Britiske BBC trækker nu i bremsen og tager første skridt mod en retssag for at få stoppet selskaber, der bruger radio- og tv-organisationens indhold til oplæring af kunstig intelligens.

BBC har i et brev til topchefen for den amerikanske iværksætter Perplexity, Aravind Srinivas, meddelt, at radio-/tv-stationen har fundet beviser for, at Perplexitys søgemaskine er »oplært med BBC-indhold«.

BBC har fundet eksempler på, at Perplexity ordret har anvendt materiale fra BBC, og at links til BBCs website i søgeresultater indbefatter indhold, som netop er blevet lagt på nettet. BBC mener derfor, at Perplexitys brugere får så mange oplysninger fra BBCs indhold, at de ikke har behov for faktisk at besøge BBCs website og tjenester selv.

Medmindre Perplexity, der har hovedsæde i San Francisco på den amerikanske vestkyst og har Amazon-stifter og mangemilliardær Jeff Bezos blandt sine investorer, øjeblikkeligt hører op med at stjæle BBCs indhold og sletter alle kopier, der er taget af det til brug for oplæringen, bliver selskabet trukket i retten med krav om erstatning, skriver Financial Times og The Guardian.

BBC anfører, at en stikprøve taget i december 2024 viste, at 17 procent af Perplexitys søgesvar til brugerne havde »betydelige« udfordringer med, hvordan BBCs indhold blev anvendt.

Det er første gang, at BBC tager fat om selskaber bag kunstig intelligens. Den fremadstormende teknologi virker først, når den er blevet oplært med et righoldigt og omfattende materiale. Ellers kan den ikke på ordentlig vis svare på brugernes spørgsmål og henvendelser.

Masseindsamler indhold til oplæring

Derfor anvender mange selskaber sig af metoden, hvor de masseindsamler materiale fra internettet. Her er mediers indhold – artikler og udsendelser – et stort fokus, fordi de kunstige intelligenser herigennem får et ajourført billede af verden, af personer, virksomheder, begivenheder og meget mere.

Det meste af BBCs indhold – artikler som udsendelser – ligger frit tilgængeligt for alle, men det betyder ikke, at man har ret til at kopiere det og bruge det andetsteds. Alt er beskyttet af ophavsret og kræver forudgående tilladelse, ofte mod betaling, hvis man ønsker at tage det i brug.

Perplexity kalder BBCs krav »manipulerende og opportunistiske« og siger, at BBC har »en fundamentalt forkert forståelse af teknologien, internettet og ophavsretslovgivningen«.

Selskabet står ikke selv for oplæringen af de såkaldte sprogmodeller, som ligger bag kunstig intelligens, men laver en brugerflade, hvorigennem de besøgende kan vælge mellem andre tjenester som OpenAIs ChatGPT, Googles Gemini og Anthropics Claude. Perplexity anvender Meta-/Facebook-koncernens sprogmodel, Llama, men forsøger at forbedre dens nøjagtighed, så man undgår de såkaldte hallucinationer, hvor den kunstige intelligens frit opfinder svar, lyder selskabets forsvar.

Også store nyhedsorganisationer som News Corps Dow Jones, New York Post, The New York Times og The Wall Street Journal har indledt en juridisk kamp med Perplexity, der omvendt har indgået aftaler med Time, Fortune og tyske Der Spiegel, som kompenseres økonomisk, når deres indhold dukker op i svarene hos Perplexitys kunstige intelligens.

Perplexity har flere end 30 millioner brugere, primært i USA, og tjener sine penge ved at sælge abonnementer.

Der er ikke blot udsigt til sommer med sol og varme. Nu ser det også ud til, at prisen på en kop kaffe begynder at falde.

Den har ligget rekordhøjt gennem det seneste år som følge af fejlslagen høst verden over på grund af klimaforandringerne. Ekstrem tørke og voldsomme regnskyl har ødelagt høsten mange steder, hvilket har sendt prisen på kaffe helt i vejret.

Nu ser  udviklingen imidlertid ud til at vende. Prisen på såkaldte futures på arabicabønner, hvor man aftaler de fremtidige handelspriser, er faldet til det laveste siden 21. januar. Det skaber forventninger om, at forsyningerne øges, og at de geopolitiske spændinger med militær krig og toldkrig ikke vil lægge en dæmper på efterspørgselen på kaffe.

Vejrforholdene i Brasilien, som er verdens største kaffeproducent, ser gunstige ud, netop nu hvor den store høst for 2025-2026 er i gang. 11. juni var den brasilianske kaffehøst nået op på 35 procent af den forventede, samlede høst.

Det er syv procent mere på en enkelt uge men stadig på linje med udviklingen i 2024.

26 procent af de høstede bønner er af den finere arabicaslags. For et år siden lå det på samme tid på 30 procent, men over fem år er gennemsnittet på 25 procent.

Kaffeprisen ligger lige nu på 3,17 dollar (20,60 kroner) pr. pund. Det er 13,9 procent mindre end for en måned siden, selvom kaffen stadig er 41,20 procent dyrere, end hvad den var for et år siden.

Prisen toppede 10. februar i år, hvor et pund kaffe kostede indkøberne 4,18 dollar (27,16 kroner).

Svenske kaffepriser er allerede sat ned

Allerede tidligere i denne uge begyndte de store detailkæder i Sverige – Willys, ICA, Lidl og Coop – at sænke priserne på kaffen. Normalt går der mindst tre måneder, før de ændrede priser på indkøb af den rå kaffe slår igennem ude i butikkerne.

Willys sænkede prisen på en pakke kaffe med mellem tre og ni svenske kroner, skriver Svenska Dagbladet.

Råvareekspert Torbjörn Iwarson fra Centaur Commodity forudser et boom i kaffeproduktionen.

»Det tager to år, fra man planter en kaffebusk, til den begynder at producere. Hvis vi går to år tilbage, var prisen højere end produktionsomkostningerne. Der vil opstå et boom i kaffedyrkningen i Brasilien og overalt i verden,« siger han.

Han mener derfor, at prisen på den rå kaffe kan ende med at blive halveret. Om det sker, afhænger dog af verdenssituationen og efterspørgslen på kaffe.

Topchefen for den italienske kaffekæde Illycaffès Cristina Scocchia, siger til nyhedsbureauet Bloomberg, at hun forventer fortsat faldende kaffepriser, som over de næste 15 måneder vil nå ned i niveauet 2,00-2,50 dollar (16,25 kroner) pr. pund.

Ifølge Danmarks Statistiks forbrugerindeks steg kaffeprisen i maj med 6,9 procent i forhold til i april, og den ligger 26,2 procent højere end for et år siden.

Det amerikanske landbrugsministerium forventer stigende kaffehøst i ikke blot Brasilien men også i Vietnam, der er verdens største producent af robustakaffe, der bruges som kaffepulver og som del af kaffeblandinger. Ministeriet forventer en brasiliansk høst, der ligger 0,5 procent højere end sidste høst, og en vietnamesisk, der er 6,9 procent større.

Øresundsbroen, som til sommer fylder 25 år, er ubestridt verdens dyreste bro at køre over.

Det viser en prissammenligning, som det svenske dagblad Sydsvenskan har foretaget, og Storebæltsbroen er også med helt oppe i verdenstoppen.

En enkeltbillet over Øresundsbroen mellem Amager ved Københavns Lufthavn og Lernacken ved Malmø koster 510 danske kroner, fremgår det af Øresundsbroens hjemmeside.

Ikke én skattekrone er gået til broen

Pendlere med Brobizz og særlige aftaler får turen noget billigere efter at have betalt årsafgiften, men den rene pris – som for en svensker står i 750 svenske kroner – er mere end dobbelt så høj som de broer i verden, som er de næstdyreste at køre over i egen bil.

Det er broerne mellem Kobe og Naruto i Japan, Confederation Bridge i Canada og så Storebæltsbroen fra Korsør over Sprogø til Nyborg.

Ifølge Sydsvenskan skal man køre over Øresundsbroen 17 gange, før gennemsnitsprisen bliver lavere, end når man får rabat på at krydse Storebæltsbroen. Derefter er Øresundsbroen den næstdyreste bro i verden for kunder med rabat.

Øresundsbrokonsortiet ejes i fællesskab af den danske og den svenske stat.

»Vi har ikke anvendt en eneste skattekrone for at betale for denne bro. Og indtil nu har vi endnu en skyld tilbage at betale,« siger Linus Eriksson, som er administrerende direktør for Øresundsbrokonsortiet, til avisen.

Han tilføjer, at en anden årsag til den høje pris er, at billetten for at køre i bil eller lastbil over Øresund skal koste, hvad man betaler for at sejle med færgen mellem Helsingør og Helsingborg. Det var en del af den aftale, som Danmark og Sverige i 1991 indgik om byggeriet af Øresundsbroen, der blev indviet i 2000.

»Af hensyn til færgetrafikken kan vi ikke fastsætte, hvilken pris vi selv ønsker,« siger Linus Eriksson, som forudser, at en halvering af billetprisen på Øresundsbroen inden for et par timer ville udløse en stævning fra det svenske færgeselskab Øresundslinjen, som driver færgefarten mellem Helsingør og Helsingborg.

Siden broen åbnede, er en enkeltbillet med bil over Øresund blevet omkring 42 procent dyrere for danskere.

Bestyrelsesformand: Det er danskernes skyld

Bo Lundgren, som er tidligere partileder for det konservative Moderaterna og gennem ni år har været bestyrelsesformand for Øresundsbrokonsortiet og det svenske ejerselskab Svedab, siger, at det er danskernes skyld, at priserne er så høje.

»Vi svenskere forsøger at holde priserne tilbage, mens den danske ambition, helt forståeligt, er: 'Kan vi forhøje priserne, så vi får endnu flere penge ind? Så kan vi bidrage til at finansiere andre projekter.' Det er bare at acceptere, at sådan er det,« siger han til avisen.

Bo Lundgren var skatteminister i 1991, da det blev besluttet at bygge broen.

Det svenske dagblad Kvällsposten havde gennem flere år en fast markering på sin lederside, hvor der stod »... i øvrigt mener vi, at priserne på Øresundsbroen skal sænkes« med reference til den romerske statsmand og forfatter Cato den ældres faste afslutning på sine senatstaler, hvor han talte for et ødelæggende angreb på den fønikiske koloni Karthago: »Praeterea censeo Karthaginem esse delendam« (I øvrigt mener jeg, at Karthago bør ødelægges).

Den billigste måde at krydse Øresundsbroen på er i øvrigt at tage toget. Her koster en enkeltbillet mellem København og Malmø ifølge Rejseplanen 97 danske kroner, hvor den købt i Sverige koster 150 svenske.

Øresundsbroen blev indviet 1. juli 2000 og består af en kunstig halvø ud for Amager, en 3,7 kilometer lang sænketunnel under Drogden, den kunstige ø Peberholm ved Saltholm og en 7,8 kilometer lang bro. Den samlede længde fra kyst til kyst er 15,9 kilometer. Der er en firsporet motorvej og en dobbeltsporet jernbane under kørebanen.

I 2024 kørte i alt 7.573.367 biler, motorcykler, busser, last- og varebiler over Øresundsbroen, det hidtil største antal siden broens åbning.

Canada indfører en ny straftold for at modgå den store import af stål og aluminium, og den canadiske premierminister er klar til at hæve straftolden mod USA, hvis ikke der om en måned er fremskridt i forhandlingerne.

Det sagde premierminister Mark Carney torsdag ifølge Financial Times og nyhedsbureauet Reuters.

For at forhindre at store mængder af stål og aluminium kommer ind i landet til dumpingpriser, som skader canadisk industri, vil der blive lagt straftold på importeret stål i mængder, der overstiger niveauet i 2024, fra lande, som ikke har en frihandelsaftale med Canada.

Finansminister François-Philippe Champagne siger, at straftolden skal »stabilisere hjemmemarkedet og forhindre skadelig omlægning af handelen som følge af USAs handlinger, som destabiliserer markederne«.

Trump fordoblede straftold mod Canada

USAs præsident, Donald Trump, fordoblede 4. juni straftolden på canadisk stål og aluminium til 50 procent. Canada er den største leverandør af de to metaller til USA. Omkring en fjerdedel af hele USAs stålimport og halvdelen af aluminiumimporten kom i 2023 fra Canada, hvor alene stålbranchen direkte beskæftiger 23.000 ansatte og omsætter for 15 milliarder canadiske dollar (71,1 milliarder kroner). Canada eksporterer omkring 90 procent af sit stål og sin aluminium til USA.

Den canadiske regering vil samtidig begynde at købe hjemmeproduceret stål og aluminium til infrastrukturprojekter og forsvarsopgaver og til bilindustrien.

Mark Carney sagde tidligere på ugen, at han havde aftalt med Donald Trump, at de to skulle have en ny aftale om økonomi og sikkerhed på plads inden 21. juli.

»Den 21. juli vil Canada justere de nuværende modtoldsatser på amerikanske stål- og aluminiumsprodukter til niveauer, der svarer til de fremskridt, som gøres i den bredere handelsaftale med USA,« sagde premierministeren torsdag på en pressekonference.

Han understregede, at Canada ønsker at se fremskridt, hvorfor han ikke straks har sat straftolden på amerikanske produkter tilsvarende op.

Canada indførte 13. marts straftold på 25 procent på amerikansk stål og aluminium.

De står og tripper verden over, men de kan ikke få fat i de eftertragtede materialer.

Kinas eksport af såkaldt sjældne jordmagneter, som sammen med kritiske mineraler anvendes i elektronik som smartphones, elbilmotorer, vindmøller og kampfly blandt meget andet, blev nemlig halveret fra april til maj og lå på det laveste i mere end fem år.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det skyldes, at Kina har indført begrænsninger på udførslen af de kritiske mineraler, mere korrekt kaldet sjældne jordarter. Kinas skridt kommer som modtræk i den amerikanske handelskrig og mangeårige højteknologiske sanktioner mod Kina.

Kina er verdens største producent af sjældne jordmagneter. Mere end 90 procent af verdens forsyninger kommer herfra, men i begyndelsen af april indførtes eksportbegrænsninger på syv sjældne jordarter og visse magneter.

Fald på 52,9 procent i maj

Det har skabt problemer verden over i bil-, luftfart- og chipindustrierne samt inden for produktion af militært udstyr.

I maj eksporterede Kina 1.238 tons af de eftertragtede sjældne jordmagneter. Det var 52,9 procent mindre end i april, hvor eksporten i forvejen var halveret i forhold til marts, og mængden har ikke været så lav siden februar 2020.

Sammenlignet med for et år siden ligger majeksporten af magneterne 74 procent lavere.

19 procent af de sjældne jordmagneter, svarende til 235 tons, blev i maj eksporteret til Vietnam, hvor meget udstyr produceres på fabrikkerne, mens 16,8 procent (209 tons) blev sendt til Tyskland og 150 tons (12,1 procent) til Indien, der også huser fabrikker for mange af de store producenter, viser tal fra de kinesiske toldmyndigheder.

Den kinesiske regering lovede tidligere i juni, at den vil fremme godkendelsen af eksporttilladelser, efter at USA og Kina enedes om en 90-dages våbenhvile i toldkrigen og gensidigt nedsatte straftolden.

En særdeles ubehagelig hændelse udspillede sig i sommeren 2021 ved en boligblok på den københavnske vestegn.

Her hævede en mand i 20erne et baseballbat over sit hoved og truede to kvinder med vold, mens der var børn til stede.

Han erkendte selv forholdet, da han i midten af maj – fire år efter episoden – satte sig på anklagebænken i Retten i Glostrup, hvor sagen blev behandlet.

Dommerne fandt frem til, at episoden burde koste manden 40 dages fængsel. Han var tidligere straffet.

Alligevel kunne han træde ud af retten som en fri mand.

For dommerne mente, at den tid, det havde taget sagen at komme gennem retssystemet, havde »oversteget det rimelige«, og at den tiltalte derfor burde »kompenseres«.

Da han desuden blev vurderet til at være »inde i en meget positiv udvikling«, slap han helt for straf, ligesom statskassen kom til at betale sagens omkostninger.

Forløbet i Retten i Glostrup er ingen enlig svale.

Den unge mands forsvarer, Poul Hauch Fenger, oplever »ganske ofte«, at sager forsinkes hos politiet, anklagemyndigheden eller domstolene i en sådan grad, at den endelige straf sættes ned eller helt bortfalder, fortæller han til Berlingske.

»Alle er tabere i den her situation,« siger advokaten.

Han peger på, at sagerne bliver dårligere oplyst for retten, fordi vidner, ofre og tiltalte kan have svært ved at huske flere år tilbage.

Og at det er en voldsom belastning for klienterne at have en alvorlig tiltale hængende over hovedet i flere år.

»Mit klare indtryk er også, at når der sker strafnedsættelse eller strafbortfald, så føler ofrene sig ikke forløst. De føler sig svigtet og nedprioriteret af retssystemet,« siger Poul Hauch Fenger.

Et ødelagt system

Helle Hald er partner i advokatfirmaet Sirius og talskvinde for landsforeningen Hjælp Voldsofre.

I begge roller støder hun på problematikken med sager, der trækker så meget ud, at straffen nedsættes.

»Ofre for en forbrydelse er mest af alt optaget af, at der sker noget meget hurtigt. For de tænker på sagerne hver evig eneste dag. Så hvis de forurettede skal vente fire år på en afgørelse, er de allerede frustrerede og i værste fald yderligere skadet af ventetiden,« siger hun og tilføjer:

»Hvis den lange ventetid så ovenikøbet betyder, at gerningspersonen får en rabat på straffen, eller den helt bortfalder, vil offeret uden tvivl føle sig krænket.«

Hvert år fungerer Helle Hald som enten bistands- eller forsvarsadvokat i en lang række straffesager.

Og hun er bekymret over antallet af sager, der ender med en forkortet straf på grund af lange sagsbehandlingstider.

»Jeg oplever det i dén grad som et stigende problem. For der er åbenbart flere sager, end systemet kan kapere. Det er et system, der er i stykker,« siger hun.

Berlingske har spurgt både Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen, Københavns Byret, Højesteret og landsretterne, hvor ofte en straf nedsættes på grund af et langt sagsforløb.

Svaret er, at ingen fører den slags statistik.

»Det er ærgerligt, for det er en viden vi har brug for som forsvarsadvokater, som politikere, anklagere og dommere. Det vil i den grad være relevant at have noget statistik på området, så man kan kvalificere problemets rækkevidde,« mener advokat Poul Hauch Fenger.

I 2021 lavede Retten i Kolding selv en gennemgang, der viste, at der på fire måneder blev givet strafnedslag i 67 ud af 616 afsagte domme.

Det svarer til 11 procent af alle sager.

Fra fængsel til bøde

Poul Hauch Fenger har haft sit eget advokatfirma i ti år, og i den periode har han ført en lang række sager på tværs af landet.

Han fornemmer ikke, at der er sket en forbedring af sagsbehandlingstiderne. 

»Jeg synes, at tilstanden er uforandret,« siger han.

Tidligere denne måned var han eksempelvis selv forsvarer i en sag ved Retten i Aarhus, hvor en ældre mand blev dømt for at have udøvet »hærværk af betydeligt omfang«.

Manden havde bestilt og betalt for fældning af træer og beplantning på en kommunes område. Formålet var ifølge retten »at skaffe sig en bedre udsigt og en højere salgspris på sit hus«.

Anklagemyndigheden havde lagt op til en straf på mellem 40 og 50 dages fængsel, ligesom den pågældende kommune havde krævet 116.000 kroner i erstatning.

Dommerne i retten fandt ham skyldig og kom frem til, at gerningen »burde have givet en frihedsstraf i størrelsesorden 20-40 dage«.

I stedet slap manden med fem dagbøder à 1.000 kroner, mens statskassen måtte betale for sagens omkostninger.

Den milde dom skyldtes, at der ifølge dommerne var »tale om en meget lang sagsbehandlingstid«.

Det ulovlige forhold var således begået tilbage i 2019, og først knap seks år senere var sagen kommet gennem systemet og for retten.

»Det helt store problem er hos domstolene. Det er simpelthen dem, der mangler at få tilført ressourcer,« vurderer Poul Hauch Fenger.

Hummelgaard: Det er krænkende

Berlingske har stillet en række spørgsmål om de lange sagsbehandlingstider og medfølgende strafrabatter til justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Han medgiver, at systemet er under pres.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at sagsbehandlingstiderne ved domstolene i en årrække har været udfordrede. Og det er selvsagt ikke tilfredsstillende, at der i nogle tilfælde gives strafrabat til en gerningsmand på grund af lange sagsbehandlingstider ved domstolene. Det er krænkende for retsfølelsen,« skriver Peter Hummelgaard.

Han pointerer, at Folketingets partier i 2023 indgik en såkaldt flerårsaftale om at tilføre over to milliarder kroner til domstolene, så man blandt andet kunne ansætte flere dommere.

Desuden flyttes sager til andre retter, så de kan blive behandlet hurtigere.

»Sagsbunkerne er på vej ned, men det kræver tid at vende udviklingen, og vi forventer derfor først, at den fulde effekt af tiltagene i flerårsaftalen vil afspejle sig i sagsbehandlingstiden om nogle år,« skriver ministeren.

For blot en måned siden fremlagde Peter Hummelgaard – på vegne af regeringen – en ny, stor strafreform med en række tiltag, der blandt andet skal resultere i »markant« hårdere straffe for vold.

»Når en mand, der ligger bevidstløs på gulvet, bliver trampet hårdt i hovedet – og gerningsmanden slipper med tre måneders fængsel – så er vi som samfund et forkert sted,« udtalte Peter Hummelgaard i den forbindelse.

Ifølge forsvarsadvokat Poul Hauch Fenger er det dog påfaldende, at politikerne taler om hårdere straffe, samtidig med at der ofte gives strafnedslag i retssager på grund af lange sagsforløb.

»Det er et paradoks af dimensioner,« siger han.

Advokaten er efterladt med det indtryk, at ingen på Christiansborg er helt klar over, hvor slemt det egentlig står til i retssystemet.

»Det forholder sig sådan, at politikernes manglende vilje til at finansiere domstolene i sidste ende kan betyde, at der gives mildere og lavere straffe til dem, de gerne vil give hårdere straffe,« siger han.

Må vente til 2027

Berlingske har talt med en række advokater, som er frustrerede over de lange sagsbehandlingstider.

Blandt dem er Anders Boserup Lauridsen, partner i firmaet Rødstenen i Aarhus.

En af hans klienter blev i november 2024 frifundet af byretten i en civil sag om professionelt ansvar.

Men sagen blev anket, og for nylig er klienten så blevet tilbudt at komme i landsretten i september 2027.

»Jeg synes ikke, at det er godt nok. Det her er en udramatisk sag, som ikke kræver ekstra bevisførelse, og alle parter er sådan set klar til at gå i retten. Det burde kunne klares på en halv til en hel retsdag. Alligevel skal vi nu vente i næsten to og et halvt år,« siger Anders Boserup Lauridsen.

»Min klient er blevet frifundet, og alligevel skal han nu i to år sidde og vente på en endelig frifindelse. Det har nogle store, mentale konsekvenser, som ikke kan gøres op i penge,« tilføjer han.

Advokaten vurderer imidlertid, at casen langt fra er usædvanlig.

Hans oplevelse er, at nogle af landets byretter de seneste år har fået nedbragt sagsbehandlingstiden, mens særligt landsretterne er udfordret.

»Jeg er medlem af en gruppe advokater i Aarhus, som alle bruger tid på at føre retssager. Vi mødes én gang i kvartalet, og sidst havde vi en uformel drøftelse om, hvem der skal i Østre Landsret om længst tid. Det er der, vi er kommet til,« siger Anders Boserup Lauridsen.

I et forsøg på at sikre fyldte fly til USA sænker SAS midt i højsæsonen priserne på flyrejser til USA.

Det sker, samtidig med at nye tal fra nyhedsbureauet Reuters viser, at antallet af transatlantiske flyvninger er faldet til, hvad det var før coronapandemien. Ifølge Reuters vælger europæerne USA fra som rejsemål på grund af Donald Trumps politik og en skærpet grænsekontrol.

»Ligesom mange andre europæiske flyselskaber justerer vi priserne til USA,« siger Alexandra Lindgren Kaoukji, SAS’ pressechef i Danmark.

Hun bekræfter over for Berlingske, at priserne på rejser til USA er lavere, end det var tilfældet i foråret.

Tal fra Reuters viser, at det samlede antal oversøiske ankomster til USA i maj faldt med 2,8 procent. Fra Vesteuropa alene blev der målt 4,4 procent færre rejsende, og her var det særligt danskere og tyskere, som havde fundet andre rejsemål end USA.

Tendensen står til at fortsætte sommeren over, som typisk er den travleste tid for luftfarts- og rejseselskaber, hedder det videre.

Svært med billigere billetter til USA

For nylig oplyste Air France-KLM, der ejer knap 20 procent af SAS, at det fransk-hollandske luftfartsselskab vil begynde at sælge billigere billetter til USA, fordi flyselskabet særligt havde fået sværere ved at sælge pladserne på økonomiklassen.

Ben Smith, topchef for Air France-KLM sagde, at Air France-KLM er stærkt afhængig af de populære transatlantiske forbindelser, som blandt andet også mange amerikanere benytter for at besøge Frankrig.

»Der er en efterspørgsel på økonomiklassen, men vi har været nødt til at sænke priserne for at fylde flyene op,« sagde han på den årlige generalforsamling i International Air Transport Association i New Delhi.

Samme sted sagde Virgin Atlantic Airways, at selskabet havde oplevet en vis svaghed på flyvninger over Nordatlanten. Virgin oplyste, at der fortsat var pæn interesse for de dyrere business class-billetter, mens der var mindre interesse for almindelige ferierejsebilletter.

Virgin-topchef Shai Weiss sagde, at Det Hvide Hus’ udmelding om toldsatser havde skabt tilbageholdenhed.

»Rejsende kan lide sikkerhed. Jeg tror, vi alle bare venter og ser, hvad der sker i juli efter den 90 dages pause i toldforhøjelserne,« sagde Shai Weiss.

Toldkrigen står til at blive genoptaget 9. juli, efter at Donald Trump satte den på pause, mens USA og EU forsøger at forhandle en handelsaftale på plads.

Stor rejselyst

Trods udfordringer på rejserne til USA viser de seneste tal, at Københavns Lufthavn er på vej mod ny rejserekord.

Og en rundringning, som Jyllands-Posten netop har foretaget til rejsearrangører viser, at danskernes rejselyst generelt er usvækket, og at de især gerne vil til Sydeuropa, hvor skovbrande og høje varmegrader ikke skræmmer.

Heller ikke SAS har generelt udfordringer med at tiltrække passagerer.

»Generelt oplever vi en stor øget rejseaktivitet og har flere gange i denne måned passeret 100.000 daglige passagerer – en milepæl, vi ikke har nået siden 2019,« fortæller Alexandra Lindgren Kaoukji fra SAS.

SAS har i USA forbindelser til New York, Boston, Washington, Atlanta, Miami, Chicago, Los Angeles, San Francisco og senest også Seattle.

Donald Trumps toldkrig kan nu også mærkes i den amerikanske byggebranche.

Boligbyggeriet i USA faldt i maj til det laveste i fem år, mens der kæmpes med stigende priser på importerede materialer, høje renter og boliger, der ikke kan blive solgt, skriver den britiske finansavis Financial Times.

Påbegyndte byggerier af boliger faldt med 9,8 procent i forhold til i april. Det er det laveste niveau, siden coronapandemien i 2020 nærmest over en nat trak stikket på byggerierne.

Dengang var der i de 12 forgangne måneder blevet påbegyndt næsten 1,36 millioner nye boliger. Nu er tallet nede på 1,26 millioner for de seneste 12 måneder, og antallet af byggetilladelser er også faldet mere end forventet og er det laveste siden juni 2020.

»Husbyggerne holder en pause i nyopførelser i lyset af den fortsatte uvished om toldtarifferne og de vanskeligheder, som de står over for, når de skal prissætte nye projekter,« siger Selma Hepp, cheføkonom i ejendomskonsulentvirksomheden Cotality, til avisen.

Tallene for boligbyggeriet kom fra det amerikanske svar på Danmarks Statistik, Census Bureau, kort før den amerikanske nationalbank, Federal Reserve, besluttede at fastholde den officielle rente på 4,5 procent trods hård kritik fra Donald Trump.

40 procent af verdens millionærer – målt i dollar – bor i USA, og der blev over 1.000 flere af dem hver eneste dag i 2024.

Det fremgår af den årlige kortlægning af verdens rigdom, som den schweiziske storbank UBS står bag, »Global Wealth Report«.

I alt kunne 379.000 flere amerikanere ved årsskiftet optælle pengetankens indhold til mindst én million dollar, så »klubben« nu er på 23,83 millioner amerikanere.

En stabil dollar og fremgang på de finansielle markeder trak læsset og dermed formuerne opad. I alt voksede enkeltpersoners formuer med 4,6 procent globalt, og i Nord- og Sydamerika steg formuerne med hele 11 procent, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I Europa, Mellemøsten og Afrika, der tælles som ét landområde, var vækstraten under tre procent.

Velstanden tæller ikke kun lønninger, men alt hvad man ejer, herunder boliger.

De mange flere penge betyder, at USA nu er rykket op på en global andenplads, når man måler på den gennemsnitlige formue pr. hoved, der nu opgøres til 620.654 dollar. For et år siden lå amerikanerne på en fjerdeplads.

Det er dog fortsat Schweiz, som topper listen. Her er den gennemsnitlige formue på 687.166 dollar.

Danmark er fortsat nummer 6

Danmark har bevaret sin sjetteplads efter Hongkong, Luxembourg og Australien. UBS opgiver den gennemsnitlige formue i Danmark til 481.558 dollar (3,12 millioner kroner).

Ser man på danskerne ud fra medianen (altså midterværdien, når alle opgørelser stilles på række), er Danmark rykket fra at være nummer seks til en femteplads målt på formuen pr. voksen dansker. Medianen ligger på 216.098 dollar (1,4 millioner kroner).

Danmark kan tælle 376.000 dollarmillionærer mod Sveriges 490.000 og Norges 348.000.

Danmark topper listen målt på gennemsnitlig vækst pr. voksen i den lokale valuta, altså danske kroner. Her er der sket en stigning på 13 procent. Sydkorea ligger på en tæt andenplads efterfulgt af Sverige med omkring 11 procent.

UBS gør opmærksom på, at en stigende formue ikke nødvendigvis betyder, at indbyggerne i et land er blevet rigere. Det kan simpelt hen skyldes, at befolkningen vokser, uden at der er sket nogen vækst i den enkeltes velstand.

Den gennemsnitlige velstand fortæller ikke, hvordan formuerne er fordelt. Med medianen kan man se, hvilken halvdel af befolkningen der er formuende, og hvilken der er mindre godt stillet.

Kortlægningen, som omfatter 56 lande, har været gennemført hvert år siden 2008.

Alt for tykke badegæster, børn, der skriger på mere slush ice, og folk, der tisser i vandet.

Sådan lyder nogle af de mest sejlivede fordomme om de tre Lalandia-badelande.

Men tilsyneladende er det langt fra virkeligheden, eller også er folk bare ligeglade. For danskerne elsker det 30 år gamle badelandskoncept, og gæsterne vælter ind.

Lalandias topchef, Jan Harrit, fortæller i et interview med Berlingske, at der på få år er blevet næsten dobbelt så mange, der besøger Lalandia.

Lalandia planlægger derfor nu at bygge mange nye sommerhuse og et nyt badehotel – og så betyder det overskydende sand fra Femern Bælt-byggeriet, at Lalandia i Rødby får en ny stor strandlagune. Det skal ske, mens virksomheden samtidig forsøger at begrænse den klimapåvirkning, som det store energiforbrug i badelandene udløser.

»Før corona havde vi et overnatningstal på 1,3 millioner om året. Nu er vi oppe på 2,1 millioner, og det er et tal, som vil blive ved med at vokse,« siger Jan Harrit.

Han har for nylig fremlagt et regnskab, der viste pæn fremgang i virksomheden, som er en del af Parken-koncernen, som også består af fodboldklubben FCK. Lalandia alene med et plus på næsten 165 millioner kroner – eller en fremgang på 30 millioner kroner.

Siden 1988

Virksomheden begyndte oprindeligt med et badeland i Rødby på Lolland. Det fik navnet Lalandia, som er Lollands latinske navn. Det var i 1988, og mange år efter blev centret overtaget af Parken, da Flemming Østergaard – kendt som Don Ø – var den store leder på Østerbro.

I 2009 kom det næste badeland til, i Billund. Det er i dag det klart største.

Fra 2022 har Lalandia også udvidet til Søndervig ved Vesterhavet.

Der har været planer om at udvide til Sverige og andre steder i Danmark, men de planer er sat i bero. I stedet kommer de tre nuværende badelande til at blive større, fortæller Jan Harrit.

»Vi foretager meget store investeringer i øjeblikket og har byggeri i gang for 300-400 millioner kroner,« siger Lalandia-direktøren.

I 2024 blev der i Billund opført 36 nye sommerhuse, og i Søndervig bliver der lige nu bygget 141 nye ferielejligheder. Det betyder, at der rundt om de tre Lalandia-badelande vil være 2.400 sommerhuse, og senere kan der blive tale om yderligere 500 i Billund og 200 i Rødby. Ledelsen overvejer også at bygge et nyt badehotel ved centret i Søndervig.

»Når man har den størrelse, vi har, er Danmark dækket ind, og det vil blive meget vanskeligt at etablere flere vandlande i den størrelsesorden, som vi har nu,« siger Jan Harrit.

Fokus på danske badelande

Derfor er fokus på de nuværende badelande.

Det betyder, at der i Søndervig er ved at blive bygget nye bowlingbaner, padelbaner og et fitnesscenter.

I Rødby bliver meget af det sand, der bliver gravet op i forbindelse med byggeriet af Femern-tunnelen – der skal forbinde Lolland med Tyskland – anvendt til at etablere en ny strandpark umiddelbart syd for Lalandia.

Det betyder, at der kommer en lagune, hvor gæster kan bade og surfe. Samtidig bliver området omkring også udviklet til mountainbikekørsel, ligesom der kommer nye legepladser.

I Billund – det klart største af de tre centre – kommer mere end halvdelen af gæsterne fra udlandet, og den udvikling er en væsentlig forklaring på den overordnede fremgang i antallet af overnatninger.

Harrit regner med, at den færdigbyggede Femern-forbindelse kan være med til at øge antallet af udenlandske overnatninger i Rødby. Til det formål har virksomheden købt et stykke jord, der skal udvikles til en campingplads for primært autocampere.

»Der vil komme en korridor af især tyskere, som skal til Skandinavien, og som vil køre over Femern-forbindelsen. Vi håber, at de måske vil bruge vores autocamperplads og bruge vores strandpark et par dage,« siger Harrit.

Solceller

Den helt store udfordring for Lalandia er de store mængder energi, virksomheden bruger for at holde temperaturen i badelandene på 30 grader hele året rundt.

»Når man vokser, som vi gør, og har de her indendørsfaciliteter, så bruger vi noget energi, og der er kommet fokus på, hvor den energi kommer fra,« siger Jan Harrit.

Han siger, at Lalandia kigger på at få bygget solcelleparker, som skal være med til at forsyne vandlandene. Der er allerede en ved Lalandia i Søndervig, og planen er at opføre tilsvarende anlæg i Billund og Rødby senere på året.

»Derudover har vi lukket en aftale med Andel, som fra efteråret skal sikre, at 30 procent af vores energiforbrug komme fra en solcellepark,« siger Jan Harrit.

For at begrænse centrenes klimapåvirkning forsøger Lalandia i Søndervig også at udnytte en lokal varmecentral, hvor tanken er at udnytte den energi, som ellers ville være gået tabt.