I protest mod galopperende fødevarepriser har horder af kunder valgt at stemme med fødderne.

En bevægelse har bredt sig som en steppebrand, og dagligvarebutikker i hele Europa er blevet boykottet af frustrerede kunder, der har svært ved at få pengene til at række, når de handler.

På den anden side af Øresund valgte flere svenske forbrugere i sidste uge at boykotte landets største supermarkeder – indigneret over de stigende priser på fødevarer. Det skriver The Guardian.

Aktivisterne mener, at detailgiganter som ICA, Lidl, Willys og svenske Coop udnytter en dominerende markedsposition med lav konkurrence og derfor kan hæve priserne.

»Fødevaregiganter har milliarder i overskud på vores bekostning,« lyder det fra bevægelsen »Bojkotta vecka 12«, der står bag initiativet om at afstå fra at handle hos de store supermarkeder i sidste uge – uge 12.

En tendens, der er gået viralt på sociale medier og kan brede sig til resten af Europa. 

Endnu dyrere

For priserne i de europæiske dagligvarebutikker stiger trods en aftagende inflation.

Kigger man på de europæiske forbrugerpriser, var stigningen størst i 2022, hvor priserne over en bred kam tog et nøk op med 8,5 procent.

Prisforhøjelserne er i øjeblikket knap så markante. Siden sidste år er priserne for europæiske forbrugere steget med to procent. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.

Netop de europæiske fødevarepriser er dog steget med omkring fem procent siden sidste år.

Det betyder, at dagligvarer fortsat er markant dyrere end før inflationskrisen i 2021 og 2022 – og tilsyneladende bliver ved med at stige.

I Sverige var prisstigningerne i februar ifølge mediet SVT de højeste i to år, og udgifterne til at brødføde en almindelig familie er steget over 20.000 kroner årligt siden 2022 ifølge Sveriges Statistik.

Derfor opfordrer boykotbevægelsen til politisk handling og planlægger en ny treugers boykot af landets største supermarked, ICA. Også mejerigiganten Arla skummer ifølge bevægelsen fløden og bør sammen med en række andre – endnu unavngivne – virksomheder boykottes.

»Politikere er nødt til at træde ind og bryde dette oligopol op, for det forårsager høje priser på grund af manglende konkurrence mellem dagligvarevirksomheder,« siger Filippa Lind, der ifølge The Guardian er en ledende figur i bevægelsen til mediet.

Som svar har den svenske finansminister Elisabeth Svantesson påpeget, at inflationen er faldet, siden regeringen tiltrådte i 2022, men erkender, at fødevarepriserne stadig er høje.

»Det er vigtigt at støtte dem, der har det sværest. Det er også vigtigt nu at se, hvad vi kan gøre ved fødevarepriserne,« lyder det.

Afviser, at kunder betaler prisen

De svenske supermarkeder mener imidlertid ikke, at kritikken skal rettes mod dem.

For på den anden side peger koncernerne på geopolitiske spændinger og stigende råvarepriser som årsag til de fordyrede varer.

»Vi har fuld forståelse for kunderne og bekymringen og frustrationen over, at fødevarepriserne er steget. Vi forstår, at folk ønsker at vise deres utilfredshed,« lyder det fra Johanna Eurén, marketingchef hos dagligvarekæden Willys, der tilføjer, at »boykotten er en smule misforstået«.

Samme melding kommer fra ICA, der »står på kundernes side« og påpeger, at kæden med over 1.200 butikker er massivt til stede lokalt i hele Sverige.

»Hvad er en fødevaregigant egentligt? Det er i hvert fald ikke ICA,« skriver kæden i en pressemeddelelse ifølge TV 2.

»Det er blevet dyrere at dyrke, producere, pakke og transportere fødevarer, men også at drive en butik,« siger Jenny Gerdes, der er pressechef hos ICA, som begrundelse for prisstigningerne.

Hos Coop og ICA har sidste uges boykot dog kunnet mærkes. Supermarkedskæderne sætter imidlertid ikke tal på, hvad boykotten har betydet, men fortæller samstemmigt, at det har haft en »vis effekt«.

Og de stigende priser har affødt indignation i hele Europa.

Lignende protester sås i januar, hvor supermarkeder i Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Serbiens blev boykottet.

Også her lyder anklagen, at manglende konkurrence betyder, at giganter kan hæve priserne og score tårnhøje avancer.

Selvom dagligvarehandlen er forskellig fra eksempelvis Sverige, hvor der i Danmark er markant flere discountbutikker, vurderer Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, at lignende protester kan forekomme i Danmark, hvis prisstigningerne fortsætter.

»Vi ved, at det er noget, som folk går op i. Man forstår ikke, hvorfor priserne bliver ved med at stige, når inflationen ellers falder«, siger han til TV 2.

Endnu en af de danske internetudbydere skærer forretningen til i den stadig mere intense konkurrence og sælger omkring 5.500 bredbåndskunder.

Det er selskabet Bolignet, som gennem snart 25 år har solgt internetløsninger til boligforeninger landet over, men som derudover også har taget individuelle kunder ind.

Det er disse omkring 5.500 med internetadgang over en fibernetforbindelse, som konkurrenten Fastspeed overtager fra 1. maj. De 5.500 er geografisk fordelt over hele landet.

Hvad Fastspeed betaler for at tage over, vil de to selskaber ikke oplyse.

»Som mindre selskab er det svært at klare sig i konkurrencen mod de største udbydere. Derfor har vi valgt at skærpe vores fokus til et område, hvor vi har vores absolutte styrke, og hvor vi har vores rødder: boligforeningsløsninger,« forklarer Anders Kjærgaard Jørgensen, der er direktør i Bolignet.

Fastspeed blev stiftet af en række tidligere TDC- og YouSee-folk og har siden foråret 2019 solgt internetforbindelser ved at leje sig ind på landets kabel-tv- og fibernet. Siden september 2023 har Fastspeed også solgt mobilt bredbånd, altså internetforbindelse over mobilnettet i stedet for gennem et kabel i jorden og væggen.

Fastspeed er nu nummer fire i Danmark

Med opkøbet bliver Fastspeed nu Danmarks fjerdestørste internetudbyder.

»Med opkøbet runder vi 150.000 kunder og er dermed fjerdestørste i Danmark – så nu går vi benhårdt efter at blive nummer tre,«, fastslår medstifter af og administrerende direktør for Fastspeed, Jens Raith, som glæder sig til at byde velkommen til de nye kunder.

Overflytningen forventes at gå smidigt, eftersom Fastspeed er på samme netværk som Bolignet.

Både Fastspeed og Bolignet er blandt de meget få internetudbydere i Danmark, som kører med overskud.

Konkurrencen på bredbånd er de seneste år blevet markant hårdere. Stofa og Boxer er lagt ind under Norlys, som også mobilselskabet Telia snart bliver det. Nuuday/TDC købte tidligere Fullrate og lagde det ind i YouSee, EWII købte Kviknet, Fastspeed selv overtog Snappii samt en stor del af Wizers kunder og lukkede i januar i år sit eget lavprisselskab JETNET.

»Med vores aftale er det det niende varemærke, som siger stop for at sælge til individuelle kunder over de seneste år, og der kommer ingen nye spillere til. Det er lidt voldsomt. Der er lige nu et vanvittigt konkurrencepres på bredbåndsmarkedet, og med stadig færre udbydere vil de store på et tidspunkt helt sikkert dreje på prisknappen, så forbrugerne bliver hårdt ramt,« forudser Jens Raith.

Spørger man Mærsk om antallet af sager om seksuel chikane og overgreb i rederiet, er det meget svært at få klare svar.

Den store danske virksomhed vil ikke tale om, hvor omfattende problemerne er, eller om, hvor mange kvinder der har været udsat for seksuelle krænkelser på de store containerskibe, der kan befinde sig afsondret fra omverdenen i flere uger.

Virksomheden vil heller ikke love, at kvinderne vil opleve forbedringer i de kommende år.

Godt nok siger virksomheden i et interview med Berlingske, at der er fremgang at spore for de kvindelige søfolk, efter der i de senere år har været flere sager om krænkelser og overgreb.

Det sker, efter at Mærsk de senere år har været ramt af flere alvorlige sager. Senest kunne Berlingske tirsdag fortælle om en sag, hvor en bådsmand, der var fyret for seksuel chikane, kort efter blev genansat i rederiet.

»Jeg kommer ikke til at sidde her i dag og sige, at vi er i mål med kulturtransformationen, fordi det er vi ikke, og det er et langt sejt træk. Men vi kan se en positiv tendens, fra da vi startede med de nye initiativer,« siger Nynne Norman Scheuer, der er direktør for marine-hr og kulturforandring i Mærsks flåde.

Omfattende undersøgelse 

Mærsk ligger ellers inde med viden om omfanget af sager om seksuel chikane og overgreb, efter at virksomheden har gennemført en stor undersøgelse, hvor blandt andet 350 kvinder på Mærsk-skibene er blevet interviewet om forholdene.

»Vi talte med kvinderne for at danne os et billede af problemerne. Der kunne vi se, at ikke alle kvinder følte sig trygge på vores skibe. Og det var også derfor, at det var et meget vigtigt datapunkt for os i det arbejde, som vi så gik i gang med,« siger Nynne Norman Scheuer.

Hvor mange af dem, som I interviewede, har oplevet sexchikane eller andre former for krænkelser?

»Vi ønsker ikke at dele de specifikke tal, men vi kan sige, at ikke alle kvinder har følt sig trygge på vores skibe. Men når vi taler om det her, er det bare så vigtigt for mig at sige, at jeg ikke sidder her og siger, at vi er i mål med kulturtransformationen,« siger Nynne Norman Scheuer.

Hvorfor vil I ikke fortælle om omfanget?

»Der er mørketal i det her, og derfor mener vi ikke, at det giver mening at give tal fra undersøgelsen, for det giver ikke nødvendigvis det fulde billede,« siger hun.

»Det giver mere mening at tale om, hvad vi har gjort ved det, og om effekten af vores initiativer, og her kan vi sige, at vi kan se et tydeligt fald i antallet af sager, men vi er heller ikke i mål,« siger Nynne Norman Scheuer.

Til gengæld vil hun gerne fortælle om de initiativer, som Mærsk har sat i gang for at skabe bedre forhold på skibene.

Blandt andet har højest rangerede personer på skibene gennemgået et firedages kursus. Her har de lært om deres ansvar for at skabe et tryggere psykisk arbejdsmiljø.

Der er også indført regler, som skal sikre, at der altid er mindst to kvinder på et skib, ligesom at der er oprettet en 24-timers hotline, så medarbejdere til enhver tid kan komme i kontakt med en hr-medarbejder.

Der er desuden indført en praksis, hvor de unge kadetter skal afrapportere tilbage om, hvordan det er gået, når de afmønstrer et skib, ligesom der følges op med dem, mens de er ombord på skibet.

Sexistisk og utryg kultur

Arbejdet begyndte, efter at Mærsk i 2021 blev ramt af en voldsom sag, hvor den 19-årige amerikansk kvinde Hope Hicks fortalte om, at hun var blevet voldtaget ombord på et af Mærsks skibe. 

Kvinden stod i første omgang anonymt frem og beskrev sine oplevelser på en blog.

Siden valgte hun at stå frem med navn og fortalte blandt andet den amerikanske tv-station CNN om forløbet. 

Hun fortalte her, at ni kvindelige medstuderende på det prestigefyldte US Merchant Marine Academy var blevet voldtaget, mens de var til søs med forskellige rederier.

En række andre kvinder stod også frem og fortalte om tilsvarende oplevelser.

Herhjemme viste en rapport fra Syddansk Universitet i 2023, at der også på danske skibe har været et »betydeligt antal tilfælde af mobning, chikane, uønsket seksuel opmærksomhed, trusler om vold og reel fysisk vold« på danske skibe.

Andelen af kvinder, der havde oplevet seksuelt krænkende adfærd til søs, var i undersøgelsen målt til 16 procent.

Men om det omfang også gælder på Mærsk-skibene, eller om tallene er endnu højere, vil Mærsk ikke udtale sig om.

»Det, jeg kan sige, er, at den udvikling, vi ser i antallet af kolleger, som oplever mobning, chikane eller diskrimination, viser et tydeligt fald i over de seneste tre år, og det er vi rigtig glade for at se, og det er en positiv udvikling. Men vi er ikke i mål med kulturtransformation. Det er et langt, sejt træk,« siger Nynne Norman Scheuer.

Hvordan er fremtiden?

Er det Mærsks vurdering, at antallet af sager fortsat ligger på et utilfredsstillende niveau?

»Jeg tror, at det, man kan sige, er, og det vil jeg gerne understrege, at vi går til det her med stor ydmyghed. Vi kan se, at tingene peger i den rigtige retning, fordi der er færre, der oplever diskrimination, chikane og mobning, og det er jo en rigtig positiv ting. Men det er ikke det samme som, at vi er i mål. Det er et langt, sejt træk,« siger Nynne Norman Scheuer.

Er det at være på et skib et særligt udsat sted for en kvinde?

»Jeg skal jo ikke sidde og sammenligne os med andre brancher, men det, som jeg kan sige, er, at vi kan se en tydelig positiv udvikling, fra vi startede det her og frem til nu.«

Hvad skal man sige til en ung kvinde, der ønsker at gå ind i søfartsbranchen?

»Vi har heldigvis masser af kvinder, som gerne vil arbejde for os. Vi kan se en stigning i antallet af kvinder, der søger ind. De synes, at det er en attraktiv industri, og mange kvinder vil heldigvis gerne være søfarende,« siger Nynne Norman Scheuer.

Hun siger, at antallet af kvindelige søfolk siden 2022, hvor arbejdet med kulturforandringerne blev sat i gang, er steget fra 2,2 procent af det samlede antal søfolk til seks procent i dag. 

I alt har Mærsk omkring 12.000 søfolk, hvor antallet af kvinder nu har krydset 700.

Kan man forvente, at forholdene på skibene bliver bedre for kvinder, hvis vi kigger nogle år frem?

»Vi fortsætter med den transformation, som vi er i gang med. Vi har været gennem størstedelen af de træninger, som vi har sat i gang, og vi kommer til at fortsætte, og det her vil blive en mere og mere integreret måde, som vi arbejder på.«

Kan du love, at vi kommer til at se forbedringer?

»Jeg kan sige, at vi fortsætter transformationen, og at vi allerede nu kan se forbedringer, ved at færre oplever den her helt uacceptable adfærd.«

Præcisering klokken 11.35: I en tidligere udgave fremgik det, at Mærk vil indføre en praksis, hvor de unge kadetter skal afrapportere tilbage om, hvordan det er gået, når de afmønstrer et skib. Den praksis er allerede indført. 

Den kinesiske elbilproducent BYD har første gang solgt for mere end 100 milliarder dollar på et år, nærmere bestemt 107 milliarder dollar.

Dermed slår BYD også rivalen Tesla i salg for 2024, da Elons Musks firma solgte for 97,7 milliarder dollar.

Det skriver flere medier, herunder det britiske finansmedie Financial Times.

Ifølge BYD har de øget deres årlige salg med 29 procent fra 2023, mens elbilproducenten også i det forgangne år oplevede et løft i overskuddet med 34 procent til omkring 5,6 milliarder dollar.

BYD, der ikke kun producerer rene elektriske køretøjer, har nydt godt af en stigende efterspørgsel på hybridbiler i Kina. 

Samtidig er BYD også begyndt at udskifte en aggressiv prisstrategi, med henblik på at vinde markedsandele, til en strategi med fokus på at øge rentabiliteten.

»De førende aktører på markedet, herunder BYD, har bevæget sig væk fra en ‘pris-for-volumen’-tilgang. I stedet forsøger de at hæve detailpriserne ved at innovere og opdatere deres modeller,« siger Serena Shen, der er bilanalytiker hos S&P Global Mobility, til Financial Times.

Blandt andet har BYD installeret sin »God's Eye«-software, der skal gøre bilen mere selvkørende, i biler til mere end 100.000 yuan (omkring 98.000 kroner), men vil nu også implementere den i deres billigere modeller, meldte de ud i februar.

BYDs stifter, Wang Chuanfu, afslørede også i sidste uge et batteriopladningssystem, som virksomheden sagde ville give kunderne mulighed for at oplade elbiler på fem minutter, hvilket var med til at sende aktierne til et rekordhøjt niveau.

I flere uger fulgte han hende rundt på skibet, som sejlede i Det Indiske Ocean.

Hun var en blandt ganske få kvinder ombord, og hun bad ham mange gange holde sig væk.

Han begyndte med at berøre hendes bagdel, og han svarede »ja ja, skat«, da hun bad den 60-årige bådsmand om ikke at røre ved hende.

Senere, i skibets fitnessrum, stod bådsmanden længe og nedstirrede kvinden. De to var alene, og han sagde, at den kvindelige kadet ville ødelægge sin »sexede krop« ved at træne den.

Oplevelserne er blot nogle af en lang række episoder, som en ung, kvindelig kadet havde med en 60-årig bådsmand på »Mærsk Memphis« i 2018.

Mærsk tog sagen alvorligt og fyrede den ældre mand for seksuel chikane.

Ifølge sagsdokumenter havde han ifølge Mærsks konklusion af sagen udsat hende for »seksuel chikane, berøring og trussel om vold og uønsket seksuel kontakt«. I konklusionen stod der også, at mandens adfærd var eskalerende, og at man frygtede, at det ville ende med yderligere hændelser, hvis ikke der blev grebet ind.

Men der sluttede historien ikke.

To år efter, at manden havde udstået en karantæne på tre måneder, blev han genansat og kom tilbage på et Mærsk-skib.

Sagen er beskrevet i en række dokumenter fra de amerikanske søfartsmyndigheder. I andre dokumenter fremgår det, hvordan bådsmanden igen blev ansat i selskabet, ligesom Mærsk også selv bekræfter den oplysning.

Tilbage efter sexchikane

Manden arbejdede efterfølgende på et andet Mærsk-skib i flere år, indtil han sidste sommer blev pensioneret.

Mærsk erkender, at søfolk, der har været involveret i seksuel chikane og andre tilsvarende sager i USA, kan træde ind i Mærsk-flåden igen.

To eksperter kalder det bekymrende og mener, at denne praksis er et farligt signal at sende til de kvinder, der har været udsat for seksuel chikane på skibene, som i flere uger kan befinde sig langt ude på havet.

Hændelsen fra 2018 er en af flere sager om seksuel chikane og overgreb, som har ramt det danske rederi i de senere år. Mange af dem er opstået i Mærsks store amerikanske datterselskab.

Her spiller fagforeningerne en særlig rolle, oplyser Mærsk. 

I USA har fagforeningerne stor indflydelse på, hvem der skal være skibene, og i mindre grad rederierne.

Ifølge Mærsk har rederiets amerikanske datterselskab forsøgt at få den amerikanske regering til at oprette en database over søfarende, som har fået deres sønæringsbevis inddraget på grund af seksuel chikane. 

Men det har indtil videre ikke været muligt.

»Så i USA er det en anden situation i forhold til, hvordan man bemander skibet,« forklarer Nynne Norman Scheuer, der er direktør for marine HR og kulturforandring i Mærsks egen flåde, om årsagen til, at suspenderede og fyrede søfolk kan komme tilbage på skibene.

Hun siger, at Mærsk kan foretage en registrering på en medarbejder, hvis virksomheden ikke ønsker at have vedkommende tilbage.

»Vi kan godt indberette sager til fagforeningen, hvis vi har haft erfaringer med nogle på vores skibe. Men hvis de amerikanske myndigheder har foretaget en undersøgelse og vurderet, at den pågældende søfarende enten er uskyldig eller har aftjent sin straf, så har vi ikke juridisk hjemmel til at afvise af tage vedkommende ombord,« siger Nynne Norman Scheuer.

Hun tilføjer, at hvis Mærsk alligevel valgte at forbyde en sømand adgang til et skib, kunne det ende i en retssag.

Nultolerance klinger hult

Hun vil ikke gå ind i den konkrete sag og vil ikke sige, hvor ofte det sker, at nogen kommer tilbage. Hun vil heller ikke svare på, om tilsvarende sager har fundet sted andre steder i verden.

Men hun forklarer, at det er et særligt amerikansk problem, fordi det er fagforeningerne og ikke rederierne, der bemander skibene. 

Sagen kommer bag på kønsforsker ved RUC Kenneth Reinicke, der mener, at det klinger hult, når Mærsk samtidig bryster sig af en generel politik om nultolerance over for seksuel chikane – selv hvis det er det amerikanske system, som modarbejder processen.

»Det sender et farligt signal om, at en sådan adfærd kun bliver dømt til en lille skammekrog, når der ikke er flere eller voldsommere konsekvenser,« siger han og uddyber, at man risikerer at sende et budskab om, at man som virksomhed ikke tager sådanne sager alvorligt.

Mille Mortensen, der har forsket i mobning og krænkende handlinger ved Københavns Universitet, fortæller, at forskning viser, at det har særligt stor betydning for personer, der har været udsat for seksuel chikane, at organisationen tager respektfuldt og retfærdigt hånd om sagerne.

»Hvis det står til troende, at det er sådan, han har gået videre i livet, så vil jeg godt nok være bekymret for at være den næste kollega til ham, i hvert fald især hvis jeg er kvinde,« siger hun.

Nynne Norman Scheuer siger, at Mærsk arbejder hårdt for at ændre kulturen på skibene, og at det er derfor, at virksomheden har sat en undersøgelse i gang om forholdene for de kvindelige søfolk.

»Der hersker ingen tvivl om, at vi tager alle sager om chikane meget alvorligt. Det er derfor, at vi de sidste tre år har arbejdet hårdt på vores kulturelle transformation og også begynder at se positive resultater, uden at vi er kommet i mål endnu,« siger hun.

Besked på Facebook

Efter flere ugers chikane fra bådsmanden endte den kvindelige kadet med at aflevere en liste til kaptajnen over det, hun havde været udsat for.

Der stod blandt andet, at den 60-årige mandlige bådsmand havde forfulgt kvinden rundt på skibet, og at han havde sagt til hende, at han ville drikke hende fuld for at se, om hun så kunne sige nej til ham.

Hun havde også beskrevet en episode, hvor hun kom gående på en af skibets gange, hvor bådsmanden tydeligt kiggede op og ned ad hendes krop og sagde »yummy« (lækker, red.) og stak tungen ud og lavede bevægelser med den.

Han skulle også have sagt til hende, at han ville have givet hende tæsk, hvis hun havde været en mand.

En aften havde bådsmanden angiveligt også skaffet sig adgang til kvindens Facebook-profil og skrevet til hendes ven. I beskeden stod der, at hun havde haft sex med overstyrmanden.

Listen til kaptajnen førte til en større undersøgelse af hændelserne og interview med en række medarbejdere på skibet.

Et vidne bekræftede i den forbindelse kvindens oplevelser og fortalte desuden, at bådsmanden ofte gik ualmindeligt tæt på kvindens krop for at intimidere hende.

Mærsk konkluderede på baggrund af undersøgelsen, at kvinden havde været udsat for seksuel chikane, berøring og trussel om vold og uønsket seksuel kontakt, og manden blev fyret.

Efter fyringen fra Mærsk modtog han også en dom på tre måneders karantæne, hvor han ikke måtte arbejde på et skib. 

Den blev afsagt af den særlige maritime amerikanske domstol, som til sammenligning giver op til 12 måneders karantæne, hvis man bliver testet positiv for euforiserende stoffer som hash i USA.

»Det er bare sådan, jeg er opdraget«

Da dommen blev afsagt, afviste bådsmanden selv alle anklager, på nær at han havde kaldt kadetten for »babe« og »baby«.

»Det er bare den måde, jeg er opdraget på,« forklarede han.

Adspurgt, om han var klar over, at det var en overskridelse af Mærsks politik, svarede han: »Jeg er 60 år. Det har jeg gjort hele mit liv. Jeg ændrer mig ikke nu«.

Selv modtagelsen af fyresedlen nægtede han at skrive under på, fremgår det af dokumenterne.

Det er uvist, hvad der blev af den unge, kvindelige kadet. Om hun færdiggjorde sin uddannelse og blev i søfartsbranchen står hen i det uvisse. Det har ikke været muligt at få et interview med kvinden.

Fra tidligere sager ved man, at flere kvinder vælger at forlade søfartsbranchen og aldrig kommer tilbage, hvis de har haft oplevelser med seksuel chikane.

Men vi ved, at den ældre bådsmand kom tilbage til Mærsk og genoptog sit arbejde på et andet containerskib i rederiet.

Ved pensioneringen i 2024 blev han nemlig hyldet for sit arbejde til søs og ønsket »god vind« i sin fagforenings månedsblad.

Ved et billede af ham bliver det fremhævet, at bådsmanden har sejlet som medlem af fagforeningen siden 2005 og løbende har efteruddannet sig ved en af de største, maritime træningsinstitutioner i USA.

Af hyldesten fremgår det, at hans sidste ansættelse var på skibet »Maersk Detroit«. Skibet, han blev fyret fra i 2018, var »Mærsk Memphis«.

Man skal kunne komme tilbage

Kenneth Reinicke, kønsforsker på RUC, mener, at det bør være muligt at komme tilbage efter en sag, men at forløbet her er højst usædvanligt.

»Man kan jo tale om, hvornår man har udstået sin straf. Men det virker helt ude i skoven, at han bliver ansat samme sted,« siger han.

Forskeren Mille Mortensen mener, at det at blive genansat i en koncern, man er blevet fyret fra på grund af seksuel chikane, ikke nødvendigvis er problematisk.

Hun peger på, at det handler om, at man vil ændre adfærd. Men hun bider også mærke i, at det ifølge oplysningerne i sagen ikke lader til, at bådsmanden var synderligt indstillet på det.

»Det afhænger utrolig meget af, hvor villig man er til at tage kritikken til sig og ændre sin adfærd efterfølgende,« siger hun.

Mærsk har i de senere år været ramt af flere sager om seksuel chikane og alvorlige overgreb på rederiets skibe. Særligt omtalt har været en sag om en uhyggelig voldtægt på et Mærsk-skib i 2019.

Det var en sag, der sendte chokbølger gennem virksomheden, og som fik selskabet til at gennemføre en stor undersøgelse af problemets omfang. Det skete, efter at flere andre sager havde afsløret en omfattende sexistisk og utryg kultur på mange Mærsk-skibe.

Hvad den undersøgelse har vist, har Mærsk hidtil holdt for sig selv, og selskabet vil fortsat ikke løfte sløret for, hvor udbredt seksuel chikane er på det danske rederis skibe.

Den svenske forsvarsproducent Saab opfordrer de nordiske lande til at bruge svenske overvågningsfly, nu hvor der er fokus på at frigøre sig fra afhængigheden af USA.

Saab, der kontrolleres af den svenske rigmandsfamilie Wallenberg, forsøger i øjeblikket at sælge sit GlobalEye-fly som den centrale brik til en fællesnordisk overvågningsindsats mellem Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Topchef Micael Johansson beretter til den britiske finansavis Financial Times om »meget stor interesse« i de fire lande.

Europæiske forsvarsproducenter har oplevet voldsomt stigende aktiekurser, siden EU-landene for få uger siden besluttede at ruste markant op for at gøre sig mindre afhængige af USA, hvor præsident Donald Trump har tænkt sig at neddrosle det amerikanske engagement i Europa.

Fire fly vil kunne dække hele Norden

Saabs egen aktie er steget med 70 procent den seneste måned. Saab er den ottendestørste forsvarsproducent i Europa og konkurrerer på overvågningsfly med amerikanske Boeing, men producerer derudover kampfly, undervandsbåde og sensorer.

NATO har valgt Boeings Wedgetail-fly som standardovervågningsfly.

Saab har allerede solgt fem af sine GlobalEye-fly til De Forenede Arabiske Emirater, ligesom Sverige selv har købt tre fly med option på et fjerde.

Med fire fly vil man ifølge Saab kunne dække hele Norden, herunder Svalbard, Island og Grønland. GlobalEye-flyene kan spore mål i luften i en radius på 650 kilometer og på jorden på 425 kilometers afstand. Samtidig kan det spore droner på 100-600 kilometers afstand, afhængig af dronernes størrelse.

Sveriges forsvarsminister, Pål Jonsson, hilser det velkomment, hvis andre lande er interesserede i at arbejde med GlobalEye-fly sammen med Sverige. Lige nu anvender Danmark, Finland og Norge F-35-fly fra amerikanske Lockheed Martin, men både Danmark og Finland bakker op om mere nordisk samarbejde.

Saab kan kun producere en håndfuld GlobalEye-fly om året.

Den europæiske satellitudbyder Eutelsat, som har danske Eva Berneke som topchef, er blevet beordret til straks at slukke for udsendelsen af to russiske tv-kanaler.

Den banebrydende afgørelse kommer fra den franske telemyndighed Arcom, som op til weekenden gav Eutelsat 72 timer til at efterkomme ordren.

De to tv-kanaler er underholdningskanalen STS og nyhedskanalen 5 TV (også kendt som Channel 5).

»Disse kanaler kontrolleres af det russiske selskab JSC National Media Group, hvis økonomiske ressourcer er blevet indefrosset,« hedder det i en udtalelse fra Arcom med henvisning til EUs sanktioner mod Rusland og russiske selskaber.

Organisation: Der er mange flere tv-kanaler

Sanktionerne betyder, at der foreligger »et forbud mod distribution« af tv-kanalerne. Det gælder alle tv-distributører, der driver forretning inden for de 27 EU-lande, altså også internetudbydere.

De to kanaler er blevet sendt ud gennem Eutelsats netværk til den vestlige del af Rusland samt den østlige del af Europa, herunder de russiskbesatte områder i Ukraine.

Afgørelsen er den første, Arcom træffer, efter at myndigheden i 2024 blev tildelt øgede beføjelser. I mellemtiden har der dog været stor politisk usikkerhed i Frankrig, som har skiftet regeringsleder adskillige gange.

Den franske nationalforsamling opfordrede for kort tid siden Arcom til øjeblikkeligt at gribe ind over for Eutelsat, som den franske stat er største aktionær i, og få stoppet den fortsatte udsendelse af russisk propaganda via Eutelsats netværk af kommunikationssatellitter.

Flere end 190 af Eutelsats frekvenser bruges fortsat på at udsende EU-sanktionerede russiske kanaler, heriblandt Rossiya 1, fremgår det af en henvendelse til EUs udenrigskommissær, Kaja Kallas, industrikommissær, Stéphane Séjourné, og forsvars- og rumkommissær, Andrius Kubilius fra organisationen Comité Diderot, som blev oprettet i marts 2022 for at bekæmpe den russiske propaganda.

Det er Comité Diderot, der sammen med tre andre organisationer har presset på for at få Arcom til at gribe ind.

Hos Arcom ligger adskillige sager om EU-sanktionerede russiske kanaler, som nu snart ventes afgjort og beordret stoppet.

Eutelsat: De er ikke direkte kunder

Eutelsat, som i 2023-2024 hentede omkring fire procent af sin omsætning fra kontrakter med russiske selskaber, siger, at »de kanaler, der er omfattet af Arcoms beslutning, er ikke Eutelsats direkte kunder, men betalings-tv-operatører, der selv er kunder hos Eutelsat«.

Comité Diderot »beklager, at beslutningen (hos Arcom, red.) kun berører to kanaler, som udgør 21 af de 190 frekvenser«, som Eutelsat ifølge organisationen sender russiske tv-kanaler ud på.

»Vi håber, at Arcom vil fortsætte sit arbejde i de kommende uger og træffe yderligere beslutninger,« siger organisationen, der gerne ser, at man først slår til mod de tre Zvezda-kanaler, som den russiske hær står bag, samt kanalen Spas fra den ortodokse kirke.

Desuden har Comité Diderot informeret Arcom om, at Eutelsat siden maj har udsendt den livekanal, som den russiske propagandist Vladimir Solovjev står bag.

»Kanalen er ikke sanktioneret af EU, men det er Solovjev selv. De udtalelser, han kommer med på kanalen, er ren krigspropaganda, sågar om folkemord, fyldt med had mod ukrainere og europæere, og han er fortaler for militær eskalering og en invasion af Polen og Georgien,« påpeger Comité Diderot.

Eva Berneke har siden januar 2022 været topchef for Eutelsat, som også har hovedsæde i Paris. Hun var tidligere direktør i TDC og i it-giganten KMD i Danmark og sidder siden 2019 i bestyrelsen for vindmøllegiganten Vestas.

Hun har tidligere forsvaret sig med, at Eutelsat som leverandør af infrastruktur er forpligtet til »neutralitet« og derfor ikke selv vil fjerne kanaler, medmindre de franske telemyndigheder påbyder det.

»Eutelsat bliver ved med at hjælpe Putin med at sende hans værste propaganda ud. Alle de store, seriøse, franske virksomheder – på nær Eutelsat – har trukket sig ud af Rusland. Hvis nogen mener, at sko fra ECCO er et problem, hvilket problem er det så, at man distribuerer Putins propaganda 24 timer i døgnet? Penge er åbenlyst vigtigere hos Eva Berneke end det moralske kompas,« siger teleanalytiker John Strand, direktør i Strand Consult, som rådgiver teleselskaber verden over og har fulgt sagen i Frankrig gennem flere år.

Eutelsat ligger i øjeblikket i forhandlinger med Europa-Kommissionen om at erstatte Elon Musks satellitfirma Starlink i Ukraine.

Nye biler strømmer i øjeblikket mod USA for at nå ind i landet, inden næste runde af præsident Donald Trumps straftold forventeligt træder i kraft 2. april.

Internationale bilproducenter har travlt med at sende biler og komponenter af sted, fordi de frygter for, hvad næste skridt i handelskrigen kan få af betydning.

Store fragtskibe er sendt til Asien og Europa for at fragte tusinder af ekstra biler til USA, siger branchefolk til den britiske finansavis Financial Times.

Allerede i februar steg afsendelserne af biler fra EU til USA med 22 procent, mens trafikken fra Japan voksede med 14 procent og fra Sydkorea med 15 procent.

Stian Omlin fra Esgian, som følger biltransporten, noterer sig en »bemærkelsesværdig stigning« i antallet af skibe, der sejler fra Europa mod USA og forventer snart at se en tilsvarende stigning fra Østasien.

Japanske Toyota er den eneste bilproducent, der direkte afviser at have »øget importen til USA fra Japan (eller fra andre lande) forud for mulige fremtidige toldsatser«.

Også de bilproducenter, der får fremstillet biler i Canada og Mexico, forsøger at fremme produktionen inden april, hvor den amerikanske præsident har truet med at indføre mere omfattende straftold.

Kina klar til »uventede chok«

Kina forbereder sig i mellemtiden på »uventede chok« fra USAs toldkrig, der også rammer verdens næststørste økonomi yderligere fra 2. april.

Det sagde premierminister Li Qiang søndag til en større forsamling af udenlandske topchefer i Beijing. De talte blandt andre Apples Tim Cook, medicinalgiganten Pfizers Albert Bouela og det saudiarabiske olieselskab Saudi Aramcos Amin Nasser samt topcheferne for Mastercard og Novo Nordisk-konkurrenten Eli Lilly. Her opfordrede han dem til at være »trofaste forsvarere« af globaliseringen og »modstå politisk ensidighed«.

»Ustabilitet og uvished er på fremmarch. På dette tidspunkt mener jeg, at det er endnu vigtigere for hvert af vores lande at åbne markederne mere og for alle vores virksomheder at dele deres ressourcer mere,« sagde Li Qiang.

Donald Trump har allerede lagt 20 procents straftold på varer fra Kina, hvilket har udløst kinesisk gengældelsestold. Kina forbereder samtidig en række mulige modtræk, herunder at indskrænke amerikansk adgang til forsyningskæderne for strategiske mineraler og ressourcer – et område, som Kina sidder solidt på, og som er afgørende for fremstillingen af blandt andet masser af elektronik.

86 virksomheder fra 21 lande deltog i mødet. Amerikanske virksomheder udgjorde den største gruppe, beretter det statslige tv CCTV.

Den republikanske senator Steve Daines, som har tætte bånd til Donald Trump, mødtes lørdag med Li Qiang sammen med syv amerikanske virksomheder. Det er et af de få møder, der har været holdt på højt plan mellem USA og Kina, siden Donald Trump 20. januar blev indsat som præsident.

Turister verden over dropper i stigende omfang USA og rejser andre steder hen i stedet som følge af Donald Trumps politiske beslutninger og udmeldinger.

Det står til at koste den amerikanske turistbranche et tab i omsætningen på 64 milliarder dollar eller 441 milliarder kroner i 2025.

Det anslår det internationale analysefirma Tourism Economics, som hører under Oxford Economics, ifølge nyhedsbureauet AFP.

I en rapport fra slutningen af februar vurderedes det, at antallet af udenlandske rejsende til USA ville gå 5,1 procent ned i forhold til i 2024, hvor der tidligere var en forventning om en stigning på 8,8 procent, og at deres pengeforbrug ville dale med 10,9 procent.

Nu siger topchefen for Tourism Economics, Adam Sacks, at »situationen er blevet yderligere forværret« som følge af »effekterne af antipati mod USA«.

Analysefirmaet forventer, at virksomheder og organisationer vil undlade at lægge arrangementer i USA eller sende ansatte til landet, ligesom der vil blive skåret ned på forretningsrejser til USA.

Det er Donald Trumps udmeldinger, straftold mod mange lande og trusler mod allierede, som sammen med politiske omvæltninger i selve USA på rekordtid har vendt stemningen mod USA. Mange steder i verden boykotter forbrugerne i voksende omfang amerikanske varer, ligesom en række lande har indført eller vil indføre gengældelsestold på amerikanske varer.

Allerede under præsidentvalgkampagnen i efteråret 2024 forudså førende økonomer fra hele verden, at den amerikanske toldpolitik vil komme til at slå hårdt på den amerikanske forbruger i form af stigende priser på dagligdags varer.

Advarsler i officielle rejsevejledninger

Risikoen for recession og inflation vil også ramme turister, for det vil gøre det dyrere at opholde sig i USA, hvilket kan få flere til at afkorte de besøg, der gennemføres i landet.

Turister fra Vesteuropa udgjorde i 2024 op mod 37 procent af alle besøgende i USA. Både britiske og tyske myndigheder advarer i rejsevejledninger deres egne statsborgere om at være ekstra påpasselige med deres rejsedokumenter. De påpeger risikoen for at blive anholdt.

Canadierne har hidtil været den største turistgruppe i USA. I 2024 rejste 20,4 millioner canadiske turister til den sydlige nabo.

Ifølge Canadas statistiske kontor faldt antallet af canadiere, der vendte hjem fra USA, i februar med 23 procent. Det var anden måned i træk med tilbagegang.

Det amerikanske luftfartsselskab United Airlines taler om et »stort fald« i antallet af rejser fra Canada til USA men også om et fald i efterspørgslen på indenrigsrejser i selve USA. Samme melding kommer fra andre flyselskaber.

Canadas næststørste flyselskab, WestJets, topchef, fortæller, at »folk ændrer deres rejsemål – det er ikke længere Phoenix og Florida, det er Den Dominikanske Republik, Jamaica og Mexico«.

Flere danske rejseselskaber meldte tidligere i marts om, at danske rejsende også vender USA ryggen som rejsemål. Jysk Rejsebureau meldte om en nedgang på 32 procent i forhold til for et år siden, og også hos FDM Travel og Gislev Rejser aflyser folk rejsen til USA eller flytter den til andre rejsemål.

Smilene har ellers altid været store, når den italienske premierminister, Giorgia Meloni, har mødtes med Elon Musk. 

Men nu er forhandlingerne om en milliardstor aftale mellem Italien og techmilliardærens satellitudbyder, Starlink, imidlertid endt i dødvande. 

Det erkender Italiens forsvarsminister, Guido Crosetto, over for den italienske avis la Repubblica, skriver Reuters.

Dødvandet skyldes delvist »udtalelser« om og af Elon Musk, siger Guido Crosetto. Han uddyber ikke, hvilke udtalelser der konkret er tale om.

Det var ellers lagt op til en aftale på 1,5 milliarder euro (11,2 milliarder kroner) om kommunikationstjenester til det italienske militær og øget dækning til beredskaberne. 

Men Elon Musks rolle i den amerikanske regering har skabt stor modvind mod hans selskaber uden for USA.

Salget styrtdykker, og aktiekurserne rasler ned i elbilgiganten Tesla, som han er topchef for og storejer i, og i stadig flere lande vil man ud af samarbejdet med Starlink.

Oppositionen i Italien har været ude med kritik og argumenteret for, at en militær aftale – som den, der var forhandlinger om med Musk – ikke bør udbydes til en udenlandsk forretningsmand med et tæt forhold til Trump. 

Forhandlinger med konkurrent

Udtalelsen fra den italienske forsvarsminister kommer, efter at det allerede tidligere på måneden kom frem, at den italienske regering var i forhandlinger om i stedet at indgå en aftale med Starlinks europæiske konkurrent Eutelsat. 

Det blev allerede dengang beskrevet, at den italienske regering har fået kolde fødder over milliardaftalen med Starlink. 

Den italienske premierminister har længe haft et godt forhold til Musk. Meloni var også en af ganske få europæiske ledere, der var inviteret til Trumps indsættelse i januar.

Men det var angiveligt Giorgia Meloni selv, der tidligere på måneden tog spørgsmålet om Starlink op på et ministermøde, hvor man drøftede alternativer til Musk selskab.

Guido Crosetto siger ifølge Reuters, at forhandlingerne om, hvem man vil lande en aftale hos, forhåbentlig kan begynde igen, når situationen er faldet til ro. 

EU vil fri fra USA

EU som helhed ser også på, hvordan man får opbygget sit eget, nye satellitnet, som kan levere militære efterretninger, således at man kan vriste sig fri af afhængigheden af USA.

Det nye satellitnet skal kunne spore trusler som troppebevægelser og anvendes til at koordinere militære aktioner.

»Som følge af ændringerne i den geopolitiske situation overvejer Europa-Kommissionen at udvide sine satellitkapaciteter for at forbedre den geospatiale efterretningsstøtte til sikkerhed,« har forsvars- og rumkommissær Andrius Kubilius sagt til den britiske finansavis The Financial Times.

Eutelsat er den næststørste satellitudbyder efter Starlink, når det kommer til antallet af lavthængende kommunikationssatellitter. Eutelsat har – efter fusionen med den britiske konkurrent OneWeb – nærved 700 satellitter mod Starlinks 7.000.