er lykkedes at vende skuden,« siger Ole Kirchert Christensen.

Hans Jørgen Elsnæs, norsk luftfartsanalytiker og rådgiver i branchen, er enig.

»For at Air France-KLM skulle blive majoritetsaktionær, måtte SAS levere på en række nøgletal,« siger han.

»Det sker tidligere end forventet. Deres mål var at blive majoritetsaktionær i SAS inden for de næste to-tre år.«

Spørgsmålet er nu, hvilke planer Air France-KLM har med SAS?

De store vinder i branchen

Opkøbet af SAS skriver sig ind i en større konsolideringstendens i den europæiske luftfartsindustri.

»Tendensen er, at de store bliver større, og her er Skandinavien er et vigtigt marked for Air France-KLM,« siger Hans Jørgen Elsnæs.

Ole Kirchert Christensen siger ligeledes, at der er meget få luftfartsselskaber tilbage i Europa, der ikke er den del af trenden.

Han henviser til, at næsten hele det europæiske marked er konsolideret inden for de tre store europæiske luftfartskoncerner Air France-KLM, Lufthansa-koncernen og IAG (British Airways og Iberia) – og i de flyalliancer, som de står i spidsen for.

Udenfor står dog de uafhængige lavprisselskaber Ryanair, der er det suverænt størst på passagertal, og EasyJet. 

Men med kontrol over SAS vil Air France-KLM kunne sætte sig tungt på Skandinavien og forbindelserne herfra.

»Når man får fuldt ejerskab i SAS, kan man også indlede det her længe ventede transatlantiske joint venture, hvor Air France, KLM og SAS sammen med Delta og Virgin Atlantic kan udnytte kapaciteten hen over Atlanten,« siger Ole Kirchert Christensen.

Både han og Hans Jørgen Elsnæs fremhæver også, at Air France-KLM er rendt ind i kapacitetsbegrænsninger i Schiphol Lufthavn i Amsterdam. 

»Imens udvider Københavns Lufthavn de årlige passagerer fra 32 til 40 millioner. Så er det godt for Air France-KLM at være tættere forbundet til SAS og København,« siger Ole Kirchert Christensen.

Air France-KLM har da også annonceret, at man forventer at få flere langdistanceruter ud af København. 

100 procent pragmatik

Alt i alt lover den seneste udvikling godt for SAS, mener de to iagttagere.

»SAS er på vej til at blive et moderne, internationalt flyselskab. Tiden med tre skandinaviske ejere, som det hele altid skulle afstemmes imellem, er forbi,« siger Ole Kirchert Christensen.

»Nu tænker man 100 procent pragmatisk og kommercielt, og det er en god ting for SAS.« 

Samtidig kan tidligere SAS-aktionærer fra de deprimerende dage på børsen nu se et SAS, der kan købe fly for 25 milliarder kroner.

Ole Kirchert Christensen påpeger også, at den slags ordrer kræver en finansiel position, som SAS ikke havde for få år siden.

Og selvom milliardordren ifølge Hans Jørgen Elsnæs formentlig hænger sammen med investeringen fra Air France-KLM, forstår han godt, hvis tidligere aktionærer sidder lidt måbende tilbage over den hurtige omstilling.

De har dog ikke rigtig noget at være bitre over. 

Tabsramte aktionærer bør ikke være skuffede

I forbindelse med konsortiets redning i sommeren 2024 blev SAS afnoteret fra børsen.

Selskabets cirka 250.000 aktionærer – hvoraf omkring 100.000 var danske – fik intet ud af det.

»Det her viser, at de private investorer nogle gange kan komme i klemme i en rekonstruktion. Og særligt når det, som i tilfældet med SAS, skal gå meget hurtigt,« siger Mikael Bak, direktør i Dansk Aktionærforening.

Han vurderer, at mange af de tabsramte aktionærer formentlig sidder tilbage med undren over, hvorfor SAS ikke for flere år siden var i stand til at satse offensivt, som man ser nu.

Men.

»Når det er sagt, så var der jo tilsyneladende mange omstændigheder, som gjorde, at det gamle SAS ikke kunne vendes til en sund forretning,« siger Mikael Bak.

Han ærgrer sig dog over, at de nye ejere ikke lod de private investorer beholde eksempelvis ti procent af aktierne.

»På den anden side har de jo også selv løbet en risiko, for ingen vidste jo dengang, hvordan det ville gå for SAS,« siger Mikael Bak.

Heller ikke Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, mener, at nogen med rette kan føle sig ført bag lyset.

»Jeg forstår godt, hvis de tabsramte SAS-aktionærer i dag er lidt skuffede. Men der er ikke foregået noget fordækt, for 'det gamle' SAS kunne ikke fortsætte, og aktionærerne blev i god tid varslet om, at deres aktier ville blive værdiløse.«

Da Kaspar Basse i 2002 åbnede en lille juicebar i Ny Østergade midt i København, havde han formentlig ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at det skulle udvikle sig til et globalt erhvervseventyr.

Men baren blev til en hel kæde under navnet Joe & the Juice, og i dag er den til stede på omkring 400 lokationer i 20 lande.

Kaspar Basse har dog for længst sluppet kontrollen med livsværket, der i dag har den amerikanske kapitalfond General Atlantic som hovedejer.

Og ejeren har tilsyneladende enorme planer med sin danske kæde.

Således skriver Bloomberg, at General Atlantic pønser på at børsnotere Joe & the Juice på børsen i USA til en værdi på omkring 15 milliarder kroner.

Topchef Thomas Nørøxe er imidlertid fåmælt om sagen:

»Jeg er ikke bekendt med, at en børsnotering er kommet væsentligt tættere på og har derudover ikke yderligere kommentarer,« skriver han i en mail til Børsen.

»En unik mulighed«

Tidligere har den danske topchef imidlertid ikke lagt skjul på, at han selv har kæmpe ambitioner for virksomheden, som han i fire år har stået i spidsen for.

Planen er, at vi skal åbne tusindvis af butikker over de kommende år, og vores ejere tror på, at vi kan blive the category killer (helt førende, red.) inden for juice,« fortalte han sidste år til Berlingske.

»Vi står i hvert fald med en unik mulighed, og jeg tror på, at vi kommer til at skabe en unicorn (et selskab med en værdi på én milliard dollar, red.) med base i Danmark,« tilføjede han.

For nylig præsenterede Joe & the Juice et regnskab for 2024, der viste en omsætning på 2,8 milliarder kroner og et overskud på 143 millioner kroner.

Det var en markant forbedring i forhold til de foregående år, hvor Joe & the Juice har haft så meget fart på ekspansionen, at der har været underskud på bundlinjen.

»Tidligere har det amerikanske marked haltet bagefter, men nu ser vi faktisk, at der er endnu højere vækst i USA end i Storbritannien, som ellers stadig performer godt for os. Det er en bred kam af markeder, der er med til at sikre væksten,« sagde Thomas Nørøxe i den forbindelse til Børsen.